Forvaltning har ført til færre forårsdyr:

Dronetælling afslører kraftigt fald i bestanden af dåvildt på Æbelø

Af Jan Skriver

Det er lykkedes at reducere den alt for store dåvildtbestand på Æbelø væsentligt, viser dugfriske droneoptagelser. I foråret 2019 blev der på Aage V. Jensen Naturfonds arealer på Nordfyn talt 875 dådyr fra drone. I år er der kun talt 525 dyr på en tilsvarende tælling. Næste jagtsæson vil Aage V. Jensen Naturfond gerne koordinere flere fællesjagter i samarbejde med de nordfynske jægere. Dådyrbestanden på Æbelø og Nordfyn skal reduceres endnu mere.   

Gennem målrettet forvaltning af dådyrbestanden på Æbelø og Nordfyn er det lykkedes at tage toppen af den dådyrbestand, der de senere år er vokset så kraftigt, at dyrene har været til skade for den fredede ø-naturs træer og planter.

”Vi har knækket kurven, der pegede alt for voldsomt opad for dådyrbestanden. I løbet af den forgangne jagtsæson er der blevet nedlagt 363 dådyr, hvoraf halvdelen har været kalve og 40 procent har været hundyr, som er vigtige at tage ud af en bestand, der skal reduceres, fordi dåerne så at sige repræsenterer produktionsapparatet”, siger Jacob Palsgaard Andersen, der er skovrider i Aage V. Jensen Naturfond, som har ejet og forvaltet den fredede ø siden 1995.

”Vi har handlet på de observationer af dådyrbestanden, der blev gjort sidste sæson, men det er ikke nok. Sammen med de lokale jagtforeninger og konsortier vil vi næste jagtsæson koordinere fællesjagter, hvor alle jager samtidig på deres arealer, så vi ved samme forstyrrelse får et større udtag af dyr. Der er stor forståelse for, at bestanden af dåvildt på Æbelø og Nordfyn bør betragtes som én bestand, hvor dyrene vandrer fra fastlandet til øerne og retur alt efter årstiden. Derfor glæder vi os over, at Nordfyns Hjortelaug bakker op om de nye tiltag i den kommende sæson. Helt konkret lægger vi op til fællesjagt den 6. december 2020 og 3. januar 2021, hvor vi vil have 100 procent fokus på hundyr og kalve”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Æbelø har magnet-effekt på dådyr

Ifølge Æbelø-fredningen bør der kun være 100-200 dådyr i bestanden på øen, men i perioder de senere år er der talt langt over 700 dådyr på Æbelø og øerne Æbelø Holm, Dræet og Ejlinge.
Problematikken med en hurtigt voksende bestand af dådyr udspringer ikke kun fra selve Æbelø. Den tager afsæt i en generel eksplosion af dådyr i hele det nordfynske område.

Problemet vokser, når dyr fra fastlandet vandrer over på Æbelø fra august, til brunsten topper i oktober-november. Den fredede ø har da en magnet-effekt, fordi dådyrene bliver tiltrukket af de årtier gamle brunstpladser i naturskovens fred og ro.

Det er langt hen ad vejen urgamle drifter og parringsiver, der fra sensommeren og året ud gør Æbelø til det absolutte kerneområde for en stor del af den nordfynske dådyrbestand.
”Det er afgørende vigtigt, at bestanden af dåvildt på Nordfyn bliver betragtet og forvaltet som et hele og ikke som to bestande, én på fastlandet og én på Æbelø”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Nedlæg flere kalve og hundyr

En stor del af løsningen på problematikken med en dåvildtbestand, der bare vokser og vokser, ligger i hvilke dyr der nedlægges.

”Dåerne er selve afsættet til den store stigning i antallet af dådyr, vi har set i bestanden de seneste ti år, og som vil fortsætte, hvis vi ikke sætter drastisk ind med en målrettet fælles strategi. Derfor går vi primært efter hundyrene og kalvene”, siger Jacob Palsgaard Andersen.
Skovrideren påpeger, at der ikke er mangel på føde til hjortevildtet på Æbelø. Det viser de seneste tre års vejninger af de nedlagte kalve i området.

”Siden jagtsæsonen 2016/2017 er den gennemsnitlige vægt på de kalve, vi har skudt på øen, vokset med næsten to kilo til godt 18 kilo på en dåkalv (brækket vægt, red.). Det er ikke sult, der præger områdets dåvildt”, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Dansk eksplosion af dådyr

Voksende bestande af dåvildt er ikke kun et nordfynsk fænomen. Det kan man uddrage af den årlige hjortevildtoversigt, som Danmarks Jægerforbund offentliggør i medlemsbladet Jæger hvert år i september.

Her fremgår det, at antallet af dådyr på Fyn fra 2017 til 2019 er vokset fra 8.310 til 14.000 dyr. Det påpeges, at estimatet er konservativt. Med andre ord: Bestanden kan sagtens være endnu større.

På Nordfyn inklusive Æbelø er bestanden ifølge Jæger vokset fra 650 til 1.200 dyr alene fra 2017 til 2018.

I foråret 2020 skønnes der på Nordfyn inklusive Æbelø at stå op imod 2.000 dådyr, hvilket er langt over det niveau, som Nordfyns Hjortelaug i sin forvaltningsplan har sat som mål for en bæredygtig bestand. Hjortelauget skønner, at en bæredygtig bestand højst tæller 650-800 stykker dåvildt.

Også på nationalt plan vokser dåvildtbestanden nærmest eksplosivt. I 2017 blev det vurderet, at antallet af dådyr i den danske natur var på knap 30.000 individer.
I 2019 skønnes der at leve knap 38.000 dådyr i Danmark. For bare få årtier siden var antallet af dådyr i det danske landskab på nogle få tusinde

FAKTA OM ÆBELØ OG DÅDYR:

Aage V. Jensen Naturfond har siden 1995 ejet 265 hektar der omfatter Æbelø og øerne Dræet, Brådet, Æbelø Holm og dele af Ejlinge.
Naturfonden hyrede i marts 2019 HedeDanmark til at lave tællinger af dådyr ved hjælp af termisk fotografering fra drone.

14 flyvninger den 19. marts 2019 og en efterfølgende vurdering af fotomaterialet resulterede i et facit, der lød på 875 stykker dåvildt.

Tallene var fordelt således:
Æbelø 640 dyr, Dræet 66, Æbelø Holm 25, Ejlinge 88, Langø Plantage/Reservatet 56.
Det var før årets kalve kom til verden.
Resultatet gav en tæthed på 1,68 dyr pr. hektar i det 520 hektar store område, der blev tjekket.

I den netop gennemførte tælling med samme udstyr som sidste år blev resultatet 525 stykker dåvildt.

Tallene var fordelt således:
Æbelø 220 dyr, Dræet 140, Æbeløholm 132, Ejlinge 0, Langø Plantage/Reservatet 20.
Det resulterede i en tæthed på 1,01 dyr pr. hektar.

Fra 1. april 2018 og et år frem har forskere fra Københavns Universitet ved hjælp af fem vildtkameraer dokumenteret, at der foregår vandringer af dådyr fra fastlandet til Æbelø og retur.
Optagelserne er med til at understrege, at bestanden på Nordfyn og Æbelø skal betragtes og dermed forvaltes som en helhed.