Fuglerige enge ved Danmarks største flod

Skrevet af Jan Skriver / Juli 2011

Gudenåen har de senere år fået 300 hektar af sine våde enge og rørsumpe tilbage mellem Randers og Langå. Med engenes og småsøernes tilbagekomst i landskabet er vadefuglene, svømmeænderne og lappedykkerne rykket talstærkt ind. Og odderens jagtmarker er blevet større og rigere på føde.

Trafikken på motorvej E45 haster forbi mod nord og syd. Fra vest mod øst bevæger Danmarks længste vandvej, Gudenåen, sig i et mere adstadigt tempo mod sit brede udløb i Randers Fjord.

Vandet i Gudenåen, der sammen med Skjern Å er Danmarks eneste flod, tager nu i større grad en naturvenlig omvej, og løber ind i engene og rørsumpene mellem Langå og Randers, inden det når ud i fjorden og videre mod Kattegat.

Det naturvenlige består i, at der bliver fjernet store mængder af gødende kvælstof, når åvandet tager den langsomme omvej ind i engene og rørsumpene. Godt 100 kilo kvælstof i vandet pr. hektar om året bliver på den måde omsat til uskadeligt kvælstof på luftform.

Og det gavner i sidste ende vandmiljøet i Kattegat, der i mange år i varme perioder har været hærget af iltsvind netop på grund af udledningen af kvælstof fra landområder.

Men også fuglene, dyrene og planterne har i høj grad gavn af åens og engens genforening. Engen er åens vugge, hedder det.

Genforeningen er sket ved at lave huller i de diger, som i årtier har skabt en unaturlig adskillelse mellem åen og ådalen med dens lave enge.

– Der er kommet sammenhæng mellem Gudenåen og dens enge på det meste af den mere end ti kilometer lange strækning fra Langå til Randers. Det betyder, at vandstanden i engene og rørsumpene veksler med ebbe og flod i Gudenåen. Når hårde vinde fra nord eller øst skaber en opstuvning af vand i Gudenåen, stiger vandet også i engene, siger Lars Møller Nielsen, der er tilsynsførende for Gudenåengene, som er ejet af Aage V. Jensen Naturfond.

– Vi har genskabt en dynamik i den våde natur, som nu om dage er sjælden i Danmark. I omkring et århundrede har diger omkring de fleste større danske vandløb forhindret samspillet mellem åerne og engene til skade for fugle, dyr, planter og vandmiljøet i det hele taget. Jo hurtigere en å sender vandet fra landskabet til fjorden og havet, desto flere næringsstoffer bliver der transporteret med. Vi har med genopretningen af Gudenåens enge sat farten ned på vandvejen, så Gudenåens vande nu er renere, når de forlader åen, siger Lars Møller Nielsen.

Fakta

Gudenå også kaldet Gudenåen er en flod beliggende i Østjylland, som alt efter hvordan man måler det, er omkring 150 km lang og afvander et område på små 3.000 km2. Samtidig falder den hele 70 m på sin lange vej fra Tinnet Krat til Kattegat – et efter danske forhold stort fald. Gudenåen er dog ikke den vandrigeste flod i Danmark, som er Skjern Å.
  • Længde: ca. 150 km
  • Vandføring: 32,4 m³/s
  • Udspring: Tinnet Krat
  • Munding: Randers Fjord