Med udsigt til hvide tæpper af kæruld i det fjerne på højmosen er en seks meter høj udsigtsplatform, der åbenbarer en helt ny udsigt over den danske natur blevet indviet.

Nu kan man tørskoet spadsere op ad en rampe og gå op af trapper og få et overblik over den flade Aaby Mose, der er den bedst bevarede del af den engang så mægtige Store Vildmose i hjertet af Vendsyssel.

Mogens Gade (V), der er borgmester i Jammerbugt Kommune, klippede den røde snor til udsigtsplatformen, hvorpå godt 100 indbudte gæster i grupper på skift kunne gå ’ombord’ og spejde mod vest ud over mosen. Og vendte de blikket mod øst kunne de se det lave vildmoselandskab med kartoffelmarker, græssende kreaturer og Pindstrup Mosebrugs støvende produktion af spagnum.

Det er dog den bevarede mosenatur og formidlingen af naturværdierne, der er i højsædet fra udsigtsplatformen.

Borgmesterligt snoreklip

”Jeg troede engang, at det var os i kommunalbestyrelsen, der fik folk til at flytte til Jammerbugt Kommune, men de kommer nu engang på grund af egnens smukke natur. Jeg håber, at rigtig mange vil benytte sig af udsigtsplatformen og komme forbi Aaby Mose, der er på vej til at blive en vådere højmose”, lød det fra borgmesteren, som takkede AAGE V. JENSEN NATURFOND for samarbejdet, mens han roste de mange frivillige, der er med til at rydde uønsket trævækst og i det hele taget står sammen om at værne mosens naturværdier.

Mette Skov, der er formand for bestyrelsen i AAGE V. JENSEN NATURFOND, slog i sin velkomst før borgmesterens snoreklip fast, at indsatsen for at højne naturværdierne og give publikum mulighed for at få oplevelser i Aaby Mose vil fortsætte.

”Vi har planlagt at etablere plankestier i begge ender af mosen, så man kan opleve højmosens natur tæt på uden at gå ud på selve fladen. Ved Aaby Bjerg for enden af Aaby Mose vil der blive mulighed for at besøge en urørt naturskov. Og så håber vi i samarbejde med Jammerbugt Kommune at kunne etablere en trafiksikker sti fra Aabybro gennem Aaby Skov til Aaby Mose. Også et offentligt toilet ved Trædestenene er på ønskesedlen”, sagde Mette Skov, der understregede, at der fortsat vil blive arbejdet på at sikre mest muligt vand i Aaby Mose.

Hold på vandet i højmosen

For få år siden var Aaby Mose på nippet til at tørre ud og ændre sig fra unik højmose til ordinær skov. Da var det, at EU’s LIFE-projekt satte gang i etableringen af en tre en halv kilometer lang vandtæt membran langs østsiden af Aaby Mose, så regnvandet nu bliver i området. Grøfter og dræn blev sløjfet, og træer på mosefladen blev fældet, så Aaby Mose i dag fremstår som et åbent, træløst landskab, hvor sphagnummosser bygger op og lægger en millimeter eller to på højmosens tørvelag hvert år.

Mette Skov kunne fortælle, at der endnu mangler at blive etableret en mindre dæmning langs vestsiden af Aaby Mose, ligesom flere grøfter i dette område vil blive lukket.

Når de sidste naturforbedringer er afsluttet, vil der ikke længere sive vand ud af Aaby Mose, der gradvist vil blive vådere og svuppe og gynge, som en højmose skal.

Tak til folkene bag udsigten

Mette Skov takkede i sin tale de mange implicerede i etableringen af udsigtsplatformen, der er tegnet af E + N Arkitektur i Aarhus.

Bygningskonstruktør Jostein Burmann, arkitekt Torben Kjær, ingeniører fra ETOS, projektleder Johnny Pedersen fra HedeDanmark, smedefirmaet Ålsrode og tømrerfirmaet Rytter: Alle har haft deres andel i platformen, der har givet danskerne en ny udsigt over et hjørne af dansk natur, som ligger lidt af vejen og formentlig hidtil har været ukendt af de fleste.

Bestyrelsesformanden rettede også en tak til de mange frivillige omkring mosen.

”I det daglige foregår en række aktiviteter, der måske er mindre synlige. Det er gruppen af frivillige, der med sav, buskrydder, le og river deltager i naturplejen både på højmosefladen og på Aaby Bjerg. Tak for jeres store indsats”, lød det fra Mette Skov.

Til gavn for arter og klima

Ikke alene har æstetikken fået et løft, fordi den slumrende højmose er blevet vækket med vand.

Og ikke alene har artsrigdommen fået bedre vilkår i Aaby Mose. Den våde højmose yder også sit lokale bidrag i den globale kamp for at bremse de aktuelle klimaændringer i retning af højere temperaturer på Jorden. Mosen tager CO2 fra atmosfæren, når den med sine mosser bygger nye lag af tørv og på den måde binder kulstof i plantematerialet.

Aaby Mose er den næststørste oprindelige højmose i Danmark efter Lille Vildmose. De fleste højmoser i lavland er drænede og kultiverede, som det også er tilfældet med langt størstedelen af Store Vildmose, der siden 1920’erne er blevet til landbrugsland præget af kartoffelavl, kreaturgræsning og indvinding af spagnum.

Den atlantiske højmose, som findes i Danmark, Polen, Tyskland, Holland, Irland og Storbritannien, er karakteriseret ved sine åbne landskabsflader uden træer. De baltiske højmoser er rigere på træer.

Forskellen skal søges i klima og nedbør. Det atlantiske vejrlig byder på mere nedbør og større kølighed sammenlignet med det tørre og sommervarme kontinentale klima mod øst i Europa.

På vores breddegrader er kølige, regnfulde somre ensbetydende med nyt liv til sphagnummosserne og dermed højmosernes vitalitet og vokseværk.