Projektet beskrivelse

I 2015 fik to kongeørne fra Lille Vildmose, nordøst Himmerland påført GPS-sendere; én han fra Høstemark Skov klækket i april, Hostemark (blå) og én hun fra Tofte Skov klækket i maj, Tofte (orange).

Hvorfor sporer vi dem?
I et nyt dansk forskningsprojekt sporer vi unge gyldne ørne med GPS-teknologi for at forstå deres bevægelsesmønster. Teknologien giver os mulighed for at udforske deres habitatbrug og boligområder i den årlige cyklus. De oplysninger, vi indsamler, vil hjælpe med at bestemme kildebestanden til de danske ynglefugle og undersøge genetisk forhold inden for den danske befolkning. Fuglene har allerede vist stor individuel variation i bevægelse.

Hvordan gør vi det?
Vi monterede en GPS/GSM-sender på de unge kongeørne, mens de stadig var i reden, ved hjælp af en selesystem der sikrer en passende pasform. Senderne er monteret med en kropssele efter samme teknik, som er blevet brugt på kongeørne i f.eks. Nordamerika og Sverige. Senderne oplades af et solcellepanel og fungerer i teorien gennem fuglens levetid. GPS-positioner gemmes i senderne og sendes via GSM-netværk.

Status 2019

I 2019 blev det bekræftet, at Tofte2015 og Høstemark2015 dannede par i Hals Sønderskov, nord for Limfjorden. Dermed fik Danmark et nyt ynglepar af kongeørne, hvor både han og hun altså har GPS-sender monteret. Desværre lykkedes det ikke for parret at få unger i 2019, men data fra de to ørne viser, at de bruger det meste af tiden sammen i Hals Sønderskov. Vi har store forhåbninger om, at det lykkes for parret at få unger i 2020. I så fald vil det betyde, at vi får meget spændende data fra et forældrepar af danske kongeørne. Disse data vil give os indblik i både størrelse og type af habitat, som et kongeørnepar benytter i forbindelse med både rugning og opfostring af unger.

2019 var også året, hvor to unger fra parret i Tofte Skov fik sat GPS-sendere på. Den ene var en hun (Toftehun19) og den anden en han (Toftehan19), men begge fugle var i god stand. Senderne blev monteret den 10. juni af Anders P. Tøttrup med hjælp fra Jan Tøttrup Nielsen, som hentede og bragte fuglene til reden. Begge fugle begyndte i de efterfølgende uger at flyve rundt i nærområdet. Desværre blev Toftehun19 fundet død 25 meter fra reden den 23. juli. Pga. forrådnelse har dødsårsagen ikke været til at afklare.

Heldigvis fortsatte Toftehan19 med at øge flyveaktiviteten og turene blev længere og længere. I løbet af oktober fik vi dog færre datapunkter fra Toftehan19, og batteriet på dens GPS-sender faldt pludseligt i spænding. Vi har i skrivende stund været i kontakt med producenten af senderen, som mener, at det er en usædvanlig hurtig afladning, og de frygter, at der er sket noget med GPS-senderen. Heldigvis viser de datapunkter vi har fået, at Toftehan19 stadig flyver omkring. Den 15. oktober sidder Toftehan19 nær reden, men den 19. oktober er den fløjet til Rold Skov. Toftehan19 har altså forladt reden mellem den 15. og 19. oktober. Det er næsten samme tidspunkt hvor Tofte2015 og Høstemark2015 forlod deres redeområder 4 år tidligere, den 14. oktober 2015.

De næste punkter vi har fra Toftehan19 er nord for Jerslev den 21. oktober og efterfølgende fra Pajhede Skov den 25. og 29. oktober. Vi har indstillet GPS-senderen på Toftehan19 til minimumaktivitet for at batteriet bedre kan lade op, så vi forhåbentligt får bedre kontakt til senderen.

Nyt om ”Hals2015”

Hvert år har vi fået et par indrapporteringer af observationer af Halsfuglen, som siden 2015 har fløjet rundt med en defekt GPS-sender. Og i år var ingen undtagelse.

I starten af juni blev Hals2015 spottet i Råbjerg Mose nær Ålbæk, hvor den så ud til at være i god stand. Få uger senere den 15. juni blev Hals2015 fundet ved en fasanudsætningsplads i Pajhede Skov. Fuglen virkede sløv og var ude af stand til at flyve. Derfor blev den indfanget og sat i pleje, hvor den også blev undersøgt. Fuglen var i fysisk god stand, men en blodprøve viste, at den led af kraftig blyforgiftning, som den straks kom i behandling for. Den defekte GPS-sender blev taget af, og der var ikke synlige tegn på, at seletøjet havde været til gene for fuglen. Hals2015 blev genudsat den 19. september 2019. Vi sender GPS-senderen tilbage til producenten for nærmere undersøgelse.

Nyt om fjerDNA-analyse

I 2019 fik vi mulighed for at udvide DNA-slægtsskabsanalysen med fjer fra Letland og Estland. Desuden nye fjer indsamlet i Danmark af Jan Tøttrup Nielsen. Med fjer fra Danmark, Sverige og Norge fra tidligere år håber vi, at årets tilføjelse af fjer vil gøre os klogere på slægtskabet af de danske kongeørne.

Alle fjer er på nuværende tidspunkt under behandling i DNA-laboratoriet i laboratorierne ved GeoGenetics, Københavns Universitet.

Vi har valgt at udvide DNA-undersøgelserne med en nyudviklet teknik (MobiSeq), som giver en større mængde genom data. Det er første gang metoden bliver brugt på fugle. Kort opsummeret så har vi genereret sekvensdata for 37 fjerprøver fra Danmark i et enkelt ”MiSeq run”. Det gav 2×17 millioner DNA sekvenser, og af dem var 2×14 mil DNA sekvenser fra kongeørn. Det vil sige, at vi fik 2×380.000 DNA sekvenser fra hver prøve. Efter yderligere kvalitetstjek endte vi med ca. 2×175.000 DNA sekvenser fra hver prøve. Dernæst tjekkede vi hvor i genomet at sekvenserne kommer fra. Det viste sig, at 5200 områder var sekvenseret i 90 % af prøverne og 6800 områder var sekvenseret i 80 % af prøverne. Det betyder, at vi har ca. 2400 til 3000 varierende SNP (polymorfe DNA baser) i danske prøver. Variationen kan ses i figuren herunder.

I følge vores tidligere STR-undersøgelse af fjer fra danske kongeørne, så skulle To9728 (fjer indsamlet i 1997 i Tofte Skove) og To0844 (fjer indsamlet i 2008 i Tofte Skov) være det samme individ, hvilket understøttes af vores nye analyser (se figur). Samme ynglefugl besidder altså sandsynligvis territorier igennem hele perioden. Ligeledes bekræftes det at To1331 (fjer indsamlet i 2013 i Tofte Skov) og To1539 (fjer indsamlet i 2015 i Tofte Skov) være samme individ. Mere information er på vej og vil blive publiceret i fx Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift.