Dagen er kommet, hvor månedens fugle ved Filsø skal skrives i mandtal og bogføres, så ny viden om søens udvikling kan opstå ud af tal og tabeller.
Et erfarent felt af fugletællere er mødt på Ellipsen ved Filsø. Alle er morgenfriske som havørne, og det er sikkert og vist, at de har falkeblik og fornemmelse for fugle for enden af deres teleskoper.
Med Karin Gustausen som holdkaptajn bliver dagens opgaver blandt de syv ornitologer fordelt, mens en skestork indtager sin morgenmad med skenæb i det lave vand i kanten af øen Stammerholm stik øst for Ellipsen. Det er en god begyndelse på dagen, hvor gøgen kukker, selv om det er blevet højsommer. Engang hed det sig, at gøgen ikke siger en lyd efter Skt. Hans, men dén historie kender Filsøs gøge tilsyneladende ikke noget til.

Rutine og systematik giver viden

Filsøgruppen har delt søens 915 hektar op i 19 felter, der alle skal nærstuderes for fuglearter, enten de yngler, raster eller bare flyver over området. Også Fidde Søs fugle bliver talt. Antal og adfærd bogføres. Også fuglenes aldre og køn bliver noteret. Systematik er kodeordet. Ved at tælle hver den første lørdag i hver måned år efter år på præcis samme måde, får man et fingerpeg om udviklingen i fuglebestandene i søen fra år til år og fra årti til årti. Gruppen har i 2022 taget hul på det andet årti i Filsøs nyere historie.

Kort med de 19 felter til fugletællinger, foto Jan Skriver

”Vi har kun måttet aflyse tre tællinger i den halve snes år, Filsøgruppen har registreret fuglene for Aage V. Jensen Naturfond. Én gang gjorde tæt tåge det umuligt for os at få øje på fugle, men så talte vi i stedet om tirsdagen. En anden gang forhindrede is og snestorm vores tælling. Der var vist heller ingen fugle at tælle den dag”, fortæller Karin Gustausen, mens vi har overblik over store vandflader i Søndersø og grønne græsarealer fra tårnet på Petersholm i sydvesthjørnet af søen.

Mulighed for at få ulv i sigte

En landmand slår græs syd for tårnet, og flokke af stære og hættemåger slår ned og finder føde i takt med, at den høje vegetation bliver til et åbent spisekammer. Ikke langt fra den larmende slåmaskine går et større antal krondyr og æder. Karin Gustausen sigter med sit teleskop på dyrene og sætter kort efter antal på.
”Der er mindst 140 krondyr. Nogle ligger ned, og en del af årets kalve gemmer sig formentlig godt i græsset. De er upåvirkede af landmanden på traktoren, for dyrene ved, at de har fred for færdsel på kryds og tværs i området, for her må publikum ikke gå. Det er nu heller ikke nødvendigt, for overblikket fra fugletårnet ved Petersholm er fantastisk”, fortæller Karin Gustausen, der håber en dag at få en ulv i sigte fra tårnet.

Mislykket sæson for hættemågen

”I år er det meget tydeligt, at der næsten ingen hættemågeunger er kommet på vingerne. Det samme var tilfældet i 2021. Vi har også fået meldinger om meget få mågeunger fra andre kolonier langs Vestkysten. I Filsø kan vi ikke forklare præcist hvorfor hættemågen, der yngler på seks af søens ni fugleøer, er mislykkedes med ynglen i år. Måske spiller mårhund, ræv, mink og odder en vis rolle for nedgangen. Måske spiller også fraværet af minkfarme, hvor mågerne tidligere kunne hente en del af deres føde, negativt ind på fuglenes frugtbarhed. I hvert fald må vi regne med, at mangel på føde er en del af forklaringen på den ringe ungeproduktion. Det er så slemt, at mågerne har stjålet hinandens æg for at få protein, mens der på Langli i Ho Bugt er set tilfælde af kannibalisme, hvor små unger er blevet ædt af de gamle”, siger Karin Gustausen.

Dagens tælling sætter tal på hættemågens ynglefiasko anno 2022. Filsøgruppen må denne sommerdag nøjes med at notere 1 juvenil hættemåge ud af en flok på 252 adulte i Mellemsø. Årgang 2022 bliver dermed den ringeste nogensinde for hættemågerne i Filsø.

Fra kornmarker til vandfugle

Det er blevet over middag, og de syv fugletællere, der fordelte sig i morges og drog ud for at spejde og tælle, mødes ved Filsøs Gæstehus.
Denne tælledag 2.7.2022 er en ganske særlig dag, for det er præcis 10 år siden, at søen blev indviet. Jubilæet bliver derfor fejret med boblevand og tapas og en livlig snak blandt indbudte gæster. Der er rigeligt at hente frem fra mindernes store arkiv.
”Jeg kan huske, da de første rygter gik om Aage V. Jensen Naturfond, der ville købe Filsø og genskabe søen. Der var stor begejstring over udsigten til ny fuglerigdom dengang. Og der meldte sig 30 interesserede i Filsøgruppen. Få dage efter at fonden havde overtaget Filsø, blev den første tælling sendt i felten 4. november 2011. Siden har Filsøgruppen gennemført cirka 125 tællinger”, fortæller ornitologen Sven Bødker, der har været med på hele Filsøs rejse fra kornmark til Mekka for vandfugle og rovfugle, ja snart sagt alle kategorier af fugle.

Museflugt trak rovfuglene til

”I månederne før vandet kom tilbage i foråret 2012 blev der talt 44.000 kortnæbbede gæs i området. Det var rekord. I takt med at vandet steg og skabte søen, flygtede musene fra markerne, og så kan det nok være at rørhøge og en masse andre rovfugle tog for sig af retterne. Derefter kom kæmpeflokke af krikænder og søgte føde i søens første sjapvand. Derpå gik det slag i slag med vandfugle, der indfandt sig for at yngle og raste i stort antal. Dynamikken i naturen var enestående. Sandternen kom tilbage som ynglefugl i et af søens første år, men forsvandt desværre snart igen. Der skete nyt hvert år”, fortæller Sven Bødker.

Odder som sidegevinst på turen

Filsøs natur gik fra højdepunkt til højdepunkt. 65 plantearter blev registreret i søen efter få år, hvilket botanisk set gør Filsø til det mest artsrige ferske vandområder i Danmark.
Ikke kun fugle og vandplanter gav biodiversiteten et løft, også pattedyrene holdt i stigende omfang deres indtog i takt med naturudviklingen i søen.
”Jeg kan huske, at jeg i 2015 var i færd med at registrere blåhalse, da jeg på Dæmningsvejen hørte noget pusle ved bredden. Jeg vendte mig om og så en odder. Da var det som om, at tiden stod stille. Jeg ved ikke, om mit møde med odderen varede tre sekunder eller tre minutter. En fantastisk oplevelse. Jeg talte i øvrigt 15 syngende blåhalse den dag”, siger Sven Bødker, der noterer, at odderbestanden er vokset betragteligt siden da.
Når man en julidag i 2022 ser en troldand-hun med blot en ælling, kan det sagtens have været en odder, der har ædt de øvrige i kuldet. Oddere er ikke kun fiskegourmeter, de er også fuglejægere.

Når ørnene suser i himmelrummet

Det er dog de store vingefang, der får det til at suse af begejstring og besjæler søen i en ganske særlig grad.
Havørnen er og bliver en af garanterne for den ultimative naturoplevelse ved Filsø.
”I efteråret 2012 så jeg fem havørne på en gang og jeg var helt oppe at køre. Året efter fandt vi et ynglepar i Vrøgum Plantage syd for søen, og de gamle ørne jagede dagligt ved søen. Da ungen i højsommeren kom ud at flyve, var jeg ved at tabe pusten. Det var fantastisk at opleve havørnen flytte ind og etablere sig som ynglefugl. Vi var dengang dybt taknemmelige over at se en havørn. I dag er ørnene blevet daglige indslag ved søen, og vi er nærmest fornærmede, hvis vi ingen ser”, griner Sven Bødker, der i 2019 havde ni havørne og en kongeørn på samme dag i luftrummet over Filsø.

Flere eksotiske arter er på vej

Dagens tælletogt og fejring af 10-års jubilæet er forbi, og det er tid at opridse facit af fire timer ved Filsøs fuglefront. 56 arter blev det til. Med en drosselrørsanger som det mest usædvanlige. Denne art er ikke årlig ved søen.
To fyrremejser og ligeså mange havørne viste sig som et par af søens faste specialiteter. Der blev talt 578 skarver og 822 grågæs.
Hele 35 skestorke stod og blundede på en af fugleøerne i Mellemsø som et vidnesbyrd om, at flere eksotiske arter fra syd i stigende omfang etablerer sig i danske søer og vådområder. Og Filsø er klar til at tage godt imod dem.