Naturlig dynamik i hedeplejen
– selvbærende forvaltning
Baggrund
Den danske natur er gennemreguleret af mennesket. Meget få steder får naturen lov at udvikle sig naturligt. I 2000 anbefalede Naturrådet at give plads til naturlig dynamik og i 2001 fulgte Wilhjelm-udvalget med anbefalinger om at sætte de naturlige processer fri af hensyn til natur og biodiversitet.
Tilgroninger er anset som en af de største trusler mod vores lysåbne økosystemer som f.eks. heder, overdrev og enge og mange ressourcer bruges på at opretholde de lysåbne naturtyper i de allertidligste successionstrin. Hvis vi lader heden passe sig selv, starter en succession mod skov. Den naturlige succession forløber sjældent uforstyrret. Naturlige eller menneskeskabte forstyrrelser sætter økosystemer tilbage til eller fastholder heden på et tidligere successionsstadium. Det samme gjorde hedebruget, hvor den konstante udnyttelse af heden fastholdt de sandede jorde i de helt tidlige successionsstadier. Det var dog kun en mindre del af heden, der var udsat for en intensiv udnyttelse med kort rotation (Riis-Nielsen et al. 19911). Store hedearealer blev udnyttet mere ekstensivt til græsning og i ny og næ blev der høstet tørv.
Nu om dage har hedeplejen erstattet hedebrugets udnyttelse af produkter fra heden for at forhindre, at heden naturligt udvikler sig til skov. Det er et enormt arbejde at modarbejde de naturlige processer. Men hvad sker der, hvis vi i stedet foretager en pleje, der modsvarer den ekstensivt udnyttede del af heden, hvor der går lang tid mellem forstyrrelser? Kan vi give de naturlige processer plads i disse seminaturlige økosystemer? Nørholm Hede har ligget urørt siden 1895. Her viser studier, at den naturlige succession kan gå langsomt (Ransijn et al. 20152). Heden udvikler sig til et karakteristisk og biologisk rigt mosaiklandskab af dværgbuskhede, græssavanne, temporære søer og holme med skov og en varieret mikrotopografi med tuestruktur.
Generelt har målet for hedeplejen været at genskabe heder med hedelyng i forskellige livsfaser, men i praksis plejes en hede ofte samtidig på hele arealet og med en hyppighed på måske 7-10 år, så resultatet er en ung og relativ homogen hede. Ved at pleje på store arealer mister man desuden kontinuiteten i levesteder for fauna. Plantearterne er overvejende de samme, men specielt insektfaunaen fremmes af adgang til dværgbuske i alle stadier.
Et nyligt review af 133 prioritetsarter (overvejende insekter, derudover karplanter, likener, mosser, fugle og padder) på heder i England og deres habitatkrav har vist, at en del arter har komplekse krav til det omgivende miljø, fordi de ofte er knyttet til forskellige levesteder i forskellige faser af deres livscyklus og dværgbuskheden er ikke det vigtigste stadium (Webb m. fl. 20103). I forhold til disse prioritetsarter ligger de vigtigste habitater i langt senere stadier end det, som har været målsætningen for den nuværende plejepraksis. Spørgsmålet er, om vi i højere grad skal lade dele af hederne ligge i meget lang tid for at skabe en mosaik af meget gammel hede med lang kontinuitet og begyndende tilgroning med træer og buske og supplere den naturlige succession med intensiv pleje af små områder (nulstilling), hvor f.eks. laverne knyttet til den tidlige succession har optimale betingelser, og dermed skabe ideelle betingelser for flest mulige prioritetsarter. På Nørholm Hede har vi nok verdens ældste undersøgelse af succession på hede. Her har de naturlige processer forløbet uden menneskelig indblanding i ca. 120 år efter at dyrkning og græsning af heden ophørte i 1895 (Riis-Nielsen m. fl. 20054). Successionen fra hede mod skov er fulgt siden 1921 med floraundersøgelser i permanente felter og trætællinger på hele den 350 ha store hede (Ransijn et al. 20155). Overraskende er det at se, at dværgbuske stadig dækker næsten halvdelen af heden, at der udvikles en varieret mikrotopografi med tuestruktur og at tilgroningen ser ud til at forløbe langsommere og langsommere (Kepfer-Rojas m.fl. 20146; 20177). Et bemærkelsesværdigt træk ved de få hedearealer, der har ligget i fri succession, er tilstedeværelsen af store mængder myrekolonier der er med til at forstærke tuestrukturen.
Projektet beskrivelse
Projektet har til formål at evaluere forskellige former for hedepleje og hvilken struktur og biologi (flora og fauna) de forskellige plejeformer fremmer eller hæmmer på kort og længere sigt. Vi vil udvikle forvaltningsstrategier, der udnytter økosystemernes naturlige processer og så vidt muligt er selvbærende.
Formål
Projektets overordnede formål er at evaluere forskellige former for hedepleje og hvilken struktur og biologi (flora og fauna) de forskellige plejeformer fremmer eller hæmmer på kort og længere sigt og at udvikle forvaltningsstrategier, der udnytter økosystemernes naturlige processer og så vidt muligt er selvbærende.
Arbejdet er organiseret i syv arbejdspakker (AP), hvor de første fem er knyttet til forskningen, den sjette omhandler formidling af resultaterne og den syvende organisation, medarbejdere og kompetencer.
Status 2019
Heden var i 2019 præget af tørken i 2018. Generelt var der en del forsinkede tørkeskader på lyngen på heden, bl.a. på de flader der blev brændt i 2018, og som var med frisk lyng i efteråret 2018, men som efterfølgende er visnet, muligvis som følge af stresspåvirkning fra tørken kombineret med en øget græsning pga. fødemangel.
Tørkeskaderne betyder også, at registreringer af lyngens genvækst efter lyngbladbilleangreb er udsat til 2020, da planterne stadig er for små til en sammenligning af lyngens dækning før og efter lyngbladbilleangreb.
I juni 2018 var der en ukontrolleret brand på Randbøl hede. Der brændte et hedeareal på ca. 350 ha. Dette gav os en unik mulighed for at undersøge, hvilke konsekvenser en naturbrand har for flora og jordbundsfauna.Derfor har vi iværksat et forsøg, der har til formål at sammenligne en naturbrand, som brænder alt organisk materiale væk, dvs både vegetation og morlag, med en kontrolleret brand, der typisk kun brænder den overjordiske vegetation, men ikke morlaget. Dermed kan lyngen regenerere ved at sende skud op fra de uskadte rødder. Vi udlagde 5 transekter med 7 felter i hver, i alt 35 prøver, på tværs af skellinjen i det brændte område på Randbøl hede. Her følger vi udviklingen i vegetationsdækket og jordbundsfauna.
Ligeledes udlagde vi samme forsøg efter en kontrolleret afbrænding i 2018 på Ovstrup hede – til sammenligning. Det er ønsket, at vi kan følge udviklingen på hederne i flere år, da dette vil give et godt datamateriale om vild-brand og kontrolleret afbrændings effekter på hedeøkosystemet. Indtil videre har der været en indledende analyse af myrer og løbebiller på Randbøl hede efter branden i 2018, foretaget af to internstuderende fra Frankrig. De viste, at umiddelbart efter branden er insektsamfundene aktive, og der er store forskelle i artssammensætningen mellem brændt og ikke afbrændt hede. Ligeledes har Morten Nielsen (MSc, Biologi) startet et speciale projekt i 2019, hvor han undersøger effekten af ukontrolleret vs. kontrolleret brands effekter på løbebillesamfund, samt successionen i samfundene på Randbøl Hede.
Indsamlinger fra 2018 har genereret en stor mængde data, som er i forskellige faser af analysearbejdet. Vi har påvist signifikante plejeeffekter på alle undersøgte insektgrupper, og disse er forskellige fra gruppe til gruppe. Arealer, som når senere succesionsstadier, er vigtige habitater for de fleste af de fundne myrearter. Yderligere har projektet vist, at de tuedannede myrer, i sig selv, genererer heterogenitet i det abiotiske, såvel som det biotiske miljø. Denne effekt er alt andet end negligerbar, eftersom vi har kunnet påvise en myrebiomasse, som kan måle sig med krondyrenes.
Status 2018
I 2018 undersøgte vi insektfaunaen på bla. Nørholm, Randbøl, Harrild og Ovstrup Hede i områder på hederne, der gentagne gange har været plejet og i områder uden pleje med lang kontinuitet. Med faldfælder og fangstnet indsamlede vi bier, svirrefluer, løbe- og rovbiller, stankelben og myrer. Myrerne optræder på en del heder i store mængder, men der er meget lidt viden om deres betydning for diversiteten på heden. De foreløbige resultater peger på, at forskellige plejetyper homogeniserer myresamfundene enten med en dominerende myreart (græsning) eller meget lav diversitet og tæthed (slåning). De uplejede arealer synes at opretholde en mere divers sammensætning af myrearter. Endvidere tyder resultaterne på, at myrerne spiller en hidtil undervurderet rolle for heterogeniteten, både i form af hedens biodiversitet og hedens fysisk/kemiske variation i overfladen, såvel som i dybden.

Ordination over løbebiller indsamlet i 2017 på 4 heder med vindbrud (Sand), tidligere dyrkede marker (Agri), græsset hede (Graz), brændte områder (Fire) og områder med lang kontinuitet; hedemose (Wet) og uplejet hede (UNM).
Hedetype og plejeform har stor betydning for diversiteten af løbe- og rovbiller, hvor artssammensætningen ændres som følge af langvarig kontinuitet, og viser at en mosaik af hedetyper og plejeformer giver den højeste diversitet. Blandt løbebillerne fandt vi 7 rødlistede arter fordelt på 126 individer. For bierne viser hedepleje (afbrænding og græsning) en positiv effekt på artsrigdommen, primært gennem en forbedring af redeforhold for jordboende bier ved reducering af vegetation og eksponering af jordflader. Det artsrigeste område var på Harrild Hede, hvor en naturbrand i 1971 og efterfølgende græsning med krondyr har opretholdt vindbrud og åben lynghede. Svirrefluernes diversitet synes ikke synderligt begrænset af hedepleje. De er ikke afhængige af en rede, og færdes derfor mere vilkårligt i landskabet. Der blev fundet en række sjældne og rødlistede arter, som primært har det tilfældes, at de er tilknyttede sandede habitater med eksponering af jordflader.
Stankelben er i modsætning til andre undersøgte grupper næsten udelukkende tilknyttet våd hede og hedemose. Selvom artsrigdommen er lav, er flere af arterne særdeles sjældne med en begrænset udbredelse, som arten Phylidorea heterogyna kun kendt i DK fra ældre fund, og vurderet kritisk truet eller uddød. Den har populationer på Nørholm og Randbøl hede, hvilket understreger vigtigheden af våd hede og hedemose som habitat.
Data viser, at hedetyper med lang kontinuitet (våd eller tør) og plejeformer (f.eks. brand eller græsning) understøtter forskellig diversitet, hvilket illustrerer vigtigheden af 1) en varieret hedepleje og 2) at bibeholde områder med lang kontinuitet og 3) at evaluering af hedeplejen baseret på lynghedens vegetation ikke er tilstrækkelig for at evaluere effekten på biodiversitet, da karplanterne kun udgør en lille del af hedens biologiske diversitet.
Status 2017
I 2017 blev der igangsat et nyt projekt ’Balance i naturens kredsløb – forvaltning af kvælstoffølsom skov og lysåben natur’ ledet af Professor Per Gundersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet og med deltagelse af forskere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Formålet med projektet er at belyse effekten af reaktivt kvælstof på den aktuelle tilstand og fremtidige udvikling for skov, hede, overdrev og klitnatur i Danmark. Projektet vil undersøge og dokumentere, om der er sket en ophobning af kvælstof og organisk stof i jorden, og undersøge, om der er ubalance i forholdet mellem kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer i jord og planter i disse naturområder. Endvidere vil forskerne undersøge om en sådan ubalance i næringsstoffer kan knyttes sammen med artsændringer i de forskellige naturtyper. Betydningen af drift og pleje for balancen mellem næringsstoffer vil blive undersøgt, og projektet vil udvikle forvaltningsværktøjer til at optimere pleje og forvaltning med henblik på at imødegå effekter af høj tilførsel af kvælstof på skov og lysåben natur.
De første resultater fra 2017 dokumenterer en ophobning af kvælstof i jorden på heder (faldende C/N-forhold) basseret på en analyse af overvågningsdata fra NOVANA 2004 til 2014. Undersøgelser i lokale N-depositionsgradienter i skov viser en tilsvarende ophobning af kvælstof og faldende C/N-forhold i skovjord med stigende deposition.
Arbejdet fortsætter i 2018 med fokus på om denne N-ophobning har påvirket plantesammensætningen i de forskellige naturtyper.
Projekt fakta
Projektdeltagere
Professor Inger Kappel Schmidt, IGN-KU
Seniorrådgiver Rita Buttenschøn, IGN-KU
Datakoordinator PhD. Torben Riis-Nielsen (TRNI), IGN-KU
Seniorrådgiver Knud Erik Nielsen, BIOS-AU
Sektionsleder Morten Strandberg
Seniorforsker Peter Borgen, BIOS-AU
Seniorforsker Joachim Offenberg,
Kontaktperson
Inger Kappel Schmidt, IGN, København Universitet
Projektforløb
2017 – 2020