Dark Diversity i naturforvaltningen

Dark diversity (dansk: mørk diversitet) er et nyt koncept indenfor den økologiske forskningsgren, som kan hjælpe os til bedre at målrette naturforvaltningen mod de faktorer, der er vigtige for biodiversiteten. I dag er naturforvaltning i høj grad baseret på enkelte arters krav til levesteder, og ofte kender man ikke naturpotentialerne for de områder man forvalter. Med andre ord ved man ikke præcist, hvilke arter der potentielt kunne trives i de områder man forvalter, og man kender heller ikke årsagerne til, at nogle af disse potentielle arter er fraværende. Det tyder således på, at vigtige elementer af biodiversiteten ikke dækkes af nuværende naturforvaltning. Målet med dette projekt er at skabe bedre viden om, hvad der bestemmer fraværet af arter, og dermed danne grundlag for en mere holistisk og optimal tilgang til naturforvaltning.

Dark diversity dækker over de arter der ikke lever i et givet naturområde, på trods af at omgivelserne opfylder disse arters levestedskrav. Dark diversity er således den mangfoldighed, der ikke lever et givet sted, men som burde leve der. Ved at studere dark diversity kan vi få vigtig viden om, hvorfor denne diversitet mangler, og hvilke faktorer der karakteriserer naturområder, som har en højere grad af dark diversity end andre naturområder (dvs. mangler flere arter end andre).

I et netop afsluttet studie om danske planter (Moeslund m.fl., 2017) har vi med stor succes studeret, hvad der karakteriserer de arter, der oftest er en del af dark diversity. Kort fortalt viser resultaterne at de plantearter, der mangler oftere end andre i lysåbne danske naturområder, er karakteriserede ved bl.a. at være afhængige af svampesymbiose (mycorrhiza), være dårlige til at sprede sig og mistrives ved høj næringsstoftilgængelighed. Resultaterne viser især, at der er behov for flere forsøg med at introducere nogle af de svampe, der er vigtige for visse plantearter, så disse faktisk er til stede i de naturområder, hvor man søger at øge plantediversiteten. Desuden peger resultaterne på et behov for at indarbejde betydningen af tid og rum i naturforvaltningen, dvs. inddragelse af større sammenhængende naturområder og lang tid (kontinuitet) er faktorer, der formentlig vil hjælpe arter, der er dårlige til at sprede sig. Alternativt kan man overveje simpelthen at flytte arterne fra sunde populationer til nye steder, hvor de i dag tilhører dark diversity (altså steder hvor de forventes at kunne trives men endnu ikke findes). Studiet er accepteret til publikation i det anerkendte internationale tidsskrift Journal of Applied Ecology (pt. i trykken, se vedhæftning for en tidlig version).

Dark diversity er et begreb i vækst inden for biodiversitetsforskning og naturforvaltning. En ny artikel (Lewis m.fl., 2016) peger bl.a. på muligheden for at evaluere naturgenoprettelsespotentialet for et givet område, men også muligheden for at studere hvordan man kan fremme dark diversity af invasive arter (dem ønsker man naturligvis forbliver en del af dark diversity). Desuden peger forfatterne på vigtigheden af at studere både karakteristika for de arter, der ofte er en del af dark diversity (som var omdrejningspunktet for Moeslund m.fl. 2017), men i særdeleshed også karakteristika for naturområder med en høj dark diversity.

Artikler fra projektet

Projekt info

Projekt deltagere

Jesper Erenskjold Moeslund (forsker, projektleder)
Ane Kirstine Brunbjerg (postdoc)
Lars Dalby  (postdoc)
Kevin Kuhlmann Clausen (postdoc)
Andrea Oddershede (postdoc)
Camilla Fløjgaard (postdoc)

Kontaktperson

Jesper Erenskjold Moeslund, Aarhus Universitet

jesper.moeslund@bios.au.dk

Projektforløb

2017 – 2020