Så er jagten i gang denne frostfriske morgen i januar. 120 jægere er fordelt, og har indtaget deres poster i jagttårne på og omkring Ovstrup Hede, mens en snes drivere i orange, synlige veste viser sig i terrænet for at få kronvildtet sat i bevægelse, så dyrene bringes indenfor jægernes skudhold.
Der er aftalt en fælles reguleringsjagt på områdets kronvildt, og der må kun skydes kalve, smalhinder og hinder. Hånden skal holdes over hjortene.
Sagen er nemlig den, at der i dette midtjyske område generelt bliver nedlagt så mange trofæbærende kronhjorte, at gruppestrukturen i kronvildtbestanden bliver unaturlig med en meget stor overvægt af hundyr og unge individer.
Derfor har AAGE V. JENSEN NATURFOND, der ejer knap 500 hektar af Ovstrup Hede, i samarbejde med Aarhus Universitet og omkring 25 nabolodsejere skudt et forskningsprojekt og en strategi i gang.
Den primære øvelse består kort fortalt i at finde fælles fodslag omkring kronvildtjagten på cirka 2.000 hektar hede, skov, krat, mose og agerland i Ovstrup-området, der ligger lige præcis midt i Jylland.
Hele forløbet, der strækker sig over fire år frem til 2021, skal være med til at kaste nyt lys over Danmarks største landlevende storvildt.

Rudler på 400-500 dyr

Kort efter at driverne i deres lysende orangerøde veste har vist sig i det åbne terræn, sætter krondyrene sig i bevægelse.
Dyrene har fra morgenstunden stået i skovtykninger omkring den åbne hedeflade, men nu samles en stor del af dem på lyngheden i en kompakt rudel, der tæller et par hundrede dyr.

Kun ganske få af dem er hjorte. Der er stort set ingen gevirer med i silhuetterne af dyr, der damper af kropsvarme i frosten, fordi de løber, og er på vagt.
”Tidligere er der talt rudler på op imod 400-500 hundyr og kalve på Ovstrup Hede. Det fortæller alt om den unaturlige gruppestruktur, der hersker blandt krondyrene i området. Der skydes ganske enkelt for mange handyr, så vi får for få modne hjorte, der brøler og markerer territorium. Der skydes også for mange modne hinder. Når der er få erfarne hinder i et område, får vi store rudler, hvor førerløse kalve og smaldyr samles med andre uerfarne artsfæller. På den måde opstår de kæmpestore rudler af primært unge, uerfarne hundyr, som vi ser i Ovstrup-området i disse år”, siger Jacob Skriver, der er driftsleder på Ovstrup Hede for AAGE V. JENSEN NATURFOND.

Tillid og fælles mål må der til

Kronvildt er vandrende væsener, der ved forstyrrelse kan bevæge sig mange kilometer for at finde ro i terrænet.
Denne kendsgerning er med til at skærpe kravene til en fælles forvaltning af storvildtet. Særligt i et landskab som det danske, hvor flere egne er karakteriseret ved mange lodsejere med små parceller. Her skal man have en overordnet plan med et fælles mål for bestanden på tværs af ejendommene, hvis en forvaltning  i retning af flere modne hjorte skal lykkes.

For det nytter ikke at holde hånden over de store fuldmodne kronhjorte hos en eller nogle få lodsejere, hvis dyret løber over til naboen og bliver skudt.
”Det kræver stor tillid fra alle deltagere i vores fælles forvaltning, hvis vi skal lykkes med at få en sund kronvildtbestand med mange modne hjorte. I Danmark har man tidligere holdt større koordinerede jagtdage i statsejede områder, men det er nyt i dansk naturforvaltning, at vi holder en fællesjagt for mere end en snes ejendomme med 120 jægere og en fælles restriktiv parole, som det sker i Ovstrup-projektet”, siger Jacob Skriver.

Vandringer afsløres med gps

Op til 15 krondyr skal som et led i forskningsprojektet på Ovstrup Hede have sat gps-sendere om halsen, så det kan blive afsløret, hvordan de færdes i terrænet og bruger landskabet gennem året.
Formentlig er der en vis udveksling af dyr mellem Ovstrup Hede og de nærliggende plantager og så de store statsejede skove omkring Feldborg. Men det vil teknikken kunne fortælle.
Dialogen mellem lodsejere og områdets jægere er nu sat i gang med arbejdsmøder og fællesjagter.
Processen bliver ledet af seniorforsker Hans Peter Hansen, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Kalø.
”Vi er ved at skabe et fælles grundlag af viden og erfaring, som alle parter har tillid til. Den fælles læreproces tager tid. Kunsten er at skabe den nødvendige vedholdenhed og tro på, at det nok skal lykkes”, siger Hans Peter Hansen.
Det er ofte med forvaltning af store pattedyr som med skovbrug. Det tager lang tid, før resultaterne af en given strategi viser sig. Når det gælder kronvildtet, vil der formentlig gå en halv snes år, før man kan se resultaterne af en fælles forvaltning i skikkelse af flere modne hjorte og en naturlig køns- og aldersstruktur i bestanden.

Kongeligt vildt er også folkets

”Fælles forvaltning af naturresurser går langt tilbage i tiden. Før vi fik statslige institutioner til forvaltning af naturen, var det ofte en forudsætning for at overleve, at man forvaltede resurserne i fællesskab”, siger Hans Peter Hansen.
”Når det gælder kronvildtet, har der i Danmark ikke været en tradition for at samforvalte. Kronvildtet har altid været forbundet med status, og det tilhørte kongen. Senere, da jagtretten blev koblet til ejendomsretten, og da der skete en demokratisering af jagten, overgik forvaltningen til lodsejeren. I andre lande som for eksempel Sverige er der en meget længere tradition for samforvaltning på tværs af lodsejerskel. Der er i Danmark i dag en voksende forståelse for, at vi er nødt til at tale sammen, hvis vi skal sikre en bæredygtig forvaltning af arter, der ikke lader sig forvalte på matrikelniveau. Arbejdet med en fælles strategi for kronvildtet på og omkring Ovstrup Hede har hidtil vist, at det faktisk kan lade sig gøre at føre en fornuftig dialog om en fælles forvaltning”, siger seniorforskeren fra Institut for Bioscience, Kalø.

Kun kalve og hinder på paraden

Klokken er 13, og januars skarpe sol har for længst fået bugt med frosten, så heden har skiftet fremtoning fra sølvfarvet til lyngbrun.
Der har lydt enkelte skud på denne vindstille dag, men ikke mange i betragtning af, at over 100 våbenføre mænd har været af huse.
På paraden ligger 6 kalve og 12 hinder. Det allerbedste set fra en forvaltningsstrategi ville have været flest kalve og færrest hinder.
Hjortene slap for videre tiltale, for det var meningen med det hele.
Et af de første skridt på vejen mod flere modne kronhjorte blev taget denne dag på Ovstrup Hede.