Balance i naturens kredsløb

– forvaltning af kvælstoffølsom skov og lysåben natur

Baggrund

Atmosfærisk deposition af kvælstof udgør en af de væsentligste påvirkninger af terrestrisk natur og er en væsentlig trussel mod biodiversiteten. Selvom dette har været kendt længe, har forskningsindsatsen i Danmark været begrænset de sidste årtier. Med Naturplan Danmark, der følger op på FN’s og EU’s mål for biodiversitet i 2020, Naturpakken og implementeringen af EU’s naturdirektiver, er der imidlertid et stigende behov for viden om kvælstofeffekter på terrestrisk natur. Der har de seneste år været en stor international forskningsindsats bl.a. med udvikling af modeller for kvælstofeffekter på terrestriske økosystemer, mens den nationale indsats mest har bestået i indsamling af data i kraft af de nationale overvågningsprogram-mer. Der er således en god baggrund for en forskningsindsats, der kan styrke videngrundlaget om kvælstof i dansk natur.

Kvælstofbelastningen af dansk natur steg fra starten af ’50’erne og toppede i ’90’erne. Belastningen er nu stabiliseret på et lidt lavere niveau, der dog for en stor del af naturarealet stadig er for højt og overskrider områdernes tålegrænser. Det vil derfor være vanskeligt fremover at opretholde eller opnå en god tilstand på disse naturarealer.

Den akkumulerede kvælstofbelastning for lysåben natur har fra 1950 til 2015 været mellem 700 og 1200 kg N ha-1 og endnu højere for skov eller tæt på husdyrbrug. Heraf kan op til 300 kg være fjernet ved pleje, ud-vaskning og denitrificering (minus lidt N-fiksering) (Bak, 2013; Damgård m.fl., 2007). Der er derfor akkumuleret mange hundrede kilo N i det organiske materiale øverste i jordbunden i stort set al terrestrisk natur. Akkumuleringen af organisk materiale er specielt alvorlig for klitnaturen, hvor der er sket en jordbundsdannelse og dermed stabilisering af klitten, som mange steder i dag er stort set uden den tidligere dynamik og naturlige vegetation (Nielsen m.fl., 2011). På andre naturtyper har opbygningen været fulgt af et skift i plantesamfund, der også kan medføre næsten irreversible ændringer af jordbundsegenskaberne (podzol til brunjord) og karakteren af det organiske materiale (Nielsen et al., 1999).

Selvom stort set al terrestrisk natur er kraftigt kvælstofpåvirket, er der stor forskel i naturgivne forhold som jord (tekstur, geologisk oprindelse, fosfor, mikronæringsstoffer), hydrologi, samt historisk og aktuel drift / pleje. Der er dermed stor forskel på størrelsen og tidsforskydningen af forskellige effekter. På landsplan anslås kvælstofpåvirkningen at have medført en væsentlig tilbagegang for 179 plantearter, eller omkring 10 % af de arter, der er observeret i NOVANA programmet. Af disse er 56 % habitattypiske arter iflg. habitatdirektivets Annex 1 og / eller på den danske rødliste (Bak, 2013; 2014). Effekter af kvælstofdeposition på tab af plantediversitet i skov er veldokumenterede, fx i Sydsverige (Falkengren-Grerup, 1995; Hedwall, & Brunet, 2016), men kun lidt belyst under danske forhold (Gundersen & Johannsen, 2016). På europæisk plan er der i skove dokumenteret en udvikling mod øgede og skadelige N/P-forhold i nåle og blade, ligesom også indholdet af K og Mg falder relativt til N (Sardans et al. 2016; Braun et al. 2010).

Kvælstofbelastning forventes at have været en af de væsentligste påvirkninger på de omhandlede naturtyper, men en række andre forhold og påvirkninger har også forandret sig over tid, hvilket vil indgå i analysen. Arealet med især løvskov er kraftigt forøget. Arealet af lysåben natur er derimod mere end halveret siden ’30’erne (http://naturmiljoe2014.dk/natur-biodiversitet/6-1-den-lysaabne-natur), hvilket har betydet en væsentlig fragmentering og øget kantpåvirkning af den lysåbne natur. En stor del af den lysåbne natur kræver en form for drift eller pleje og har været påvirket af ophør af ekstensiv drift. Der er de seneste år indført naturpleje på en del arealer. Omfanget heraf ift. behovet er dårligt kendt, men dækker formentlig kun en del af den plejekrævende natur. Der er således indgået aftaler om græsning eller høslæt på knap 19 % af det samlede areal med § 3-beskyttede enge, moser, heder, overdrev og strandenge (Nygaard m.fl., 2011). Effekten af pleje kan være blandet, idet gentagen og ensidig pleje kan homogenisere arealerne og fjerne forskellige mængder af N, P og basekationer (BC), hvilket kan forrykke områdernes naturlige næringsstofbalance. Endelig har den meget store deposition af svovl, der toppede i ’70’erne, betydet en kraftig påvirkning af jordkemien, og der har – og vil være – en påvirkning fra klimaændringer.

Projekt info

Kontaktperson

Per Gundersen, IGN – København Universitet

pgu@ign.ku.dk

Projektforløb

2017 – 2021

Tidsplan