Status 2020

I dag har vi, for første gang i historien, mulighed for virkelig at forbedre de fysiske forhold i danske vandløb. De vedtagne vandområdeplaner giver således et økonomisk grundlag på 500 mio. kr. til at forbedre leveste- der for planter og dyr i mange vandløb. Men vores viden om, hvordan vi skal genoprette vandløb, er mangelfuld, især når det gælder viden, om hvordan projekterne skal gennemføres for at øge chancerne for at også de sjældne og truede vandløbsarter indfinder sig. Disse arter er der nemlig ikke fokus på i de konkrete miljømål.

I 2020 afsluttede vi de eksperimentelle studier, vi påbegyndte i sommeren 2018, hvor vi forsøgsvis udsatte sjældne vandaksarter på genoprettede vandløbsstrækninger i vandløbssystemer og fulgte deres vækst med det formål at undersøge om arterne kunne etablere sig på de genoprettede strækninger. Det viser sig at nogle af de sjældne arter har svært ved at etablere sig (artsnavne) mens andre etablerer store bestande (artsanvne). Når de sjældne arter ikke formår at etablere sig på de genoprettede strækninger, kan det skyldes, at der ikke er kildepopulationer i nærheden, hvorfra spredning kan forekomme. Det kan også skyldes, at de har ringere etableringsevne end de mere hyppige arter. Vi har derfor set på om der er forskel på roddannelse hos arterne. Hurtig roddannelse giver mulighed for en hurtig forankring, mens store, lange og forgrenede rødder kan stabilisere bund-substratet og derved medvirke til, at planten ikke bringes i transport. Det viser sig at etableringsevnen hos de sjældne arter er ringere end hos de mere almindelige arter, og det kan være med til at forklare, hvorfor de sjældne vandaksarter ikke kommer tilbage på vandløbsstrækninger, der er blevet genoprettede. Vi har desuden gennemført en række undersøgelser af de økofysiologiske karakteristika hos de udplantede arter. Resultaterne vil afsløre, om sjældne arter kan være blevet sjældne, fordi de ikke har den samme økofysiologiske tilpasningsevne som almindelige arter til de ændrede betingelser der karakteriserer vores vandløb i dag med ringe fysisk variation, mere forstyrrelse i form af grødeskæring og forhøjede koncentrationer af næringsstoffer.

Vi har i 2020 også fulgt op på de to sjældne arter af smådyr der tidligere er blevet udsat på de genoprettede vandløbsstrækninger. Det viser sig desværre at reetableringen af disse arter ikke kun er begrænset af ringe spredningsmuligheder men også af mangel på egnede levesteder i de genoprettede vandløb.

Med henblik på nærmere at belyse hvordan kildepopulationer kan spille en rolle for de samfund af planter og dyr der etablerer sig på genoprettede strækninger har vi indsamlet data for planter og smådyr på 5 vandløbsstrækninger i oplandet til de genoprettede strækninger. Derved bliver det muligt at se i hvor høj grad kildepopulationer og den regionale diversitet er afgørende for samfundene af planter og dyr på de genoprettede strækninger. Dataindsamlingen er afsluttet i 2020. Databehandling af disse data er påbegyndt.

Status 2019

I 2019 har vi fokuseret på de eksperimentelle studier, vi påbegyndte i sommer 2018, hvor vi forsøgsvis udsatte sjældne arter på genoprettede vandløbsstrækninger i vandløbssystemer, hvor vi har viden om, at de historisk set har været. Formålet er at undersøge, om arterne kan overleve der, også selv om de ikke selv kan sprede sig dertil. Denne del af vores projekt skal afklare om årsagen til, at arterne måske ikke indfinder sig på genoprettede vandløbsstrækninger, primært skyldes, at levestederne ikke er genskabt, eller at arterne ikke kan sprede sig dertil.

I forbindelse med denne del af projektet har vi i 2019 fortsat registreringer af overlevelse og vækst hos de planter, der blev udplantet i 2018 og overlevede til 2019. Desuden har vi gentaget udplantning i 2019, idet de ekstreme vejrforhold i 2018 kan have påvirket resultaterne. I udplantningsforsøget 2019 forbedrede vi samtidigt beskrivelsen af habitatforholdene i de udplantede plantebede, således at vi i højere grad kan identificere, hvilke faktorer der er begrænsende for arters etablering på restaurerede strækninger.

De foreløbige resultater tyder på, at genopretningerne nytter til en vis grad for de sjældne plantearter, idet vi fandt egnede levesteder på flere af strækningerne. Men idet planterne alligevel ikke naturligt har etableret sig på de genoprettede strækninger, tyder det på, at der er en spredningsbarriere. Registreringer af de udplantede arter og habitater fortsætter i vækstsæsonen 2020.

Vi har desuden gennemført komparative økofysiologiske undersøgelser af udplantede plantearter og arter, der naturligt findes på de genoprettede, strækninger hvor udplantede arter fra 2018 overlevede til 2019. Desuden har vi gennemført komparative økofysiologiske undersøgelser af sjældne og hyppige vandaksarter. Disse data er stadig under bearbejdelse. Resultaterne vil afsløre, hvorvidt sjældne arter er blevet sjældne, fordi de ikke har det samme fysiologiske grundlag for at overleve under de massive fysiske forstyrrelser og de høje næringsstofforhold, der findes i de fleste af vores vandløb i dag.

I løbet af 2018-19 har vi også afprøvet nye metoder for indsamling af sjældne smådyr, og gennemført udsætning af to sjældne smådyrsarter og fulgt deres etablering i fem vandløb. De foreløbige konklusioner på disse undersøgelser er, at etablering af sjældne arter både er begrænset af egnede levesteder i de genoprettede vandløb og af individernes spredning. Undersøgelsen fortsætter i 2020.

Status 2018

I samarbejde med landets kommuner er der i løbet af 2017 blevet indsamlet viden om allerede udførte genopretningsprojekter i vandløb. I alt er der blevet indrapporteret 582 projekter fra kommunerne. Kommunernes indberetninger viser, at der er en klar overvægt af projekter som har haft udlægning af groft materiale som restaureringsmetode. Genslyngning, åbning af rørlagte strækninger samt fjernelse af fysiske spærringer er også hyppigt anvendte restaureringsmetoder og ofte i kombination med udlægning af groft materiale. Desværre viser vores analyser, at det ikke er muligt at dokumentere effekterne af projekterne. Det betyder, at vi ikke ved om den økologiske tilstand er blevet forbedret, og/eller om der er kommet sjældne eller truede arter på de genoprettede strækninger. Der er derfor mere end nogensinde brug for, at vi systematisk indsamler viden om effekterne af genopretningerne, så disse kan gennemføres på et evidensbaseret grundlag. Resultaterne kan læses i en kommende Vand og Jord artikel (november 2018).

Arbejdet med identifikation af hvilke arter vi anser for at være sjældne og truede inden for vandplanter, smådyr og fisk er i fuld gang. For alle tre grupper medtages de arter, som er hjemmehørende i danske vandløb og i de tilknyttede bagvande. Der kan læses mere om hvilke plantearter vi har identificeret som sjældne og truede i vandløb i det kommende nummer af Vand og Jord (november 2018).

Derudover har vi gennemført studier af sjældne og truede arters levesteder i vandløb med det formål at undersøge om der genskabes levesteder for disse arter når vi genopretter vandløb. Vores undersøgelser dækker både arter af vandaks og arter af smådyr (indtil videre Aphelocheirus aestivalis og Ylodes simulans, Ephemerella notata). Samtidig er vi i fuld gang med at undersøge om der findes sjældne og truede arter på nogle af de genoprettede vandløbsstrækninger (25 i alt) – her har vi valgt at fokusere på vandløb som er blevet genslynget og hvor der samtidig er sket en udlægning af groft materiale.

Endelig er vi påbegyndt eksperimentelle studier, hvor vi forsøgsvis udsætter sjældne arter på genoprettede vandløbsstrækninger i vandløbssystemer, hvor vi har viden om at de historisk set har været. Formålet er at undersøge om arterne kan overleve der, også selv om de ikke selv kan sprede sig dertil. Denne del af vores projekt skal afklare om årsagen til at arterne måske ikke indfinder sig på genoprettede vandløbsstrækninger primært skyldes at levestederne ikke er genskabt eller at arterne ikke kan sprede sig dertil.

Status 2017

I dag ser vi, for første gang i historien, mulighed for at skabe gennemgribende forbedringer i danske vandløb.

De vedtagne vandområdeplaner giver således et økonomisk grundlag på 500 mio. kr. til at forbedre levestederne i et meget stort antal km vandløb. Men vores viden om, hvordan vi skal genoprette vandløb, er mangelfuld, især når det gælder viden om hvordan projekterne skal gennemføres for at optimere restaureringssucces for også de sjældne og truede vandløbsarter, som der ikke er fokus på i de konkrete miljø-mål.

På den baggrund er projektets formål at skabe den viden, der er nødvendig for at generere de bedste betingelser for at sikre de sjældne og truede arter i danske vandløb. Vi vælger, helt bevidst, at have særlig fokus på netop disse arter i projektet. På nær 11 arter, som har særlige forvaltningsmæssige krav gennem deres beskyttelse iht. Habitatdirektivet, tildeles sjældne og truede arter generelt ikke opmærksomhed i vandløbsforvaltningen.

I samarbejde med landets kommuner er der i løbet af 2017 blevet indsamlet viden om allerede udførte genopretningsprojekter i vandløb. Kommunernes indberetninger viser, at der er en klar overvægt af projekter som har haft udlægning af groft materiale som restaureringsmetode. Genslyngning, åbning af rørlagte strækninger samt fjernelse af fysiske spærringer er også hyppigt anvendte restaureringsmetoder og ofte i kombination med udlægning af groft materiale. På baggrund af den indsamlede viden vil vi kvantificere i hvor høj grad levesteder er reetableret for sjældne og truede arter samt rekrutteringssuccesen for disse. Derudover vil vi udvælge 15-20 egnede genopretningsprojekter hvor vi vil identificere forekomst af kildepopulationer i vandløbsnetværket med det formål at analysere betydningen af henholdsvis oplands-karakteristika (regionale forhold) og kvaliteten af levestederne (lokale forhold) for rekrutteringssuccessen i vandløbene.