Ild som et omkostningseffektivt naturplejeredskab i skov og landskab
Baggrund
Tilgroning med især vedplanter og bestandsdannende græsser er et stort og velkendt problem i lysåbne naturtyper som enge, heder og moser. Det gælder også den gradvise ændring og ’formørkning’ af lysåbne skovtyper som bl.a. egekrat, egedominerede blandskove og gamle græsningsskove som følge af tiltagende fremvækst af skyggende træ- og buskarter, især bøg, ær (ahorn), glansbladet hæg, sitkagran, rødgran, ædelgran, bjergfyr og contortafyr.
Naturpleje med græsning er i mange tilfælde ikke tilstrækkelig til at sikre lysåbenhed og en gunstig tilstand i disse naturtyper, og pleje med slåning og hugst har ofte kun en tidsbegrænset virkning på grund af løvtræernes ofte kraftige genvækst med især stødskud. Desuden er manuel, maskinel og motormanuel naturpleje ofte meget ressourcekrævende, ligesom maskinerne kan medføre skader på fortidsminder, jordbund o.a.
Et muligt alternativ er brug af ild – afbrænding eller afsvidning.
Ild – skov- og naturbrand – er en klassisk og naturlig dynamisk faktor, som spiller en helt central rolle i naturlige skovsystemer i bl.a. Nordamerika, Nordskandinavien, Australien og Sydeuropa og som efter alt at dømme, også har spillet en meget væsentlig rolle i Danmark.
Talrige vidnesbyrd, bl.a. trækul i aflejringer næsten overalt i Danmark vidner således om jævnlige brande i fortiden. Nogle af disse brande er opstået naturligt som følge af lynnedslag, mens andre skyldes, at ilden har været et særdeles vigtigt redskab i den menneskelige udnyttelse og påvirkning af naturen lige siden de første mennesker ankom til landet. Den var central i bondekulturernes svedjebrug, skovrydninger og opdyrkning, samt i skabelsen og opretholdelsen af lyngheder og bærproducerende dværgbuskheder samt overdrev. Sandsynligvis har ilden også været brugt til at forynge og fremme urtevæksten i skovene for at optimere pattedyrjagten og siden husdyrgræsningen og høslættet.
Uanset om en brand opstod naturligt eller som følge af tilsigtet eller utilsigtet menneskelig aktivitet, har brand været en særdeles væsentlig, dynamisk og økologisk faktor i landskabet.
En række arter fra især hede- og nåleskovsøkosystemer er tilpasset og i flere tilfælde direkte afhængige af brandpåvirkning.
Tilstedeværelse såvel som fravær af brand har endog meget stor indvirkning på struktur, artsindhold og skovsammensætning, bl.a. for forekomsten af brandfølsomme arter som bøg og ær (ahorn) i forhold til mere brandtilpassede arter som eg, skovfyr, vortebirk og bævreasp.
En del af de nævnte problemer kan ses som en effekt af brandfravær, forstærket af det høje, atmosfæriske kvælstofnedfald.
Af mange grunde har man især i de sidste århundreder betragtet brand i skov og landskab som en alvorlig fare, der skulle afværges, forebygges og bekæmpes hurtigst muligt. Det er i høj grad lykkedes, takket være veluddannede brandvæsener med effektive redskaber, tankvogne, højkapacitetspumper osv. Fra at være en hyppig hændelse, blev brand og afbrænding en sjælden begivenhed i skov og landskab – og det har haft betydning for dynamikken og artsindholdet.
Samme tilgang har også været fremherskende i de fleste andre lande, men i bl.a. Nordamerika og Nordskandinavien har der længe været en stigende forståelse for ildens store betydning for dynamikken og den biologiske mangfoldighed i skovsystemerne og ilden bruges nu aktivt og målrettet i naturforvaltningen i såvel nationalparker som private skovejendomme.
I Danmark er ilden længe blevet brugt som plejeredskab på heder og er også så småt på vej ind i skovene samt på overdrev og mose, både som naturplejeinstrument og til forebyggelse af brandkatastrofer i nåletræsplantager gennem kontrolleret, præventiv afbrænding, senest således i Tisvilde Hegn i 2016.
Der er et stort potentiale i udnyttelse af ild som instrument i naturplejen i Danmark til enkelt og effektivt at begrænse uønsket opvækst, invasive arter, skabe dynamik, variation og levesteder. Afbrænding nævnes således specifikt som et virkemiddel til at vedligeholde en varieret og artsrig hede i Tofte Skov i Natura 2000-planen for Lille Vildmose
Der er selvfølgelig også en problematik i forhold til brandfare (bygninger, tørv og bevoksninger), luftforurening, CO2-belastning og utilsigtede virkninger og den hermed forbundne skepsis overfor kontrolleret brug af ild som naturplejeredskab. Især mangler der dog både overblik over erfaringer og muligheder i Danmark og tilgængelig praktisk viden.
Projektet beskrivelse
Projektet har til formål at belyse fordele og ulemper ved brug af ild, dvs. afbrænding som naturplejeinstrument til fremme og sikring af biodiversitet og af bevaringsværdige naturtyper.
Projektet har hovedfokus på skov og trædomineret vegetation, men vil også omfatte arealer med lysåbne naturtyper i skov.
Projektet skal dels sammenfatte eksisterende viden og erfaringer, dels tilvejebringe ny viden gennem konkrete forsøg og effektstudier.
Projektforløb
Da der indgår felteksperimenter med overvågning af effekter, regnes med en projektløbetid på 5 år.
Projektperioden er inddelt i fem til dels overlappende hovedfaser:
Fase 1 Udredning
Ildens rolle og betydning for biodiversiteten i skov og landskab.
Forekomst og brug af ild i skov og landskab i fortiden, både i forhistorisk og historisk tid. Udredningen baseres på viden fra geologiske, arkæologiske og historiske kilder og undersøgelser, herunder forekomster af trækul.
Indsamling af praktiske og naturmæssige erfaringer fra tilsigtede og utilsigtede skov- og naturbrande fra de senere år i Danmark (bl.a. fra Lille Løvklit i Kærgård Plantage, Plantager i Thy, Tofte Skov, Tisvilde Hegn, Klosterheden, Eskebjerg Vesterlyng, Draved Skov (svedjebrugseksperimentet fra 1950’erne) samt fra litteratur i nabolandene.
Fase 2 Forberedelse af feltforsøg.
Udvælgelse af egnede arealer og lokaliteter, forberedelse, indhentning af tilladelser. På de udvalgte arealer foretages udlæg af prøveflader og grundmonitering af disse, herunder optælling af træopvækst og registreringer af bl.a. flora, pH, flora, træopvækst, sundhed/tilstand på de udvalgte træer. Det overvejes at lade moniteringen omfatte flere artsgrupper, bl.a. udvalgte insekter.
Eksperimenterne tager sigte på at udnytte ilden som et kontrolleret og styret instrument på tidspunkter af året, hvor der kan skabes gode naturplejemæssige og biodiversitetsfremmende resultater, og hvor risikoen for ukontrollerede brande er minimal.
Ilden tænkes afprøvet i tre skalaer
- Fladeafbrændinger – arealer på op til flere hektar, hvor der er tilstrækkeligt med brændbart materiale.
- Pletafbrændinger – afbrænding af mindre flader i et område, dels for at skabe variation, dels for at begrænse problematiske arter.
- Flamme- eller ildringning dvs. kambialsvidning af enkelttræer med gasbrænder eller lignende som alternativ til fældning eller ringning med økse eller motorsav.
I den eksperimentelle del af projektet sigtes mod arealer som:
- Græssede og ugræssede naturgenopretningsarealer, hvor rydninger og andre åbne arealer er under tilgroning med selvsået opvækst af især sitkagran, contortafyr, bjergfyr og andre nåletræer samt glansbladet hæg.
- Græssede arealer, der domineres af arter, der kun i ringe omfang ædes af husdyr og hjortevildt, dvs. bl.a. blåtop, bjerg- og engrørhvene, lysesiv og ørnebregne.
- Bevoksninger hvor der er ønske om udtynding, strukturel variation og tilvejebringelse af stående dødt ved. Som alternativ til bl.a. fældning og ringning med motorsav og økse foretages eksperimenter med kambialsvidning med gasbrænder og pletafbrænding omkring basis af træet.
- Lysåbne skove, bl.a. egekrat og egeskove og egeblandskove og andre arealer med påtrængende opvækst og underskov af skyggende arter som især bøg, ær, glansbladet hæg, sitkagran og ædelgran.
Blandt mulige lokaliteter til eksperimenter er umiddelbart tænkt på bl.a.
Tofte og Høstemark Skove (flader og enkelttræer), Æbelø (småflader og enkelttræer),
Hald Ege eller andre egekrat og egedominerede bevoksninger, Tisvilde Hegn (flader og enkelttræer), Rungstedlund (enkelttræer) og Allindelille Fredskov (enkelttræer og småflader)
Fase 3 Eksperimentalfase.
Gennemførelse af brandforsøgene på de udvalgte arealer med registrering af bl.a. tidsforbrug.
I videst muligt omfang knyttes an til igangværende naturplejeaktiviteter i samarbejde med bl.a. kommunerne og Naturstyrelsens og andre lokale enheder og de stedlige beredskaber.
Fase 4 Overvågning og opfølgning.
Årlig monitering af prøveflader og enkelttræer med henblik på undersøgelse af effekter af brand på bl.a. jordbund (pH), flora, træopvækst (frøbank, stødskud) samt sundhed/tilstand og overlevelse på de berørte enkelttræer. Bl.a. lægges vægt på virkningsgrad af ild på forskellige træarter, aldre og dimensioner samt stødskud.
Fase 5 Afslutning og afrapportering.
Bearbejdning og sammenskrivning af resultater.
Der stiles i første række mod en rapport på dansk samt en artikel i eksempelvis tidsskriftet ’Skoven’. De praktiske erfaringer sammenfattes i en form for manual og der påregnes afholdelse af et offentligt resultatseminar og derudover en bred formidling af formål og resultater.
Status 2021
Indsatsen i 2021 har omfattet:
- Forsøg med fladeafbrænding på afdriftsarealer med tæt opvækst af selvsået sitkagran og tyk græspels af især bjergrørhvene i Tofte Skov blev fortsat. Teknikken med etablering af brandbælter og brug af rygbåret gasbrænder til antænding må konstateres at være både hurtig, effektiv og billig metode til bekæmpelse af sitkaopvækst og foryngelse af græsvækst til gavn for bl.a. hjortevildt og visent.
- Opgørelse af de udlagte 100 m2-prøveflader på de 3-20 ha store afbrændingsflader fra 2018-21.
- Opgørelse af effekter på 100 m2-prøvefladerne, hvor der er foretaget målrettet svidning af opvækst af forskellige træarter, bl.a. sitkagran, vortebirk, bøg, ær og hvidel med kraftig gasbrænder på nåletræsrydninger og i løvskov.
- Opgørelse af effekt af gennemførte ringninger af enkelttræer for at skabe stående dødt ved med brug af gasbrænder, skærebrænder, motorsav, økse og ringningskæde på større træer af bl.a. bøg, rødeg, stilkeg, rødgran, skovfyr, hvidel og ær.
- Formidling af erfaringer fra projektet ved kurser, seminarer, ERFA-dag, i undervisning, i andre projekter og i artikler og udsendelser.
Status 2020
Dette projekt, der løber over 6 år fra 2017 til og med 2022, har til formål at belyse fordele og ulemper ved brug af ild, dvs. afbrænding og svidning som naturplejeinstrument i skov. Projektet skal dels sammenfatte eksisterende viden og erfaringer fra skovbrande og brug af ild, dels tilvejebringe ny viden gennem konkrete forsøg og effektstudier.
Indsatsen i 2020 har været stærkt hæmmet af Covid19-pandemies forsamlingsbegrænsninger. En ellers velplanlagt afbrænding af et ca. 2 ha stort areal med gammel skovfyr i Tisvilde Hegn i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland og Beredskabet i maj 2020 måtte udskydes til 2021. Derved gik en specialeundersøgelse af brandtilknyttede insekter også i vasken.
En række praktiske eksperimenter og opfølgende effektstudier kunne dog i nogen grad fortsættes, herunder:
- Fladeafbrænding på arealer (renafdrifter) med tæt opvækst af selvsået sitkagran og tyk græspels af især bjergrørhvene.
- Målrettet svidning af opvækst af forskellige træarter med kraftig gasbrænder på prøveflader á 100 m2.
- Ringning af enkelttræer for at skabe stående dødt ved med brug af gasbrænder, skærebrænder, motorsav, økse og ringningskæde på træer af bl.a. bøg, rødeg, stilkeg, rødgran, skovfyr, hvidel og ær.
Forsøgene er udført på arealer tilhørende Naturfonden (Tofte Skov), Fugleværnsfonden (Stubbe Sø og Saksfjed Inddæmning), Den Danske Naturfond (Bøtø Skov), Rungstedlundfonden og Danmarks Naturfond (Allindelille Fredskov).
I 2020 blev der afsluttet to specialeprojekter om anvendelse af ild i naturforvaltningen i tilknytning til projektet. Forsøgene har desuden været benyttet til praktisk demonstration af ild i naturplejen og været anvendt i undervisningen på universitetskurser om naturforvaltning.
På grund af Coronarelaterede forsinkelser vil nogle af de praktiske forsøg blive fortsat i 2021, men ellers vil hovedfokus være registrering af effekter og bearbejdning af indsamlede data.
Status 2019
I 2019 er foretaget undersøgelser på træer og arealer med tidligere gennemførte praktiske eksperimenter og som forberedelse til nye forsøg inden disses iværksættelse.
Der er bl.a. foretaget:
- Fortsatte fladeafbrændinger på arealer med tæt opvækst af selvsået sitkagran og tyk græspels af især bjergrørhvene.
- Målrettet svidning med kraftig gasbrænder af opvækst på åbne arealer og i skov af forskellige træarter.
- Fortsatte ringninger af enkelttræer for at skabe stående dødt ved er foretaget med brug af gasbrænder, svejseflamme (skærebrænder), motorsav og håndværktøj på store træer af bl.a. bøg, rødeg, stilkeg, rødgran, skovfyr og ær.
Udover overvågning og analyser fortsættes den eksperimentelle del af projektet i 2020, hvor de resterende forsøg påregnes gennemført. Der er bl.a. planlagt flere og opfølgende forsøg med fladeafbrænding, opvækstsvidning og ringning af enkelttræer samt brænding i bevoksninger.
Forsøgene er udført på arealer tilhørende Naturfonden (Tofte Skov), Fugleværnsfonden (Stubbe Sø og Saksfjed Inddæmning) og Den Danske Naturfond (Bøtø Skov). I 2020 planlægges desuden forsøg på arealer tilhørende Naturstyrelsen, Danmarks Naturfond, Rungstedlundfonden, Frederiksdal Kommune og Forsvaret.
Opgørelse af effekten af den første fladeafbrænding foretaget i Tofte Skov marts 2018 viste, at overlevelsesprocenten af opvækst af sitkagran er tæt på nul (0,03 %), hvilket tyder på, at ild er egnet til at kontrollere opvækst af denne art.
Status 2018
I marts og april gennemførtes afbrænding af to arealer med græsset bjerg-rørhvene og tæt opvækst af selvsået sitkagran og på hhv. ca. 5 og 2 ha i Tofte Skov. Selve afbrændingen blev gennemført under ledelse af Mariagerfjord Kommune i samarbejde med Beredskabet. Inden afbrænding var der udlagt, afmærket og foretaget prøveindsamling på en række mindre prøveflader, således af virkningen af branden på jordbund, træopvækst og øvrig flora kan følges, herunder overlevelse af brandudsat sitkaopvækst og fremkomst af ny træopvækst.
I marts-april gennemførtes i Tofte Skov ligeledes forsøg med ringning af enkelttræer med brug af bl.a. gasbrænder og svejseflamme som alternativ til motorsav og håndværktøj på ensaldrende træer af bøg, rødeg, stilkeg på samt enkelte ær. Formålet er bl.a. at belyse tidsforbrug og metodernes effektivitet i forhold til forskellige træarter.
I tilknytning til forsøget blev der i marts foretaget afbrænding af grov græsvegetation i 10 felter på vedvarende græsareal ved Hellebæk Kohave, der er helårsgræsset med kvæg og under udvikling mod overdrev. Inden og efter afbrænding blev der foretaget en registrering af vegetation og udtag af jordprøver. Afbrænding vil blive gentaget på halvdelen af felterne i marts 2019. Forsøget indgår som led i Christian Jacobsens speciale, der er planlagt afsluttet september 2019.
På grund af årets omfattende og langvarige tørke og den deraf stærkt forøgede brandfare og de udstedte afbrændingsforbud, blev alle yderligere, planlagte forsøg med brug af åben ild, herunder til ringning af træer indstillet og udskudt til efteråret og til 2019.
Rekognosceringer og indledende feltundersøgelser på skovbrandsflader er fortsat i blandt andet Klosterheden Plantage, Stenbjerg Plantage samt på de nybrændte arealer på Randbøl Hede. Det samme gælder forundersøgelser i forbindelse med planlægning af og forberedelse af den resterende eksperimentelle indsats. Ligeledes er indsamlingen af praktiske erfaringer og data om effekter historiske og faktuelle oplysninger fortsat.
I september 2018 gennemførtes en studietur til Sverige med 7 deltagere fra projektet, med uvurderlig faglig og logistisk bistand fra Mats Niklasson fra Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) og Stiftelsen Nordens Ark. Temaet var blandt andet naturlige brandmønstre i boreale skove, effekt af skovbrand i egeskov og i bøgeskov, samt praktiske erfaringer med brug af ild i naturpleje og skovforvaltning i Sverige. Turen var særdeles lærerig og inspirerende og gav mange værdifulde kontakter til gavn for det fremtidige arbejde med brug af ild i Danmark.
Status 2017
Ild er i form af skov- og naturbrand en naturlig dynamisk faktor, som spiller en helt central rolle i naturlige skovsystemer i bl.a. Nordamerika, Nordskandinavien, Australien og Sydeuropa, og som også har spillet en vigtig rolle i Danmark, både naturligt som følge af lynnedslag og som tilsigtet del såvel som utilsigtet følge af menneskets virke i årtusinder.
Ild kan afstedkomme store skader og ødelæggelser, men er ved styret og målrettet brug også et værdifuldt redskab i bl.a. naturplejen, hvor ild kan skabe variation, sikre levesteder og arter, forynge vegetation og begrænse tilgroning og invasive arter. Projektet har til formål at belyse fordele og ulemper ved brug af ild og afbrænding som naturplejeinstrument til fremme og sikring af biodiversitet og af bevaringsværdige naturtyper, navnlig i skov, herunder brug af ild på enkelttræer som en effektiv måde til at sikre dødt ved og fremskynde udvikling af hultræer.
Opgaven er dels at sammenfatte eksisterende viden og erfaringer, dels tilvejebringe ny viden gennem konkrete forsøg og effektstudier.
Projektet blev sat i gang i 2017 og løber over fem år fra 2017 til 2021. Det er stadig i sin udredende og planlæggende fase, hvor aftaler vedrørende udvalgte arealer til eksperimenterne skal træffes og grundregistreringerne udføres, men det er planen at igangsætte de første eksperimenter i løbet af vinteren og det tidlige forår 2018, blandt andet på udvalgte arealer i Tofte Skov i samarbejde med Fonden og Mariagerfjord Kommune.
Projekt fakta
Projektet løber til og med 15. november 2023 og udføres i samarbejde mellem GEUS og Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Mariagerfjord Kommune og en række skovejende fonde og institutioner, først og fremmest Aage V. Jensen Naturfond samt Naturstyrelsen, Fugleværnsfonden, Den Danske Naturfond, Danmarks Naturfond, Rungstedlundfonden, Forsvaret og Frederiksdal Kommune.
Kontaktperson
- Peter Friis Møller
- Seniorrådgiver – GEUS
- pfm@geus.dk
Projektforløb
2017 – 2023