Naturlig dynamik i hedeplejen
– selvbærende forvaltning
Baggrund
Den danske natur er gennemreguleret af mennesket. Meget få steder får naturen lov at udvikle sig naturligt. I 2000 anbefalede Naturrådet at give plads til naturlig dynamik og i 2001 fulgte Wilhjelm-udvalget med anbefalinger om at sætte de naturlige processer fri af hensyn til natur og biodiversitet.
Tilgroninger er anset som en af de største trusler mod vores lysåbne økosystemer som f.eks. heder, overdrev og enge og mange ressourcer bruges på at opretholde de lysåbne naturtyper i de allertidligste successionstrin. Hvis vi lader heden passe sig selv, starter en succession mod skov. Den naturlige succession forløber sjældent uforstyrret. Naturlige eller menneskeskabte forstyrrelser sætter økosystemer tilbage til eller fastholder heden på et tidligere successionsstadium. Det samme gjorde hedebruget, hvor den konstante udnyttelse af heden fastholdt de sandede jorde i de helt tidlige successionsstadier. Det var dog kun en mindre del af heden, der var udsat for en intensiv udnyttelse med kort rotation (Riis-Nielsen et al. 19911). Store hedearealer blev udnyttet mere ekstensivt til græsning og i ny og næ blev der høstet tørv.
Nu om dage har hedeplejen erstattet hedebrugets udnyttelse af produkter fra heden for at forhindre, at heden naturligt udvikler sig til skov. Det er et enormt arbejde at modarbejde de naturlige processer. Men hvad sker der, hvis vi i stedet foretager en pleje, der modsvarer den ekstensivt udnyttede del af heden, hvor der går lang tid mellem forstyrrelser? Kan vi give de naturlige processer plads i disse seminaturlige økosystemer? Nørholm Hede har ligget urørt siden 1895. Her viser studier, at den naturlige succession kan gå langsomt (Ransijn et al. 20152). Heden udvikler sig til et karakteristisk og biologisk rigt mosaiklandskab af dværgbuskhede, græssavanne, temporære søer og holme med skov og en varieret mikrotopografi med tuestruktur.
Generelt har målet for hedeplejen været at genskabe heder med hedelyng i forskellige livsfaser, men i praksis plejes en hede ofte samtidig på hele arealet og med en hyppighed på måske 7-10 år, så resultatet er en ung og relativ homogen hede. Ved at pleje på store arealer mister man desuden kontinuiteten i levesteder for fauna. Plantearterne er overvejende de samme, men specielt insektfaunaen fremmes af adgang til dværgbuske i alle stadier.
Et nyligt review af 133 prioritetsarter (overvejende insekter, derudover karplanter, likener, mosser, fugle og padder) på heder i England og deres habitatkrav har vist, at en del arter har komplekse krav til det omgivende miljø, fordi de ofte er knyttet til forskellige levesteder i forskellige faser af deres livscyklus og dværgbuskheden er ikke det vigtigste stadium (Webb m. fl. 20103). I forhold til disse prioritetsarter ligger de vigtigste habitater i langt senere stadier end det, som har været målsætningen for den nuværende plejepraksis. Spørgsmålet er, om vi i højere grad skal lade dele af hederne ligge i meget lang tid for at skabe en mosaik af meget gammel hede med lang kontinuitet og begyndende tilgroning med træer og buske og supplere den naturlige succession med intensiv pleje af små områder (nulstilling), hvor f.eks. laverne knyttet til den tidlige succession har optimale betingelser, og dermed skabe ideelle betingelser for flest mulige prioritetsarter. På Nørholm Hede har vi nok verdens ældste undersøgelse af succession på hede. Her har de naturlige processer forløbet uden menneskelig indblanding i ca. 120 år efter at dyrkning og græsning af heden ophørte i 1895 (Riis-Nielsen m. fl. 20054). Successionen fra hede mod skov er fulgt siden 1921 med floraundersøgelser i permanente felter og trætællinger på hele den 350 ha store hede (Ransijn et al. 20155). Overraskende er det at se, at dværgbuske stadig dækker næsten halvdelen af heden, at der udvikles en varieret mikrotopografi med tuestruktur og at tilgroningen ser ud til at forløbe langsommere og langsommere (Kepfer-Rojas m.fl. 20146; 20177). Et bemærkelsesværdigt træk ved de få hedearealer, der har ligget i fri succession, er tilstedeværelsen af store mængder myrekolonier der er med til at forstærke tuestrukturen.
Projektet beskrivelse
Projektet har til formål at evaluere forskellige former for hedepleje og hvilken struktur og biologi (flora og fauna) de forskellige plejeformer fremmer eller hæmmer på kort og længere sigt. Vi vil udvikle forvaltningsstrategier, der udnytter økosystemernes naturlige processer og så vidt muligt er selvbærende.
Formål
Projektets overordnede formål er at evaluere forskellige former for hedepleje og hvilken struktur og biologi (flora og fauna) de forskellige plejeformer fremmer eller hæmmer på kort og længere sigt og at udvikle forvaltningsstrategier, der udnytter økosystemernes naturlige processer og så vidt muligt er selvbærende.
Arbejdet er organiseret i syv arbejdspakker (AP), hvor de første fem er knyttet til forskningen, den sjette omhandler formidling af resultaterne og den syvende organisation, medarbejdere og kompetencer.
Status 2021
Der sker et paradigmeskift i vores naturforvaltning i disse år, hvor naturlig dynamik og selvbærende forvaltning er nøgleord. I projektet har vi undersøgt effekterne af både forskellig pleje af hederne og områder overladt til de naturlige processer. Hedeplejen har ofte som primært formål at vedligeholde – eller genskabe – lyngdominerede dværgbuskheder. Det entydige fokus på vegetationen i hedeplejen, har vi dokumenteret, sker på bekostning af insekterne. Multitaxa undersøgelser på seks større indlandsheder, incl. Fondens Ovstrup Hede, viste, at hedetyper med lang kontinuitet (våd eller tør) og plejeformer (f.eks. brand eller græsning) understøtter forskellig diversitet, hvilket illustrerer vigtigheden af 1) en varieret hedepleje og 2) at bibeholde områder med lang kontinuitet og 3) at evaluering af hedeplejen baseret på lynghedens vegetation ikke er tilstrækkelig for at evaluere effekten på biodiversitet, da karplanterne kun udgør en lille del af hedens biologiske diversitet. Forståelse for betydningen af variation i naturen for at understøtte insekters komplekse krav til omgivelserne, vil klart være med til at fremme en naturdagsorden. Yderligere har projektet demonstreret, at hederne pga. deres lange tidslige kontinuitet rummer en høj insektdiversitet. Eksempelvis fandt vi over en tredjedel af Danmarks myrediversitet på tværs af seks heder og fire plejeformer incl. uplejet på 14 indsamlingsdage. Dette står i skarp kontrast til den generelle opfattelse af heder som et artsfattigt økosystem og understreger vigtigheden af mosaikpleje som redskab i naturforvaltningen.
Der diskuteres græsning i store indhegninger og med store dyr, som et middel til at skabe variation og dermed understøtte en højere diversitet af planter og dyr. Græsning med køer eller får er også en hyppig anvendt plejeform på heden, men en del heder har også en betydelig naturlig græsning med hjorte. Vi har i projektet specifikt undersøgt græsning med hjortevildt på både klithede og indlandsheder. Græsningstrykket fra fritstående hjortevildt kan lokalt være højt med stor effekt på vegetationssammensætning og -struktur, men også med meget stor variation i græsningstrykket inden for korte afstande. Det skaber mulighed for en heterogenitet, der kan tilgodese mange dyrearters krav til levesteder. Vedplanter indgår som en væsentligt større andel af føden hos krondyr i forhold til fødevalg hos kvæg. Derfor kan selv et relativt let græsningstryk med krondyr forsinke tilgroning og skabe en foryngelse af dværgbuskesamfund. Hedelyng, kviste og blade af nåletræer ædes primært i vinterhalvåret, mens løv fra løvtræer ædes i sommerhalvåret, men hjortene omsætter også en stor andel af græsvegetationen. Hvis der sker en massiv fremspiring af træer vil selv hård græsning generelt ikke kunne hindre tilgroning af lysåbne heder på længere sigt, med mindre der er andre væsentlige stress faktorer, ekstrem næringsfattighed, hård vindpåvirkning, hyppige tørkesituationer eller oversvømmelser mv. Vildtets habitat- og fødevalg påvirkes bl.a. af afstand til skjul og grad af forstyrrelser og er formentlig en væsentlig årsag til at mange heder kun græsses i begrænset omfang.
Projektet er afsluttet i 2021. Projektet har nogle klare budskaber bla. den store værdi af variation, som kan opnås gennem mosaikpleje og uplejede områder, der samlet tilgodeser flest mulige arter af planter og insekter; insekter knyttet til lysåben natur og bar jord og insekter relateret til mørke og fugtige levesteder. Tilgroede områder understøtter også hjortevildtet. Tilgroning med træer og buske og gammel hedelyng har været opfattet som en trussel for hederne, men resultaterne viser tydeligt disse områders værdi som habitat for mange arter tilknyttet hede. Argumenterne imod en vis tilgroning af heden har været en frygt for, at hedelyngen har svært ved at forynge sig, hvis den er gammel. Studier på Nørholm Hede viser naturlig foryngelse af lyngen efter mere end 125 år som urørt hede, men foryngelsen sker ikke 1-2 år efter forstyrrelser, men snarere efter 5-7 eller 9 år. Resultaterne er vi ved at omsætte til mere konkrete forslag, der kan implementeres i den praktiske naturforvaltning.
Projektet har til dato tiltrukket godt 25 BSc- og MSc studerende med fokus på græsning og/eller insekter.
Status 2020
Fokus i projektets første år har været på hedeplejens påvirkning af insektsamfundene. Vores data viser, at de forskellige insektgrupper har forskellige krav til omgivelserne. De viser også, at heder der ikke har været plejet i lang tid (våd eller tør) og heder udsat for forskellige plejeformer (brand, græsning og slåning) understøtter forskellig diversitet.
Det har været overraskende, hvor stor en del af Danmarks insektarter, vi har fundet på de undersøgte indlandsheder. Vi indsamlede stankelben, svirrefluer, bier, rov- og løbebiller på fire heder (Ovstrup, Randbøl, Harrild og Nørholm Hede) og på seks heder for myrerne i én sæson (Ovstrup, Randbøl, Harrild, Nørholm, Kongenshus og Borris Hede).
Vi fandt op mod en fjerdedel af Danmarks arter for flere af insektgrupperne – for myrerne er tallet over en tredjedel og insektdiversiteten er markant højere end for f.eks. karplanterne. Det understreger, hvor stor en insektdiversitet heden understøtter og dermed vigtigheden af heden som habitat.
Det er også interessant, hvor stor del af arterne, der er hedespecialister, rødlistede eller truede arter, især når man tager indsamlingsintensiteten i betragtning. Det skyldes sandsynligvis både, at habitaterne tilbyder levesteder for mange arter og at en del af hedernes habitater ikke er velundersøgt, når det kommer til insekterne.
Vi er gået lidt mere i dybden med myrernes heterogenitetsdannelse i det abiotiske, såvel som det biotiske miljø. Det har vist sig, at myrernes tuedannelse ud over den rumlige variation, også giver ophav til tidslig variation. Den forøgede temperatur og næring på tuerne fremrykker nemlig blomstringen for en række af de undersøgte plantearter, som giver en ekstra tidsperiode hvor de forskellige insekt-planteinteraktioner kan udspille sig.
Det er ikke kun i overfladen, de skaber variation. Myrernes gravearbejde fører nemlig til en gennembrydning af al-laget, som leder vand og næringsstoffer ned i de dybereliggende jordlag. Disse lag har formentligt ligget med minimal biologisk påvirkning siden istiden, altså lige med undtagelse af nede under en myretue. Her fandt vi nemlig et overraskende højt indhold af fosfor, som ellers overvejende vil være tilbageholdt i al-laget samt i overfladen.
Status 2019
Heden var i 2019 præget af tørken i 2018. Generelt var der en del forsinkede tørkeskader på lyngen på heden, bl.a. på de flader der blev brændt i 2018, og som var med frisk lyng i efteråret 2018, men som efterfølgende er visnet, muligvis som følge af stresspåvirkning fra tørken kombineret med en øget græsning pga. fødemangel.
Tørkeskaderne betyder også, at registreringer af lyngens genvækst efter lyngbladbilleangreb er udsat til 2020, da planterne stadig er for små til en sammenligning af lyngens dækning før og efter lyngbladbilleangreb.
I juni 2018 var der en ukontrolleret brand på Randbøl hede. Der brændte et hedeareal på ca. 350 ha. Dette gav os en unik mulighed for at undersøge, hvilke konsekvenser en naturbrand har for flora og jordbundsfauna.Derfor har vi iværksat et forsøg, der har til formål at sammenligne en naturbrand, som brænder alt organisk materiale væk, dvs både vegetation og morlag, med en kontrolleret brand, der typisk kun brænder den overjordiske vegetation, men ikke morlaget. Dermed kan lyngen regenerere ved at sende skud op fra de uskadte rødder. Vi udlagde 5 transekter med 7 felter i hver, i alt 35 prøver, på tværs af skellinjen i det brændte område på Randbøl hede. Her følger vi udviklingen i vegetationsdækket og jordbundsfauna.
Ligeledes udlagde vi samme forsøg efter en kontrolleret afbrænding i 2018 på Ovstrup hede – til sammenligning. Det er ønsket, at vi kan følge udviklingen på hederne i flere år, da dette vil give et godt datamateriale om vild-brand og kontrolleret afbrændings effekter på hedeøkosystemet. Indtil videre har der været en indledende analyse af myrer og løbebiller på Randbøl hede efter branden i 2018, foretaget af to internstuderende fra Frankrig. De viste, at umiddelbart efter branden er insektsamfundene aktive, og der er store forskelle i artssammensætningen mellem brændt og ikke afbrændt hede. Ligeledes har Morten Nielsen (MSc, Biologi) startet et speciale projekt i 2019, hvor han undersøger effekten af ukontrolleret vs. kontrolleret brands effekter på løbebillesamfund, samt successionen i samfundene på Randbøl Hede.
Indsamlinger fra 2018 har genereret en stor mængde data, som er i forskellige faser af analysearbejdet. Vi har påvist signifikante plejeeffekter på alle undersøgte insektgrupper, og disse er forskellige fra gruppe til gruppe. Arealer, som når senere succesionsstadier, er vigtige habitater for de fleste af de fundne myrearter. Yderligere har projektet vist, at de tuedannede myrer, i sig selv, genererer heterogenitet i det abiotiske, såvel som det biotiske miljø. Denne effekt er alt andet end negligerbar, eftersom vi har kunnet påvise en myrebiomasse, som kan måle sig med krondyrenes.
Status 2018
I 2018 undersøgte vi insektfaunaen på bla. Nørholm, Randbøl, Harrild og Ovstrup Hede i områder på hederne, der gentagne gange har været plejet og i områder uden pleje med lang kontinuitet. Med faldfælder og fangstnet indsamlede vi bier, svirrefluer, løbe- og rovbiller, stankelben og myrer. Myrerne optræder på en del heder i store mængder, men der er meget lidt viden om deres betydning for diversiteten på heden. De foreløbige resultater peger på, at forskellige plejetyper homogeniserer myresamfundene enten med en dominerende myreart (græsning) eller meget lav diversitet og tæthed (slåning). De uplejede arealer synes at opretholde en mere divers sammensætning af myrearter. Endvidere tyder resultaterne på, at myrerne spiller en hidtil undervurderet rolle for heterogeniteten, både i form af hedens biodiversitet og hedens fysisk/kemiske variation i overfladen, såvel som i dybden.
Hedetype og plejeform har stor betydning for diversiteten af løbe- og rovbiller, hvor artssammensætningen ændres som følge af langvarig kontinuitet, og viser at en mosaik af hedetyper og plejeformer giver den højeste diversitet. Blandt løbebillerne fandt vi 7 rødlistede arter fordelt på 126 individer. For bierne viser hedepleje (afbrænding og græsning) en positiv effekt på artsrigdommen, primært gennem en forbedring af redeforhold for jordboende bier ved reducering af vegetation og eksponering af jordflader. Det artsrigeste område var på Harrild Hede, hvor en naturbrand i 1971 og efterfølgende græsning med krondyr har opretholdt vindbrud og åben lynghede. Svirrefluernes diversitet synes ikke synderligt begrænset af hedepleje. De er ikke afhængige af en rede, og færdes derfor mere vilkårligt i landskabet. Der blev fundet en række sjældne og rødlistede arter, som primært har det tilfældes, at de er tilknyttede sandede habitater med eksponering af jordflader.
Stankelben er i modsætning til andre undersøgte grupper næsten udelukkende tilknyttet våd hede og hedemose. Selvom artsrigdommen er lav, er flere af arterne særdeles sjældne med en begrænset udbredelse, som arten Phylidorea heterogyna kun kendt i DK fra ældre fund, og vurderet kritisk truet eller uddød. Den har populationer på Nørholm og Randbøl hede, hvilket understreger vigtigheden af våd hede og hedemose som habitat.
Data viser, at hedetyper med lang kontinuitet (våd eller tør) og plejeformer (f.eks. brand eller græsning) understøtter forskellig diversitet, hvilket illustrerer vigtigheden af 1) en varieret hedepleje og 2) at bibeholde områder med lang kontinuitet og 3) at evaluering af hedeplejen baseret på lynghedens vegetation ikke er tilstrækkelig for at evaluere effekten på biodiversitet, da karplanterne kun udgør en lille del af hedens biologiske diversitet.
Status 2017
I 2017 blev der igangsat et nyt projekt ’Balance i naturens kredsløb – forvaltning af kvælstoffølsom skov og lysåben natur’ ledet af Professor Per Gundersen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet og med deltagelse af forskere fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Formålet med projektet er at belyse effekten af reaktivt kvælstof på den aktuelle tilstand og fremtidige udvikling for skov, hede, overdrev og klitnatur i Danmark. Projektet vil undersøge og dokumentere, om der er sket en ophobning af kvælstof og organisk stof i jorden, og undersøge, om der er ubalance i forholdet mellem kvælstof, fosfor og andre næringsstoffer i jord og planter i disse naturområder. Endvidere vil forskerne undersøge om en sådan ubalance i næringsstoffer kan knyttes sammen med artsændringer i de forskellige naturtyper. Betydningen af drift og pleje for balancen mellem næringsstoffer vil blive undersøgt, og projektet vil udvikle forvaltningsværktøjer til at optimere pleje og forvaltning med henblik på at imødegå effekter af høj tilførsel af kvælstof på skov og lysåben natur.
De første resultater fra 2017 dokumenterer en ophobning af kvælstof i jorden på heder (faldende C/N-forhold) basseret på en analyse af overvågningsdata fra NOVANA 2004 til 2014. Undersøgelser i lokale N-depositionsgradienter i skov viser en tilsvarende ophobning af kvælstof og faldende C/N-forhold i skovjord med stigende deposition.
Arbejdet fortsætter i 2018 med fokus på om denne N-ophobning har påvirket plantesammensætningen i de forskellige naturtyper.
Projekt fakta
Projektdeltagere
Professor Inger Kappel Schmidt, IGN-KU
Seniorrådgiver Rita Buttenschøn, IGN-KU
Datakoordinator PhD. Torben Riis-Nielsen (TRNI), IGN-KU
Seniorrådgiver Knud Erik Nielsen, BIOS-AU
Sektionsleder Morten Strandberg
Seniorforsker Peter Borgen, BIOS-AU
Seniorforsker Joachim Offenberg,
Kontaktperson
Inger Kappel Schmidt, IGN, København Universitet
Projektforløb
2017 – 2020