Lars Malmborg, hvordan går det med Gyldensteen Strand? Forleden kunne man læse i bl.a. Fyens Stiftstidende, at Syddansk Universitets undersøgelser viser, at der i 2020 ikke har været så meget liv, som man kunne håbe i Kystlagunen – hvordan skal det forstås?

Ja, jeg har fået nogle spørgsmål på den baggrund. Den korte version er, at det går rigtigt godt. Der er heldigvis rigtigt meget liv i Kystlagunen, men omvendt viser vores data også, at der er basis for en større biodiversitet blandt dyr og planter i de kommende år. Hovedudfordringen i Kystlagunen er, at området er blevet dybdepløjet, da man i 1960’erne omlagde fra enge til agerjord. Dvs. at den oprindelige sandbund nu er opblandet med et lag lerjord, hvorfra fine jordpartikler bliver hvirvlet op i vandet ved blæst, og det blokerer for lys til alger/planter og føde for muslinger, og skaber dermed periodevis vanskelige levebetingelser. Det er på den baggrund, at dyre- og plantelivet ikke er helt så rigt, som vi kunne ønske, men det har vi heldigvis en plan for at hjælpe på vej.

Kunne Naturfonden ikke have forudset, at det ville blive et problem med lerjord under vand?
Nej, umiddelbart ikke, og det havde vores rådgivere og forskere heller ikke – men vi lærer hele tiden. Det er landets første kontrollerede forsøg på en større uddigning og derfor et forsøgsprojekt. Vi havde gode erfaringer fra Filsø i Vestjylland, hvor en genetableret sø på drænet landbrugsjord hurtigt fik genetableret en fin sandbund og unikt planteliv. Det var vores forventning, at noget lignende ville ske ved Gyldensteen Strand, da vi åbnede diget i 2014 – særligt med den store udskiftning af havvand der sker med tidevandet, men det er gået lidt anderledes på Nordfyn. Vi har faktisk en del liv i Kystlagunen, men biodiversiteten svinger meget, og er lav når man sammenligner med andre fjorde, og det er derfor oplagt at undersøge, om det kunne være gjort anderledes.

Hvordan vil Naturfonden arbejde for mere liv i Kystlagunen?
Vi har på møder med Syddansk Universitet diskuteret, om vi så at sige kunne lave et nyt forsøgsdesign i projektet for Kystlagunen. Det er vigtigt at forstå, at der ikke er nogen, der har facitliste til naturgenopretning på Gyldensteen Strand. Det er ikke prøvet før, og vi har hele tiden vidst, at genopretningen ville tage tid, og at det kunne blive nødvendigt med justeringer undervejs. Den, der vover noget nyt, bliver også udfordret, og det er Naturfonden klar til. Vi har heldigvis meget viden at bygge på, da vi har indsamlet data i mere end fem år. Vi er på den baggrund nået til konklusionen, at vi skal have etableret områder i Kystlagunen med sandbund. Her er det vigtigt at sige, at vi ikke kun arbejder for at opnå viden om Gyldensteen Strand, men også for at få viden om hvordan naturen reagerer på forskellige former for sandbund. Vi er derfor i samarbejde med Syddansk Universitet gået i gang med at forberede forskellige testområder i Kystlagunen. Her vil vi systematisk overvåge og vurdere, hvordan forskellige typer af hhv. sandbund, stenrev og ålegræs m.v. vil danne baggrund for et endnu rigere plante- og dyreliv.

Ved siden af den salte Kystlagune er Engsøen, som er fersk. Her peger Syddansk Universitets undersøgelser på, at der er en udledning af metan fra søen – hvordan tolker I de resultater?

Det er korrekt, at Engsøen, som er en ferskvandssø, afgiver metan. Jeg ved godt, at det af nogen er beskrevet som ’overraskende nyt’, og et muligt miljøproblem, men det er ikke korrekt beskrevet. Alle ferskvandssøer, hvor der sker en nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie forhold, afgiver metan. Det nye omkring Engsøen er, at vi har udført præcise målinger og fået data, så vi kan estimere, hvor meget metan, CO₂ osv. der udledes fra søen. At vi har data om omfanget af metan-udledning fra Engsøen, synes vi er positivt, og det er desuden vigtig viden i hele klimadebatten. Både den ferske Engsø og den salte Kystlagune tilbageholder meget store mængder CO₂ i forhold til den tidligere dyrkede mark. Men den virkelig interessante historie er, at Kystlagunen oversvømmet med havvand fuldstændig tilbageholder metan-udviklingen, hvilket gør det til et vigtigt klimaværktøj. Kortlægningen af dynamikkerne i Engsøen og Kystlagunen deler Naturfonden og forskerne med andre interesserede, så vi får det bedste beslutningsgrundlag til gavn for natur, miljø og klima i Danmark.

Hvordan kan besøgende se, at naturen på Gyldensteen Strand har det godt?

Det korte svar er, at de skal tage vandrerstøvlerne på, tage en kikkert med, og komme forbi. Så de kan se naturområdet med egne øjne. Nu kan man jo ikke umiddelbart se, hvad der foregår under vandet, men et godt sted at begynde er vores udstilling på ’Naturrummet’ ved p-pladsen på Eriksholm. Her kan man få et godt overblik over, hvad man kan se i området, og ikke mindst holde sig ajour med hvordan det går i både Kystlagunen og i Engsøen. I samarbejde med Syddansk Universitet opdaterer vi løbende resultaterne af de mange forskellige projekter, som Gyldensteen Strand danner rammerne for. Jeg tror, at de gæster der har besøgt os, får en fornemmelse for, hvor langsigtet vi arbejder, og dermed også en forståelse for hvor dynamisk naturen er, og ikke mindst, at vi på den baggrund lærer noget nyt hver dag. Hvis man har lyst til at få en oplevelse ud over det sædvanlige, så vil jeg klart anbefale at besøge Gyldensteen Strand lige nu, hvor flere havørne dagligt flyver i området, eller senere på foråret, hvor alt spirer, og hvor vi har et fantastisk rigt fugleliv. Her vil man se, vurderer jeg, et af de mest fantastiske genskabte naturområder i Danmark.