Rundt regnet 5.000 skarver er i disse dage med til at skrive et nyt kapitel i fortællingen om den ulykke, der i sensommeren 2018 ramte Filsø, da iltsvind kostede mindst 160 tons fisk livet i Filsø Søndersø.

Sagen er den, at skarverne netop nu lukrerer på følgerne af sidste års massedød.

De fiskeædende fugle æder nemlig løs af de brasener, skaller, flirer og hork, hvis bestande er mangedoblet, fordi deres fjender af rovfisk er væk som følge af iltsvindet.

”Filsøs vande nærmest koger, når flokke på 2.000-3.000 skarver på samme tid fisker i et begrænset område. Skarverne hopper som delfiner ud af vandet og dykker i et væk, hvorpå der kort efter er fangst. Tællinger har vist, at cirka 5.000 skarver på det seneste har fisket løs i Filsø. Et forsigtigt skøn lyder, at skarverne hver dag æder 2.500 kilo fisk i søen. Og det går ikke kun ud over fredfiskene, også aborrerne, som skal være med til at sørge for, at der bliver opretholdt et godt forhold mellem rovfisk og fredfisk, bliver ædt af skarverne i stor stil”, siger Theis Kragh, der er lektor på Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Han følger udviklingen i Filsø nøje som led i et nationalt forskningsprojekt, der skal gøre os klogere på 30 nye danske søer og deres miljøtilstand.

Et skoleeksempel i miljølære

Theis Kragh kan konstatere, at Filsø det seneste år har leveret anskuelighedsundervisning i iltsvind, fiskedød og efterfølgende eksplosion i bestanden af fredfisk.

”Biomassen af fisk i Filsø er femdoblet siden iltsvindet i 2018, men fremgangen i mængde skyldes udelukkende arter af fredfisk. Disse fisk er til ulempe for søen, da deres yngel æder løs af søens dyreplankton, der normalt holder væksten af alger i søvandet i ave. Skaller, brasen, flire og hork har så at sige i et år haft frit spil i søens vande, fordi deres naturlige fjender af rovfisk er slået ihjel. Derfor er Filsø præget af alger i denne tid, ja, den har næppe nogensinde været mere uklar og grøn, end vi er vidne til i disse uger”, siger Theis Kragh.

”Algevæksten er en sideeffekt af de store mængder fredfisk, der igen er et resultat af manglen på rovfisk, hvis ulykke igen kan føres tilbage på iltsvindet. De mange skarver netop nu er et symptom på ændringerne efter iltsvindet. Det er ikke fuglene, der smadrer økosystemet i Filsø, de udbytter bare resultatet af ulykken sidste år i august,” siger forskeren.

Kilder til iltsvind skal kortlægges

Iltsvindet for et år siden skyldtes en pludselig tilførsel af store mængder organisk stof til Filsø fra det 100 kvadratkilometer store opland.

Lokale skybrud skyllede bogstaveligt talt en prop af organisk materiale fra oplandet ud i søen, mens høje temperaturer og vindstille satte ekstra skub i iltsvindet og fiskedøden.

Nu skal et aktuelt initiativ bane vejen for en kortlægning af kilderne til fiskedøden i Filsø Søndersø i juli 2018.

Det næste år vil forskere fra Københavns Universitet med Theis Kragh som projektleder forsøge at finde de afgørende kilder til det organiske stof og de næringsstoffer, der gav grundlaget for iltsvindet, fiskedøden og den efterfølgende ubalance.

Alle lodsejere i oplandet til Filsø har modtaget et brev fra Aage V. Jensen Naturfond, der fortæller om projektet, som bliver bakket op af Varde Kommune, Sydvestjysk Landboforening, Landbrug & Fødevarer, Miljøstyrelsen, NaturRådgivningen A/S og Københavns Universitet.

”Det er vores håb, at projektet vil afklare udfordringerne ved pludselig fiskedød, at undersøgelsen vil blive taget godt imod blandt lodsejere i oplandet, og at vi sammen med Sydvestjysk Landboforening som formidler kan indgå i et åbent og konstruktivt samarbejde”, lyder det i brevet til lodsejerne fra Leif Skov, der er bestyrelsesformand i Aage V. Jensen Naturfond, som finansierer forskningen i og omkring Filsø.

Gedder baner vejen mod klare vande

De første foranstaltninger til fremme af Filsøs vandkvalitet og økologiske balance er allerede sat i søen.

Det er sket i skikkelse af 500 gedder på 7-10 centimeters længde.

Efter planen skulle 10.000 stykker geddeyngel have været udsat denne sommer, men en virussygdom i opdrættet reducerede antallet, der var klar til naturen.

”De næste to somre håber vi at kunne udsætte 10.000 små gedder pr. sæson, så vi opnår en bestand af disse rovfisk, der har mange forskellige størrelser. Det bevirker, at Filsøs kommende geddebestand vil æde skaller og brasen i alle aldre”, siger Theis Kragh.

Til efteråret vil de heldigste af de 500 små gedder, der kom ud i søen i juni, have vokset sig 30-40 centimeter lange. De er da klar til at tage kampen mod fredfiskenes kolossale antal op.

Men der er et stykke vej endnu, før tabene fra sidste sommer er rettet op på rovfiskefronten.

I dagene efter iltsvindet i slutningen af juli blev der talt mindst 1.200 døde gedder langs bredderne af Filsø Søndersø.