Ansøgningsvejledning
Ansøgning
Projektgruppen skal bestå af mindst én forskningsinstitution. Aage V. Jensen Naturfond (AVJNF) værdsætter projekter med samarbejde på tværs af flere forskningsinstitutioner eller med andre faglige eller private organisationer samt internationalt samarbejde. AVJNF værdsætter desuden projekter, der inkluderer uddannelse af studerende på alle niveauer. Projektforslag indsendes som et Letter of Intent.
Hvert projekt kan forvente et tilskud på 2–7 mio. DKK over 2–5 år. Tilskuddet kan finansiere ph.d.-stipendier (inkl. studieafgift) og postdocs samt i mindre grad (maks. 10 %) løn til fast videnskabeligt personale.
Ansøgningsproces – en proces i to trin
Trin 1: Letter of Intent
Letter of Intent skal indeholde forskningsidéen og sammenhængen mellem forskningsidéen og indholdet i AVJNF’s forskningskald. En skabelon stilles til rådighed.
Ansøgninger skal sendes til AVJNF via ansøgningsportalen GrantOne. Herefter vurderes Letter of Intent af et internt reviewpanel. Omkring 10–15 forslag udvælges og inviteres til at indsende en fuld ansøgning.
Trin 2: Fuld ansøgning
Den fulde ansøgning skal indeholde en udvidet beskrivelse af forskningsidéen samt en beskrivelse af koblingen mellem forskningsidéen og temaerne i AVJNF’s forskningskald. Forslaget vurderes ud fra projektbeskrivelsen, projektets forventede effekt, implementeringsplanen, formidling til offentligheden og CV’er for projektets deltagere. Yderligere detaljer om forventningerne til kaldet fremgår nedenfor (Reviewproces for ansøgninger).
Data indsamlet i projektet skal struktureres, så løbende overførsel til GBIF er mulig.
Ansøgninger skal sendes til AVJNF via ansøgningsportalen GrantOne. Ansøgningerne sendes herefter videre til både et eksternt og internt reviewpanel til vurdering.
Beslutning om de vindende ansøgninger
Bedømmelsesudvalget vurderer ansøgningerne og anbefaler de projekter, der bør modtage støtte.
Bestyrelsen modtager udvalgets anbefaling og træffer den endelige beslutning om de ansøgninger, der skal modtage støtte.
Du kan læse mere om evalueringskriterier og processen i afsnittet Reviewproces for ansøgninger nederst i dette dokument.
Formelle krav til ansøgninger
Ansøgningsvejledninger findes i ansøgningsskabelonerne til Letter of Intent (Trin 1) og til den fulde ansøgning (Trin 2). Ansøgningerne skal leve op til kravene i skabelonen og skal være skrevet på engelsk.
Ansøgninger skal uploades i GrantOne (tilgængelig via ‘Ansøg’ i boksen til venstre) inden følgende deadlines:
- Deadline for Letter of Intent: 30. juni 2026
- Deadline for fuld ansøgning: 10. november 2026
Invitationer til at indsende fulde ansøgninger (Trin 2) forventes udsendt medio september 2026.
Rapportering til AVJNF
Projektet skal årligt rapportere om fremskridt gennem hele projektperioden. Rapporterne vurderes af AVJNF og skal udfyldes i en rapportskabelon og uploades i GrantOne.
Den årlige rapport skal omhandle:
- Projektets fremdrift, herunder ift. foruddefinerede arbejdspakker og eventuelle milepæle
- Projektets udgifter til dato sammenlignet med budgettet i ansøgningen
- Projektets resultater og output, fx publikationer, oplæg, formidlingsaktiviteter m.m.
Det er muligt at stoppe projektet ved gennemgang af rapporteringen, hvis fremdriften vurderes for uklar eller ikke-eksisterende. Det er AVJNF’s bestyrelse, der træffer beslutningen.
PI skal sende en status om publikationer og andre projektresultater til AVJNF to år efter den endelige rapportering. Status skal uploades i GrantOne.
Reviewproces for ansøgninger
Etablering af eksternt og internt reviewpanel
AVJNF nedsætter et reviewpanel. I udvælgelsen fokuseres på panelets evne til at dække ansøgningernes temaer og på specifik ekspertise inden for forskningskaldets emner.
Panelets arbejde
Panelets medlemmer anvender et scoringsskema til evaluering af ansøgningerne (se nedenfor).
Feedback og kommunikation om beslutningen
Efter bestyrelsens beslutning videreformidler direktøren resultatet til PI’erne. Derefter planlægges et opstartsmøde mellem direktøren og PI’en.
Panelets evalueringskriterier: Scoringsskema
Hver paneldeltager giver point baseret på nedenstående kriterier. Point gives på en skala fra 1–6, hvor 6 er bedst. Projektbeskrivelse vægtes 50 %, effekt vægtes 20 %, implementering vægtes 20 % og offentlig formidling vægtes 10 %.
Projektbeskrivelse (50 %)
- I hvilken grad er arbejdet ambitiøst og innovativt og skaber ny state-of-the-art?
- Hvor fremragende og nyskabende er metodologien?
- I hvilken grad integreres ekspertise og metoder fra forskellige discipliner?
- Hvordan vurderes PI’s erfaring og kompetencer ift. projektet?
Effekt (20 %)
- I hvilken grad bidrager projektet til AVJNF’s forventede impact?
- I hvilken grad vil projektets resultater bidrage til udvikling af ny forskning samt økonomiske og samfundsmæssige effekter?
Implementering (20 %)
- I hvilken grad har PI’erne de nødvendige kompetencer til at gennemføre projektet?
- I hvilken grad komplementerer deltagerne hinanden fagligt?
- I hvilken grad vurderes arbejdsplanen som værende valid og effektiv (inkl. leverancer og milepæle)?
- I hvilken grad er de ressourcer, der er afsat til arbejdspakkerne (herunder tidspunkt og varighed af de enkelte arbejdspakker), passende og tydeligt beskrevet i et Gantt‑diagram?
Offentlig formidling (10 %)
- Har deltagerne erfaring med formidling?
- Hvor kvalitative og innovative er formidlingsaktiviteterne?
- I hvilket omfang er der afsat ressourcer til formidling?
Til sidst gives en samlet vurdering af styrker og svagheder samt en konklusion.

