På togt efter spøgelser ved højlys dag
Af Jan Skriver
Er vi gode nok på bunden, spørger Landsforeningen Levende Hav, der med miljøkutteren Anton fisker efter spøgelsesgarn, der i det skjulte fanger krabber, hummere, fisk og fugle. Nej, det er vi ikke, svarer foreningen selv. Fiskerne skal blive bedre til at rydde op efter sig. Og så skal fiskeriet med bomtrawl, der pløjer og ødelægger havbunden, forbydes, mener Levende Hav, som ved hjælp af en drone under vandet vil dokumentere bomtrawlernes skadelige virkninger. Aage V. Jensen Naturfond har støttet Levende Havs projekter i rum sø.
Fra havnen i Lemvig sætter Kutter Anton kursen mod nord i Nissum Bredning på en solrig forårsdag med en sigtbarhed på mindst 15 kilometer.
Men det er ikke udsigten over Limfjordens vande, det handler om i dag. Sejladsen gælder det usynlige, som fjorden gemmer under sin højt besungne overflade. Vi skal på fiskeri efter spøgelsesgarn, der er efterladte fiskeredskaber.
Garnene bliver aldrig røgtet, men de kan fortsat fange både fisk, fugle, krebsdyr og måske et havpattedyr i skikkelse af en sæl.
”Problemerne med spøgelsesgarn er ofte regionale fænomener forstået på den måde, at der kan være stor forskel på problematikkens omfang fra farvand til farvand. Herude i Nissum Bredning tæt på Nordsøen bunder problemerne dybest set i de mange ophugninger af fiskefartøjer, der er foretaget gennem årene. Fiskerne har fået støtte til at tage deres fartøjer ud af fiskeriet, men de har måttet beholde deres redskaber ”, fortæller Kurt Svennevig Christensen, der er formand for Landsforeningen Levende Hav.
Billige garn koster dødsfald
”Ophugningen efterlod erhvervsfiskerne med kilometervis af garn, der blev sat meget billigt til salg. Et garn, der måske havde kostet 700-800 kroner, kunne købes for en 50’er. Det fik mange fiskere i mindre fartøjer til at købe garn i større mængder, end de sikkert ellers ville have gjort. Mange af garnene blev sat i Limfjorden, hvor de ofte blev beskidte under efterårets urolige vejr, så de sank tættere på bunden. Det gjorde dem svære at bjærge fra joller og små fartøjer, så mange fiskere lod garnene stå. Men sådan et nylongarn kan fiske i årtier og have tusindvis af liv på samvittigheden, uden at nogen opdager det. Derfor skal der ryddes op på bunden. Jo før, desto bedre”, siger Kurt Svennevig Christensen.
Fyn er fin, Limfjorden er værre
Både i 2020 og 2021 stævnede foreningen med miljøkutteren Anton ud for at kaste lys over spøgelserne på havbunden. Togterne bidrog til at sætte ekstra fokus på omfanget af garnproblematikken. Og i Limfjorden støttede Levende Havs dokumentation Limfjordsrådet, der tæller repræsentanter for kommunerne langs fjorden. Rådet søsatte i sommeren 2021 et projekt, hvor fiskere digitalt kan indrapportere positioner, hvor de finder efterladte fiskeredskaber. Eller hvor de måske uforvarende har mistet eller tabt garn.
”Sidste år var vi afsted i to uger i farvandet ud for Nordfyn fra Bogense over Æbelø til Fyns Hoved, og vi sejlede omkring øen Endelave. Her fandt vi ingen spøgelsesgarn, så der kunne vi give ros til de fynske fiskere. Igen måtte vi konstatere, at det ofte er lokalt eller regionalt, der er voldsomme problemer med efterladte fiskeredskaber. Derfor er det vigtigt at få lokaliseret problematikkens kerneområder”, siger Kurt Svennevig Christensen, der påpeger, at Levende Hav arbejder i havmiljøets og folkeoplysningens tjeneste, ikke i renovationens. Foreningen påviser og stiller skarpt på problemer. Det er miljømyndighedernes og Fiskerikontrollens opgave at tage affære og rydde op. DTU Aqua har i 2021 med hjælp fra fiskerne fået ryddet en del op, siger Kurt Svennevig Christensen.
Skov af ruser skjuler garnene
Efter knap en times sejlads på Limfjordens store vestlige vandflade er vi nået helt tæt på nordkysten af Nissum Bredning.
Kurt Svennevig Christensen gør sammen med skipper Villy Nielsen klar til at smide et dræg, der er et lille anker, overbord. Da ankeret har nået bunden, sejler Anton afsted med lav fart, mens vi venter på, at vores bundslæbende dræg skal få ’bid’.
Men det er svært, for ikke at sige umuligt, for kutteren at manøvrere i området, fordi store mængder af ruser står tæt hele vejen fra vest mod øst langs fjordkysten. Redskaberne er markeret med flag, og der flages lystigt som var der helligdag.
”Det er åleruser, og her i maj er det forbudt at fange ål. Men det kan også være hummere, som rusefiskerne går efter. Vi kan bare ikke vide det. Man kan sige, at omfanget af ruser er med til at understrege det intensive fiskeri, der ofte finder sted i Limfjorden, og som kan resultere i spøgelsesgarn”, siger Kurt Svennevig Christensen”, der nødtvungent må opgive dagens fiskeri efter spøgelsesgarn, fordi vi risikerer at fange lovlige ruser i stedet for illegale garn.
”Vi har tidligere påvist store mængder af spøgelsesgarn her langs nordkysten af Nissum Bredning, og jeg er sikker på, at der fortsat står mange af dem herude. Vi må komme tilbage en anden gang”, siger Kurt Svennevig Christensen. Spøgelserne skal nok komme op i lyset.
Drone vil følge bomtrawlets spor
Fra juli og nogle måneder frem vil Landsforeningen Levende Hav rette sit fokus fra Limfjordens spøgelsesgarn mod fiskeriet med bomtrawl i Nordsøen langs Den jyske Vestkyst.
Til det formål har foreningen fået en drone, der kan tage billeder under vandet.
”Vi har fået lavet en specialdesignet slæde, som for enden af et langt kabel kan trækkes hen over havbunden, mens der bliver taget billeder. Vi mennesker er i reglen sådan indrettet, at vi skal se noget, før vi tror på det. Vi vil derfor påvise bomtrawlernes slæbespor efter trawlet, som ødelægger alt på havbunden. Bomtrawlets kæder smadrer snegle og orme, som fiskene skal leve af, og det fjerner sten og planter, der er vitale levesteder for fisk og dyr. Kutterne har så stor maskinkraft, at de med deres bundskrabende redskaber kan flytte rundt på tonstunge sten”, siger Kurt Svennevig Christensen.
Det er særligt belgiske fiskere, der pløjer havbunden med bomtrawl og kædemåtter, som ikke er ulovlige at bruge i EU, men som mange miljøorganisationer kæmper for at få forbudt.
Skjulte gerning skal frem i lyset
”Bomtrawl og kædemåtter er det voldsomste fiskeri, der overhovedet findes. De belgiske fiskere går målrettet efter torsk, men vi har dokumenteret, at de fisker med net, der har alt for små masker. Derfor fanger de for store mængder torsk, hvilket vi har dokumenteret ved at mandsopdække dem via internettet og følge deres landinger på fiskeriauktionerne, hvorpå vi har kontaktet de danske myndigheder”, fortæller formanden for Levende Hav.
Snart vil Anton lægge til kaj i Thyborøn, og besætningen vil klargøre undervandsdronen, der skal vise, hvordan det marine miljø ud for Den jyske Vestkyst bliver lemlæstet. Det siges, at havet sletter alle spor. Det vil Levende Hav ombord på miljøkutteren forsøge at modbevise.
FAKTA OM LEVENDE HAV
Landsforeningen Levende Hav har cirka 350 medlemmer.
Foreningen arbejder i den maritime folkeoplysnings tjeneste.
Kutteren Anton, der er ejet af foreningens medlemmer, bruges som sejlende platform til at formidle et sundt havmiljø og et mere bæredygtigt fiskeri.
Fartøjet har base i Bønnerup på nordkysten af Djursland.
I løbet af året udgør flere end 30 frivillige besætningen på Anton, enten foreningen er på togt i Østersøen, Limfjorden eller Nordsøen.
Kutteren Anton stikker godt to meter, og kan kun operere kystnært, hvor der er mindst tre meter vand.
Siden 1995 har Landsforeningen Levende Hav været en vigtig aktør i rollen som formidler og forkæmper for en bedre og mere skånsom udnyttelse af havets ressourcer.
Blandt andet var Levende Hav primus motor i projektet ”Kystens Parlament”, der i 2021 besøgte 10 danske havne med udstillinger og lokale debatter.