De første skridt er taget til en ny epoke i Lille Vildmoses naturhistorie. Fire europæiske bisoner, visenter, er ankommet fra Randers Regnskov og Vorup Enge ved Gudenåen til det fredede østhimmerlandske terræn med Danmarks største naturskove og højmoser.
En tyr, to køer og en kalv er fortrop i et projekt, som skal udvikle sig til en fast bestand af visenter på en snes dyr, der skal leve i Lille Vildmoses sydlige halvdel.
”Visenterne kommer i en introduktionsperiode til at gå i et lukket område, hvor de kan vænne sig til forholdene i Lille Vildmose. Før ankomsten er de blevet dyrlægekontrollerede på alle måder, så de er 100 procent sunde og raske. Sådan var det også, da vi fik elgene fra Sverige. Visenterne er behandlet med midler mod parasitter som leverikter, lungeorm og indvoldsorm”, siger Jacob Skriver, der er driftsleder i Lille Vildmose for Aage V. Jensen Naturfond, som er primus motor i visentprojektet.

En rejse mod flere arter

Indflytningen af de 4 dyr fra Randers Regnskov er første etape på en rejse mod endnu større artsrigdom i Lille Vildmose. Visenten er Europas største landlevende pattedyr, og den kan med sin levevis bogstaveligt talt bane vejen for flere planter og insekter i Danmarks største fredede landområde.
”Fredningsnævnet har godkendt, at vi modtager visenterne fra Vorup Enge, og til en begyndelse lader vi dem gå i et tilvænningshegn, der er lukket for offentlig adgang. Når næste nik fra nævnet til projektet kommer, vil vi sende 2. etape afsted ved at sætte visenterne ud i Tofte Skov og supplere med dyr fra Holland, Tyskland og måske Polen. Formentlig bliver det i løbet af sommeren 2020. Vi håber at opbygge en fast bestand på 15-20 dyr. Alle visenterne vil tilhøre lavlandsstammen af europæisk bison, og på mange måder vil forholdene i Tofte Skov minde om de levesteder i den østlige del af Polen og Hviderusland, hvor nogle af de sidste vilde bestande af visenter findes”, siger Jacob Skriver.

Fagfolk bakker op om bisoner

Projektet med europæiske bisoner i stor skala i et dansk naturområde bliver anbefalet af et rådgivende udvalg med naturfaglige eksperter fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Og det bakkes op af Mariagerfjord Kommune, der er plejemyndighed for den sydlige del af Lille Vildmose og af Aalborg Kommune, som er plejemyndighed for den nordlige del.
De drøvtyggende visenter skal leve i et samspil med krondyr, vildsvin og rådyr i Vildmosens sydlige græsningsskove, hvor de i kraft af deres størrelse og levevis kan skabe dynamik og flere levesteder til en lang række arter.
I disse år er større arealer af områdets sletter og løvskove med lysåben karakter truet af tilgroning med stride græsarter, som medfører en ensformig natur i strid med fredningens formål.
”En voksen visent æder 30-60 kilo biomasse i døgnet, og den er i højere grad end krondyret en grovæder, som bidrager til en lysåben og meget artsrig skovnatur ved at bide stride græsser ned, som kan true mangfoldigheden. Visenten er en nøgleart i den europæiske naturskov, og ved at indføre den, kan vi bedre sikre de lysåbne naturtyper, der er enestående i Lille Vildmose”, siger Jacob Skriver.

Bisoner øger biodiversiteten

Seniorrådgiver Rita Buttenschøn, Københavns Universitet, mener, at europæisk bison vil være en gevinst for Lille Vildmoses naturskove.
”Der er ingen tvivl om, at visenten kan bidrage til at bevare de lysåbne egeskove og deres store artsrigdom i Tofte-området”, siger Rita Buttenschøn, der sammen med sin kollega Lasse Gottlieb har udarbejdet rapporten ”Forslag til plan for græsningsdriften i Tofte Skov, Lille Vildmose”.
Heri opridser de to forskere fordelene ved at etablere en bestand af visenter, der lever side om side med krondyr, vildsvin og rådyr, hvor hver art har sin niche med et nuanceret fødevalg til gavn for biodiversiteten.
”Ved hjælp af ny teknologi har vi kortlagt Tofte Skov, og kortlægningen viser, at større og større arealer bliver domineret af de grove græsser, som kun i begrænset omfang indgår i krondyrenes, rådyrenes og vildsvinenes fødevalg. I disse områder forventer vi, at visenter med deres appetit på grov planteføde kan højne naturkvaliteten til glæde for mange arter”, siger Rita Buttenschøn.

Skrøbeligt genetisk grundlag

En fast bestand af visenter i Lille Vildmose vil ikke kun gavne områdets skovnatur, der vil også være tale om en håndsrækning til arten.
Verdensbestanden af europæisk bison tæller rundt regnet 8.500 dyr, hvoraf de 7.000 lever frit i naturen, mens cirka 1.500 lever under hegn i forskellige former. Visenten bliver dog fortsat betragtet som en art, der risikerer udryddelse.
Det skyldes en meget lav genetisk diversitet, som bunder i, at der i slutningen af 1920’erne kun var et halvt hundrede visenter tilbage på denne planet.
De fleste tilhørte lavlandsstammen, mens enkelte hørte til den underart, som frem til 1927 levede i det nordøstlige Kaukasus.
De overlevende visenter levede i zoologiske haver og dyreparker. Bestanden af vilde europæiske visenter blev stort set udryddet i løbet af 1. Verdenskrig.
På grundlag af en snes fangenskabsdyr lykkedes det at genopbygge bestanden, og i 1952 blev de første visenter sat ud i Bialowieza-skoven i det østlige Polen på grænsen til Hviderusland. Skoven har lige siden været kerneområde for den europæiske bison, der i dag lever i ni forskellige lande.
Jo flere levesteder i Europa, visenten bliver en del af, desto større vil dens chancer være for at overleve på langt sigt.