Omkring midten af maj vil rundt regnet 10.000 få centimeter lange torpedoer i skikkelse af sultne gedder blive sat ud i Filsø Søndersø.

Her vil de med deres appetit som kødædere bidrage til at genoprette søens økologiske balance, der gik tabt i slutningen af juli 2018, da et omfattende iltsvind udraderede fiskelivet i Filsø Søndersø.

Uden rovfisk vil en fiskeart som skallen kunne vokse eksplosivt i antal, så der opstår uklare algerige vande med få arter.

”Skaller er ekstremt produktive, og de kan lægge op imod 200.000 æg pr. fisk. Problemet er, at skallernes yngel æder det dyreplankton, der skal holde algevæksten i søen i ave. Derfor er det vigtigt at få oparbejdet bestanden af rovfisk som gedder og aborrer hurtigst muligt, så balancen i søens vande kan blive genoprettet”, siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Genetisk variation i gedderne

De stærkeste af de gedder, der snart kommer ud i Filsø Søndersø, vil vokse sig store og blive søens svar på havets hajer, toprovfisken over dem alle.

I løbet af marts og april har forskere i ruser fanget flere end 60 gedder ligeligt fordelt på køn. For at sikre den genetiske variation er gedderne blevet fanget både i Filsø Mellemsø og i Søvig Sund.

Da tiden og gedden var moden, blev hunnerne strøget for æg, hvorpå æggene straks blev befrugtet af sæd fra hangedder.

Efter den kontrollerede befrugtning på søbredden blev geddeæggene transporteret til Ringsted Produktionsskole, hvor de ansatte har erfaring med opdræt af ferskvandsfisk. Mens æggene rejste østpå, blev de voksne gedder igen sat ud i søen.

Fra æg til glubende gedder

”De befrugtede æg fra gedderne blev anbragt i særlige klækkerør. I disse dage er geddeyngelen kommet ud af blommesækken og svømmer nu frit omkring. I løbet af cirka 4 uger vil de have vokset sig så store, at de er 4-6 centimeter lange og klar til at blive sat ud i Filsø Søndersø”, siger Theis Kragh.

Han leder et nationalt forskningsprojekt, der over en årrække skal undersøge miljøtilstanden og artsrigdommen i 30 genskabte danske søer med Filsø som den største. Theis Kragh og hans mandskab har fulgt udviklingen i Filsø siden dens spæde start i 2012, og de har holdt et ekstra vågent øje med søen, siden miljøkatastrofen ramte sidste sommer.

Forskerne har i løbet af foråret besøgt Filsø fem gange for at finde det bedste tidspunkt at fange de gydemodne gedder, så de kunne blive strøget i naturgenopretningens tjeneste.

Gedder kan udvikle kannibalisme

”Geddernes gydning kan variere utroligt meget fra år til år. Der skal et vist antal varme dage til, før hungedderne svømmer ind på lunt, lavt vand i søens bredzone, hvor de modner deres æg. For gedderne kan det være farligt at opholde sig på det lave vand, fordi de dér er eksponerede for angreb fra fiskeørne eller havørne”, fortæller forskeren.

”Det er afgørende for ynglesuccessen, at gedderne timer deres æglægning, så æggene klækker på dét tidspunkt, hvor der mest mad i søen i form af dafnier til de små nyklækkede gedder. Geddeyngel skal have mad hele tiden. Hvis der for eksempel er en høj klækkeprocent i en geddebestand, mens der er mangel på dafnier, ja så æder de små gedder hinanden”, siger Theis Kragh.

Udsætning flere år i træk

Under forårets kontrollerede forhold med fangst, strygning, klækning og rigelig fodring på Ringsted Produktionsskole vil stort set alle gedder overleve, til de bliver sat ud i løbet af maj.

”Vi vil fordele geddeyngelen på lavt vand langs store dele af søbredden, for så giver man de små rovfisk den bedste start. Til efteråret vil de heldigste af gedderne have vokset sig 30-40 centimeter lange. Det er planen at sætte geddeyngel ud i flere år i træk i Filsø, så vi opnår en stor spredning i størrelse på gedderne i den ny bestand”, siger Theis Kragh, der beregnede, at rundt regnet 160 tons fisk fordelt på en snes arter døde i Filsø Søndersø i løbet af de tre dages iltsvind i slutningen af juli 2018.

”I dagene efter iltsvindet, hvor vi talte mindst 1.200 døde gedder langs bredderne af søen, lød vores estimat på 80 tons døde fisk i alt. Efterfølgende har nye og mere præcise beregninger vist et tab på det dobbelte antal tons”, siger forskeren.