Aage V. Jensen Naturfond forskningskald 2023: ‘Et mere rigt hav’
AVJNF inviterer interesserede ansøgere til et forskningskald med den overordnede titel: Et mere rigt hav.
Mål
For at skabe et mere rigt hav støtter vi projekter, som bedre beskytter eller genopretter naturen i havmiljøet.
Baggrund
Havets biodiversitet er i en særlig dårlig tilstand. Det skyldes primært: Næringsstoffer, fiskeri, klimabetingede ændringer og fysiske forstyrrelser af havbunden. Dette beskrives blandt andet i IPBES rapporten ’Genopretning af marin biodiversitet og bæredygtig anvendelse af havets resurser’ fra 2021; link: https://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2021/06/Genopretning_Marin_20-Maj-2.pdf
Det er med andre ord ikke nok at regulere menneskelige aktiviteter i værdifulde og sårbare naturområder. Der er behov for at puste nyt liv i havets natur.
Temaer
Forskningskaldet vil fokusere på temaerne:
- Hvordan kan vi genoprette havet mhp. øget biodiversitet, reducere fragmentering af økosystemer og genoprette fødekæder?
- Hvordan kan vi beskytte og samtidig benytte havet?
- Hvordan gøres 1) og 2) i en situation med klimaforandringer og miljøpåvirkning (fx øget næringsstofudledning, forekomst af plastik i havet, råstofindvinding).
Konkrete kriterier for dette kald
I dette kald prioriteres projekter,
- der genskaber marine økosystemer, så de kan opnå en god natur- og miljømæssig tilstand, og som medfører, at der skabes større biodiversitet.
- hvor indsatsen for havets natur har en varig effekt og skaber robuste økosystemer.
- der resulterer i klare anbefalinger til beskyttelse og benyttelse.
- som løser og formidler udfordringerne på nye og innovative måder.
- som sker i partnerskaber med bl.a. flere institutter og organisationer samt med internationalt udsyn.
- som inkluderer citizen science.
Spørgsmål & svar
Der blev afholdt et virtuelt møde den 16. januar 2023 hvor forskningskaldet blev præsenteret. Præsentationen kan ses i videoen her på siden. De spørgsmål og svar der blev givet under præsentationen, og de spørgsmål vi havde modtaget før mødet, kan læses herunder.
01. As described, the call is mostly interested in investigating solutions. I was wondering how interested it would be in a purely descriptive/modeling project, with the idea that a clear identifying of the current issues and mechanisms involved is the foundation to developing the corresponding solutions.
A descriptive project is possible if it results in clear corresponding solutions for a richer sea.
02. Det angives at der lægges vægt på projekter, der genskaber marine økosystemer, så de kan opnå en god natur- og miljømæssig tilstand, og som medfører, at der skabes større biodiversitet. Har det - i relation til dette - interesse at få fremlagt dokumentation for, hvordan aspekter vedr. biodiversiteten i de marine områder har forandret sig over de seneste 50 år. Eller er det af ringe interesse, at vide, hvordan ‘verden’ så ud inden effekterne af bl.a. eutrofiering satte ind?
Nej, det er ikke et mål i sig selv for Kaldet at få peget på presfaktorer i havet – medmindre det også benyttes til at pege på konkrete fremadrettede tiltag til at sikre mere rigt hav.
03. Opblomstringer af giftige planktonalger har skadelige effekter på fiske- og dyrelivet i danske havområder, når de forekommer. Vil studier af disse alger og hvilke abiotiske og biotiske faktorer, der regulerer deres toksin-produktion og -udskillelse, være dækket af dette opslag.
Nej, det er ikke et mål i sig selv for Kaldet. Men hvis alger kan bruges til at komme med nye og afgørende anbefalinger til at sikre et mere rigt hav, kan det være relevant.
04. I nævner Citizen science. Kunne det inkludere tværfaglig forskning i datakvalitet af citizen science data, hvordan man bedst rekrutterer og fastholder deltagere, og hvordan man optimerer samspillet mellem digitalisering og citizen science?
Nej, det er ikke forskning i citizen science, vi anbefaler, men at man i opnåelse af resultater og reach i forskningen kan benytte citizen science.
05. Må internationale partnere udenfor Europa inkluderes?
Ja, hvis projekteret relaterer til forhold i havet omkring Danmark.
06. Er et samarbejde med repræsentanter for en industri der er involveret i benyttelsen af havet en fordel, fx fiskere og/eller producenter af fiskeredskaber?
Flere relevante partnere for Kaldet er velkommen, når det holder sig indenfor formålet.
07. Hvor forskellige skal discipliner i projektforslaget være for at de regnes som forskellige?
Det må bero på en konkret vurdering
08. Gives der tilskud til overhead og i så tilfælde hvor meget?
Ja, op til 20 % Overhead, som det fremgår af materialet.
09. Would the FOND consider special conditions on Indirect Costs Rule, and Max 20% of budget going to Permanent Staff Salaries for Danish Sektorforskningsinstitutioner that rely on external funds for covering 100% of research costs?
Nej, vi har et ønske om at yngre forskere udgør en væsentlig del af projekterne.
10. Vil forskningen kunne omfatte havpattedyr?
Ja, forskningen kan omfatte havpattedyr.
11. Hvordan er fondens holdning til overhead?
Vi tillader op til 20 % Overhead.
12. Jeg/vi er særligt interesserede i at høre om, hvor bredt "havets økosystemer" opfattes i kaldet? Kan fx projekter i Vadehavet falde under dette? Kan projekter i kystzonen (herunder interaktionen mellem hav og land)? Eller er fokus på større dybder og under havoverfladen (strikt marint)?
Både Vadehav og kystzone kan indgå i Kaldets projekter.
13. Vi har en interesse i at vide, om der er en ‘skarp’ grænse mellem hav og land - eller hvor langt ind i kystzonen forskningskaldet dækker. Er tidvist tørre vadeflader med, og hvad med strandenge og kystlaguner?
Overgangszoner mellem land og saltvand inkl. vadeflader og kystlaguner er omfattet af Kaldet.
14. Må internationale konsortier søge forskningskaldet?
Ja, men vi ønsker, at projektet er forankret i et dansk forskningsinstitut.
15. Gælder kaldet kun danske farvende? Eller kan det fx også dække aktiviteter i Grønland?
Ja, men vi ønsker, at projektet er forankret i et dansk forskningsinstitut.
16. Kan projekter med fokus på en enkelt organismegruppe komme i betragtning?
Ja, hvis organismegruppen er væsentlig for økosystemet.
17. Vil projekter der belyser langtidsændringer i det marine miljø kunne komme i betragtning?
Forståelsen af biodiversitet og dynamiske faktorer i havet samt ændringer over tid er væsentlige for at foreslå tiltag.
18. Kan projekter, der ikke har fokus på naturgenopretning, komme i betragtning?
Ja, Forskningskaldet rummer også et tema om beskyttelse og benyttelse.
19. Kan man søge midler til formidling, der giver borgere en større bevidsthed om det marine miljø for derigennem at få dem til at tager et ejerskab for denne del af vores ‘skjulte’ natur?
Projekter som løser og formidler udfordringer på nye og innovative måder er omfattet af kaldet. Men selve Formidlingen i projekter vægtes kun med 10 %.
20. Kan en virksomhed eller en forening søge om fondsmidler?
Ja, men det skal være et forskningsprojekt, og der skal være mindst et dansk forskningsinstitut med i projektet.
21. How important is collaboration with local/national organizations, municipalities etc. during the project?
Partnerships are very important in the Call but we want at least one Danish research institute in the project.
22. Is this a higher priority over scientific output if projects must prioritize resources?
Good scientific output often relies on inspiring partnerships.
23. Dissemination: Are peer reviewed articles a valid dissemination for the Fund, or are they secondary to end-user targeted communication & dissemination?
Dissemination of peer reviewed articles is valid information. Depending on the project supplementing end-user communication can be relevant – even necessary.
24. Restoration vs Protection: which is higher priority for the Fund? For example, a restored stone reef, or a marine protected area? Where would the IDEAL project focus?
Restoration and preservation are both a priority for the Call.
25. Extending VILLUM HAV existing project: Would the fund consider funding PHASE II of past Villum Hav projects? Or would the Fund prefer ownership of NEW ideas, not previously funded?
Extending a project isn’t interesting unless it’s a new phase with new ideas and/or implementation
26. Ift. internationalt udsyn: Hvis der fx er et udenlandsk universitet med i projektet, kan de da få dækket udgifter (fx løn)
Ja, udenlandske projekter kan også få løn for deltagelse i projekter. bemærk regler for løn – se pkt. 32.
27. Vil en undersøgelse om, hvordan dyr påvirkes mindre af fiskeri, herunder undgår at blive fanget med klare anbefalinger herom, være relevant for jer?
Nej, erhvervsfiskeri er ikke et mål for kaldet. Men tema om beskyttelse og benyttelse for udvikling af et rigt hav er omfattet.
28. Kan projekter foregå i havene omkring Grønland?
Nej – kun i danske farvande.
29. Er der præferencer ift. geografisk dækning? fx danske havområder generelt vs. et specifikt regionalt område.
Projekter kan være lige relevante for både lokale, regionale og nationale farvande. Det afhænger af projektet.
30. Er det muligt at søge projekter indenfor de arktiske områder?
Nej, kun i danske farvande.
31. Internationalt udsyn, er det mest fordelagtigt at have international samarbejdspartner, eller er det vigtigere at projektets resultater kan anvendes internationalt efterfølgende?
Begge dele er vigtige.
32. Lønudgifters dækning
PhD og Postdocs kan få dækket 100 % af deres løn.
Fastansatte inkl. tenure track-ansatte kan få dækket op til 20 % af den samlede lønsum i projektet.
Udover overhead kan følgende blive dækket:
– Op til 50 % af lønudgiften til laboranter, teknikere osv. (TAP).
– 100 % PhD studieafgift (taxameter), udstyr, feltarbejde, kemikalier, software licenser, Rejseudgifter.
33. Økonomisk ramme for projekter
Det vurderes, at projekter vil få bevilliget 2-10 mio. kr. pr. projekt.
34. Hvornår forventes et projekt, der får støtte, at starte? Vil projektstart i efteråret 2024 være en mulighed?
Det forventes, at bevilgede projekter påbegyndes senest i foråret 2024.
35. Hvor længe må et projekt, der får støtte, vare? Det projekt vi har plan om at foreslå, vil optimalt have en varighed på 3,5-4 år.
Vi forventer projekter af 2-4 års varighed.
36. Jeres udmelding om max 20 % løn til fastansatte, skal det forstås som max 20 % af lønbudgettet til fastansatte eller max 20 % af fastansattes løn, der kan ydes i støtte (dermed skal der være 80 % medfinansiering af den fastansattes løn fra andre kilder)?
Fastansatte kan få dækket op til 20 % af den samlede lønsum i projektet.
37. Indenfor det fagområde, hvor vi vil foreslå et projekt, har vi en meget bred samarbejdsprofil med fagfæller i udlandet. Det kan derfor være en udfordring at finde forslag til review’ere, som vi aldrig har samarbejdet med. Er der en tidsfrist for, hvornår vi senest må have samarbejdet med fagfæller, som kan accepteres af jer?
Hvis I ikke kan anbefale en reviewer, som I ikke har samarbejdet med, vil vi foreslå at jeres samarbejde skal være afsluttet for mere end 5 år siden.
38. Har I har krav eller præferencer til hovedansøger på projekterne (ud over de faglige kvalifikationer)? Jeg tænker her på, om hovedansøgers ansættelsesforhold/titel tillægges en betydning i bedømmelsen? Er det en fordel at være lektor eller professor, når man ansøger jeres Forskningskald 2023?
Vi har hverken krav eller præferencer til titel på ansøgere. Gode ideer kan fødes af alle.
39. Ang. indsendelse af Letter Of Intent, skal dette så foregå igennem jeres ansøgningsportal? Jeg mener, at I oplyste på jeres online seminar, at Letter Of Intent skal fylde 2 sider. Jeg kan dog ikke umiddelbart se i ansøgningsportalen, hvordan disse to sider uploades.
Ja, Letter of Intent (LoI) indsendes gennem vores ansøgningsportal.
LoI skal være på maks. 2 sider + bilag.
Portalen har en begrænsning i antal ord, som må bruges i hvert felt, som sikrer, at LoI ikke bliver større end tilladt.
40. Hvem ejer IPR (Intellectual property rights) på den kode, der måtte blive udviklet i projektet? Vi talte om, at projektets øvrige resultater og data forventes at blive stillet frit tilgængelige.
IPR ejes normalt af projektejer, som ofte vil være et universitet i dette forskningskald. Rådgivningsfirmaer bør lave en aftale med universitetet i projektet. Data skal imidlertid stilles til fri rådighed for forskning.
41. Kan ph.d.-studerende indskrives som erhvervsph.d.-studerende, dvs. både på et universitet og i en privat virksomhed (eller som i vores tilfælde GTS)?
Ja, det er ikke et problem. Erhvervs-ph.d. kan gøres gennem Innovationsfonden, hvor den studerende er indskrevet på et universitet og ansat i en virksomhed. En anden mulighed er ph.d.-studerende, der er indskrevet på et universitet og ansat i en virksomhed, hvor de bare er helt almindelige 5+3 ph.d.-studerende.
Læs Guidelines
Læs mere om forskningskaldet her
Yderligere oplysninger:
Direktør Hanne Haack Larsen
Aage V. Jensen Naturfond, tlf. 33 13 21 45
Biolog Lars Malmborg
Aage V. Jensen Naturfond, tlf. 21 66 36 67