Hjælp til højmosen:

En tør vinter har banet vejen for en vådere mose

Af Jan Skriver

Aaby Mose i Store Vildmose er efter flere måneder med meget lidt nedbør klar til at få vand og vitalitet tilbage, så sphagnummosserne igen kan bygge højmosen op. Arbejdet med at etablere flere kilometer vandtætte membraner har overhalet tidsplanen med flere måneder.

Det kan virke ironisk, men et generelt tørt vinterhalvår og en april stort set uden en dråbe vand fra oven har banet vejen for genopretningen af en af Danmarks vigtigste våde højmoser, Aaby Mose ved Aabybro i det sydvestlige hjørne af Store Vildmose.

Sagen er den, at vejrliget har gjort det lettere for de store gravemaskiner at etablere den cirka 3.500 meter lange membran og dæmning, der skal holde regnvandet inde i højmosen og give den nyt liv.

”Vi er omkring to en halv måned forud for vores oprindelige tidsplan, så vi forventer, at gravearbejdet og etableringen af den vandtætte membran er færdig først på sommeren. Populært sagt vil hele østsiden af Aaby Mose så have fået en kæmpemæssig ble på, som forhindrer vandet fra højmosen i at løbe ud på naboarealerne og videre mod Limfjorden”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder og tilsynsførende i Aage V. Jensen Naturfond, som erhvervede Aaby Mose i februar 2018.

Livet kommer fra himlen

Vand fra nedbøren er nøglen til selve livet i en højmose, så øvelsen i naturgenopretningen af Aaby Mose går ud på at holde på alt det regnvand, der gennem året falder over den bevarede del af mosen.

Det er og bliver nedbøren, der kan vække en slumrende højmose til live.

Den vandtætte membran, bleen om man vil, rækker fem meter ned fra højmosens overflade, så den bogstaveligt talt har kontakt med stenalderens sandede havbund.

”Jeg var ude for at følge gravearbejdet forleden, og da samlede jeg fra det udgravede tørvelag pinde op, som sandsynligvis stammede fra Jernalderen. Pindene var velbevarede ligesom mange andre planterester fra højmosens sure miljø”, fortæller Niels Dahlin Lisborg, der kan fornemme, at membranen allerede har gjort sin virkning.

”Vandet fra højmosen er ved at trykke på membranen, så det er et godt tegn på, at vandet nu bliver i mosen. De kommende år vil vi så forhåbentlig se, at sphagnummosserne igen får fat og bygger højmosen op, ligesom de gjorde, før dræningerne af Store Vildmose fjernede vilkårene for langt størsteparten af denne naturtype”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Klar til kamp på vestfronten

Aaby Mose ligger i Jammerbugt Kommune, der er plejemyndighed og ansvarlig for udmøntningen af Natura 2000-handleplanerne for det fredede område.

Kommunen har fået 10 millioner kroner fra EU’s LIFE-midler, der skal give højmosen et naturmæssigt løft.

HedeDanmark har entreprisen med det praktiske arbejde, og selve anlæggelsen af membranen og dæmningen i udkanten af højmosen er lagt i hænderne og maskinerne på Stauning Maskinstation.

”Når østsiden af Aaby Mose er gjort færdig hen over sommeren, vil vi tage fat på at udbedre vestsiden af højmosen. Her skal der lukkes mindre grøfter og sprækker, som leder vand ud af mosen. Det bliver ikke så omfattende som det store gravearbejde på vestsiden, der virkelig har sat sig spor i landskabet”, siger biolog og projektleder for Aaby Mose Marianne Lindhardt fra Vand og Natur i Jammerbugt Kommune.

En rest af mosens storhed

Aaby Mose er den næststørste oprindelige højmose i Danmark. Selv om den kun er en lille levning fra tidligere tiders landskabelige storhed i den vidtstrakte Store Vildmose, fremstår Aaby Mose som en slumrende kæmpe, der kan vækkes med vand.

Højmoseeksperter spår, at der i takt med en stigende vandstand i løbet af de næste 5-10 år vil udvikle sig et klassisk højmoseterræn med våde lavninger, høljer, hvor der vokser soldug, kæruld og andre vandkrævende planter, mens der på de mere tørre tuer er hedelyng, klokkelyng, tranebær og multebær. Højmosefladen skal være fri for træer, og der er allerede fældet hundredvis af nåletræer i området. Trærydningerne holder dog pause den næste tid, men de vil blive genoptaget til august.

Næst efter Lille Vildmose er Aaby Mose og Holmegårds Mose på Sydsjælland de største højmoser med et rigt naturpotentiale i Danmark.

Den atlantiske højmose, som findes i Danmark, Polen, Tyskland, Holland, Irland og Storbritannien, er karakteriseret ved sine åbne landskabsflader uden trævækst.

Fakta om højmoser

En højmose fungerer som en gigantisk svamp i landskabet. Svampen har en hvælvet form som glasset på et armbåndsur.

Højmosen får udelukkende sit vand fra nedbøren, aldrig fra grundvandet.

Højmosen er bygget op af sphagnummosser (tørvemosser), der holder på regnvandet.

Disse mosser vokser hele tiden og gør mosen højere – tykkere om man vil.

Upåvirkede højmoser har i Danmark en højde/tykkelse på 1-8 meter fra den faste sandbund, hvorfra de fleste højmoser er bygget op, og til overfladen.

De arealmæssigt største danske højmoser, Store og Lille Vildmose, er dannet på tidligere havbund.

I takt med landhævningen begyndte de som kystlaguner, der udviklede sig til søer og senere sumpe.

Højmosen og dens voksende lag af sphagnummosser er sidste stadie i udviklingen fra hav til lagune over sø og sump.

En højmose er den mest næringsfattige naturtype, vi har i Danmark, og den er sårbar.

Mosens vand er surt, og kun ganske få arter af planter og tørvemosser kan klare at vokse under de næringsfattige og sure vilkår.

Nedbør, der er beriget med næringsrigt kvælstof primært fra ammoniak-fordampning, er sammen med dræning og indvinding af spagnum de største trusler mod de naturlige højmoser i Danmark.

De seneste 50 år er der sket en mangedobling af det kvælstofnedfald, som regnen lader falde over det danske landskab.

En højmose, der modtager for store mængder af næringsstoffer, eller som bliver drænet, vil ændre plantedække og på langt sigt gå til grunde.

For eksempel vil birketræer, der kun vokser på de dele af en højmose, som er i ubalance, vandre ind og få rodfæste.

Højmoser er i dag en af de mest truede naturtyper både nationalt og internationalt.

Under 5 procent af Danmarks tidligere areal med højmoser er bevaret i oprindelig naturtilstand.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Niels Dahlin Lisborg
driftsleder, Aage V. Jensen Naturfond
Tlf. 97 99 30 44 – 40 12 55 99
Email: ndl@avjf.dk

Marianne Lindhardt
biolog Jammerbugt Kommune
Tlf. 72 57 72 04 – 41 91 22 04
Email: msl@jammerbugt.dk

FAKTA OM AABY MOSE

Genopretningen af Aaby Mose er et såkaldt EU LIFE-projekt.

Det vil sige, at EU giver penge til at fjerne uønsket trævækst og hæve vandstanden permanent ved at lukke grøfter og bygge dæmninger. Naturfonden finansierer også genopretningen.

Aaby Mose er en del af det knap 2.000 hektar store Natura 2000-område 12 Store Vildmose.

488 hektar er med i EU LIFE-projektet.

Der skal fældes eller druknes træer på godt 200 hektar.

Og der skal laves hydrologiske tiltag med hævet vandstand på 268 hektar.

EU LIFE-projektet varer frem til slutningen af 2021 og styres af Jammerbugt Kommune.