Vilde bier er truet, fordi deres levesteder forringes og forsvinder

Af Jan Skriver

Derimod betyder det mindre for naturens bi-arter, at honningbier søger føde på lyngheder i august, hvor målet for biavlerne og deres flyvende husdyr er lynghonning.  

Hvor meget betyder det, at honningbier i sensommeren søger føde på naturarealer, hvor der lever vilde bier?

Honningbier er husdyr med husly og overvintring i bistader, hvor de bliver passet af biavlere, mens naturens vilde bier er helt afhængige af, hvad landskabets vilde flora byder dem året igennem.

For at blive klogere på, om honningbier så at sige tager maden ud af munden på vilde bier i sæsonens sidste blomstringsperiode undersøgte forskere i sensommeren 2020 forholdene for bi-faunaen på otte jyske lyngheder med forskellige mængder af introducerede bistader.

Forskningen fandt sted på Klosterheden, Hjelm Hede, Stanghede, Nørre Vosborg Hede, Ovstrup Hede, Harrild Hede, Borris Hede og Randbøl Hede.

Vilde bier tørner tidligt ind
”Heder understøtter en høj diversitet af vilde bier, men når lyngen blomstrer i august, er der ikke mange på vingerne. De fleste er gået til overvintring, og kun ganske få arter af vilde bier fouragerer på lyngen. Derfor kunne vi ikke påvise en væsentlig negativ indflydelse af de introducerede bistader på den vilde bi-fauna”, siger biolog og Ph.D.-studerende Hjalte Ro-Poulsen, der sammen med professor Inger Kappel Schmidt, David Bille Byriel, Toke Thomas Høye, Yoko Luise Dupont og Henning Bang Madsen stod bag forskningsprojektet, der var støttet af Aage V. Jensen Naturfond.

Mangel på sammenhæng i naturen
”Den primære trussel for vilde bier er mangel på levesteder og en forringelse af de få levesteder, der er tilbage i den fragmenterede danske natur, hvor der kan være langt mellem naturområderne. Tørre lysåbne naturarealer for eksempel græsland og heder er blandt de vigtigste levesteder for de vilde bier, som har hver deres specialiseringer og præferencer til blomster og redepladser samt flyvetid. Perioden fra maj til og med juli er højsæson for de vilde bestøvere, mens der i august kun er få aktive. Med få undtagelser kan man sige, at de specialiserede og sårbare blandt de vilde bier er gået til overvintring, mens få almindelige generalister er tilbage til at udnytte sensommerens masseblomstring på hederne”, siger Hjalte Ro-Poulsen.

Masseblomstring og monokultur
Honningbier foretrækker masseblomstrende planter heraf monokulturer på større landskabsflader. For eksempel i forårets blomstrende træer eller maj måneds gule hav af raps.

De fleste vilde bier er individualister, mens honningbier er kollektivister, hvis store samfund, der kan tælle op imod 80.000 individer i et enkelt bistade, kræver pålidelig masseblomstring for at skaffe føde nok og bidrage til bestøvningen.

”Honningbier er fåtallige på heder i størsteparten af sæsonen. Først i august sker der en drastisk stigning i antallet af honningbier på heder, hvor bistader sættes ud til høst af lynghonning. Vi fandt en lille negativ effekt på to arter af vilde bier, der er pollenspecialister, men de to arter er almindelige og ikke truet, og de blev observeret på samtlige af de otte undersøgte heder, hvor der på nogle af hederne har været høj tæthed af bistader i mange årtier. Det vurderes derfor, at honningbierne ikke udgør en betydelig trussel for hedens vilde bier”, siger Hjalte Ro-Poulsen, der nævner den på rødlisten næsten truede rødbrun hvepsebi på Ovstrup Hede som et eksempel.

Rødbrun hvepsebi er kun aktiv i juli, og den er redeparasit på stor strithårsbi, som er fødespecialist på gule kurvblomster. Hvorom alting er så er disse to vilde biarter upåvirket af honningbiernes høst af lyngen i august, for da er deres sæson så at sige forbi.

Brug for mere forskning i bier
Ifølge Hjalte Ro-Poulsen har udenlandske studier af konkurrencen mellem vilde bier og honningbier påvist, at en høj tæthed af honningbier kan resultere i en fysisk forskydning af vilde bier i naturområder. For eksempel har flere studier observeret færre vilde bier tæt på bistader sammenlignet med længere væk fra familierne af honningbier.

Men det er ikke påvist, at honningbier har ført til lokal uddøen af vilde bier i et område.

”Ud over tæthed af bistader og blomsterressourcer er effekten af konkurrence meget afhængig af tid og sted. Det kræver mere forskning, som undersøger effekten i forskellige landskabstyper gennem flere år over hele blomstringssæsonen, før man kan give et entydigt svar på honningbiernes betydning for de vilde biarters trivsel. Vi har nu undersøgt forholdene i august på heder, og i en anden undersøgelse så vi, at honningbier generelt ikke viser interesse for græsland, men situationen kan være en anden på visse tidspunkter i andre typer af landskab”, siger Hjalte Ro-Poulsen.

FAKTA om Danmarks bier:

  • Der er registreret 294 arter af vilde bier i Danmark.
  • 19 vilde bi-arter er erklæret uddøde på rødlisten, det vil sige, at de ikke er set siden 1965.
  • Op imod 50 af de 294 registrerede vilde bi-arter er kun fundet enkelte gange.
  • I Danmark er 56 af de vilde biarter vurderet som truede, mens 26 andre er næsten truet.
  • 139 arter skønnes at have en stabil eller voksende bestand.
  • I Danmark er der cirka 5.500 medlemmer af Danmarks Biavlerforening.
  • Rundt regnet 115.000 bifamilier summer i løbet af sæsonen i det danske landskab.