Udvikling af en forvaltningsstrategi, der tilgodeser hele økosystemet i De Østlige Vejler
Baggrund
De Østlige Vejler er karakteriseret ved at være et stort reguleret, lavtliggende areal domineret af et større antal lavvandede søer (akvatiske områder) af varierende størrelse og med varierende salinitet (Naturstyrelsen et al., 1994). Området omfatter store rørskovsarealer (terrestrisk), som høstes af med fast interval, samt store sammenhængende våde enge (terrestrisk). Området som helhed, men specielt rørskovene og engene, har stor international betydning som habitat for yngle- og trækfugle, hvorimod søernes betydning er af nationalt tilsnit. Vandstanden i området reguleres via til- og afløbskanaler, som står i forbindelse med Lund Fjord Kanal (såkaldt bagkanal), som mødes med Centralkanal og Glombak Kanal, der alle afvander til Limfjorden via Centralslusen. Herved kan vandstanden styres i både søer og rørskov såvel som på de våde enge (Cowiconsult, 2000).
I perioden 1999-2006 gennemførte flere fra ansøgningsteamet en større undersøgelse af det akvatiske miljø i De Østlige Vejler og dets samspil med oplandet samt en status for yngle- og rastefuglebestandene i hele Vejlerne (Jeppesen et al., 2002; Clausen et al., 2006). Undersøgelserne var baseret på målinger i miljøerne til fastlæggelse af den daværende tilstand og analyser af fysisk-kemiske og biologiske variable i sedimentet til belysning af den recente udvikling. Desuden blev der gennemført en række eksperimenter til belysning af årsagssammenhænge. Undersøgelserne førte til en række anbefalinger, herunder at sikre en vis vandstand i området samt at holde søerne så ferske som muligt af hensyn til at sikre en klarvandet tilstand med et godt vegetationsdække (Jeppesen et al., 2002). Denne forvaltningspraksis er i et vist omfang søgt gennemført de seneste ca. 10 år, men om det har haft den ønskede effekt på salinitet og søernes økologiske tilstand, er ikke kendt.
Hvad angår forvaltning og pleje af rørskoven i De Østlige Vejler, har der ikke ligget en egentlig plejeplan for området, men der er gennem 1990’erne og nullerne udført rørhøst, høslet og rørtromling eller fræsning på flere områder af varierende størrelse – alt sammen med henblik på at sikre specifikke fuglearters yngle- og/eller fourageringshabitater (COWI et al., 2009). Langtidseffekten af de gennemførte handlinger er ukendte. I dag afhøstes visse arealer i området med jævne mellemrum, dels for at forynge rørskoven, dels for at forhindre pilen i at sprede sig til større arealer. I de seneste år er rørhøsten afholdt af et hollandsk firma, og i hhv. 2014 og 2015/16 er der afhøstet anviste delarealer de respektive år i den østligste del af De Østlige Vejler (Figur 1). Ud over at forynge rørskoven og hindre spredning af pil er konsekvenserne af denne type rørhøst for biodiversiteten i området ikke kendt.
Bygholmengen og Bygholm Nord ligger i dag som et stort vådt engområde af stor betydning for engtilknyttede ande- og vadefugle (COWI et al., 2009). I tørre somre kan dele af Bygholmengene udtørres i en sådan grad, at det kan have konsekvenser ikke alene for engfuglene, men også for lokalitetens vegetation og øvrige fauna. For at forhindre en sådan udtørring kan vandtilførsel fra Lund Fjord Kanal til Bygholm Vejle komme på tale. Konsekvensen af en overrisling/oversvømmelse af Vejlen er imidlertid ikke kendt.
I perioder er der ligeledes observeret ’nedbrydning’ af grønsværen på Bygholmengen (pers. obs., Naturrådet). Årsagen hertil er ukendt, men Naturrådet for Vejlerne har en hypotese om, at en bølgeeksponering ved høj vandstand kan nedslide eller borterodere grønsværen.
Traditionelt betragtes akvatiske og terrestriske områder som to uafhængige og selvstændige økosystemer. I en målrettet og holistisk forvaltningsstrategi er det imidlertid ofte nødvendigt at anskue dem som ét sammenhængende system forbundet via en række ofte komplekse samspil. Det gælder også de Østlige Vejler, hvor der er et komplekst samspil mellem det akvatiske miljø i form af søer og de nære terrestriske miljøer i form af rørskov og våde enge. Området er endvidere unikt ved, at det består af flere delvist adskilte ’bassiner’, hvor man i princippet kan forvalte vandstandsforholdene forskelligt fra bassin til bassin.
Projektet beskrivelse
Med dette projekt ønsker vi at:
- tage udgangspunkt i det samlede økosystem i De Østlige Vejler
- evaluere effekterne af den nuværende praksis for vandstands- og salinitetsregulering af det akvatiske miljø
- evaluere effekterne af den nuværende praksis for rørskovshøst på det terrestriske miljø
- give en status på tilstand og ændring i tilstand i det akvatiske og terrestriske miljø med det tilhørende plante- og dyreliv gennem de seneste 20 år i De Østlige Vejler
- give et mere integreret billede af samspillet mellem det akvatiske og terrestriske miljø
- udvikle en forvaltningsstrategi, som sikrer en optimal biodiversitet og naturkvalitet i det samlede økosystem i De Østlige Vejler.
I projektet vil vi i en 3-årig periode fordelt over 4 år (foråret 2017 til efteråret 2020) undersøge effekten af den praktiserede forvaltning af såvel det akvatiske som de terrestriske miljøer i De Østlige Vejler på både naturkvalitet og biodiversitet. Vi vil anvende en holistisk tilgang, hvor elementerne i hele økosystemet – dvs. søer, våde enge og rørskov – i første omgang undersøges enkeltvis, men efterfølgende analyseres som et sammenhængende system.
Området i De Østlige Vejler er brakt, og det akvatiske miljø består derfor generelt af brakvandssøer og adskiller sig biologisk og kemisk fra de fleste andre danske søer. Vi vil undersøge 5 større søer (Lund Fjord, Han Vejle, Kogleakssøen, Selbjerg Vejle og Glombak Vejle), 6-8 mindre søer og vandhuller, oplandet til søerne i form af de tilknyttede rørskove samt våde enge i tilknytning til Bygholm Vejle. Fokus vil være på naturkvaliteten i form af diversitet af vegetation, fisk, fugle og hvirvelløse dyr, herunder også dyreplankton samt fødekæderne. Der foretages dels en lokal (søspecifik) og dels en regional vurdering (De Østlige Vejler). Endvidere undersøges for effekter af de tidligere gennemførte tiltag i rørskoven.
Ud over biologien undersøges relevante vandkemiske og fysiske forhold, da det er disse forhold, der eventuelt kan ”skrues på” i relation til forvaltningspraksis med henblik på at opnå en optimal naturkvalitet og diversitet i området som helhed.
Screening og sæsonundersøgelser – kemi og hydrologi
Vi vil foretage vandkemiske målinger, dels i form af en screening i alle inkluderede søer, våde enge og rørskov (tabel 1), dels sæsonmæssigt som månedlige målinger i en delmængde af søerne og de våde enge med henblik på at vurdere sæsonvariationer, som er væsentlige i forhold til forvaltningspraksis for området (tabel 2). Endvidere undersøges til- og afløbsforhold – såvel kemisk som hydrologisk, sidstnævnte på baggrund af vandstandsdata. Der måles på total samt opløst fosfor og kvælstof, pH, salinitet, ledningsevne, DOC, suspenderet stof, farvetal og klorofyl. Klimadata hentes fra nærmeste DMI-målestation.
Screening og sæsonundersøgelser – biologi
Generelt vil alle nedennævnte undersøgelser ske i samråd med AVJNF og Vejlernes Naturråd, således at vi sikrer mindst mulig forstyrrelse af yngle- og trækfugle i området.
Vi vil gennemføre biologiske undersøgelser i form af en screening i såvel søer, rørskov og våde enge. Fokus vil være på fisk, vegetation, alger i form af klorofyl, hvirvelløse dyr, fugle og pattedyr i form af odder. Fisk undersøges ved én befiskning i hver sø med biologiske oversigtsgarn. Sammensætning og antal af hvirvelløse dyr i søerne undersøges ved hjælp af en standardiseret sedimentindsamling. Den samlede undervandsvegetations udbredelse og sammensætning karakteriseres ved hjælp af transektundersøgelser. Rørskoven karakteriseres ud fra luftfoto og droneoverflyvning, og data sammenholdes med historiske luftfotos. Odder undersøges på baggrund af eksisterende viden om dens markeringssteder i området. Herfra indsamles ekskrementer til brug for fødekædeundersøgelserne.
Vi vil gennemføre detaljerede vegetationsundersøgelser i rørskoven til karakterisering af plantediversitet på udvalgte områder med forskellig afhøstningshistorik, jordbundskarakteristik samt sedimentationsrate (i denne forbindelse sikres det, at den nuværende kontrakt om afhøstning kan fungere uændret i hele projektperioden).
Terrestriske hvirvelløse overfladelevende dyr kvantificeres ved hjælp af faldfælder og flyvefælder (pan traps samt window trap stations eller Malaise-flyvefælder) til flyvende hvirvelløse dyr. Der udføres et pilotstudie for at teste, hvilken af disse flyvefælder der fungerer bedst i rørskoven og på våde enge. Der vil ligeledes blive udtaget jordprøver fra den tørreste del af engen, hvorfra microarthropoder vil blive uddrevet ved hjælp af varme. Indsamlede dyr vil blive sorteret til minimum orden og om muligt til artsniveau. Placering af prøvefelter i rørskov og transekter på engen samt tidspunkter for feltundersøgelser aftales i samråd med AJVNF og Naturrådet for at sikre en minimal forstyrrelse af naturreservatet.
Fuglene karakteriseres dels gennem de historiske data kombineret med igangværende fugletællinger og dels gennem målrettede opgørelser på arealer med forskellig historik og forvaltningspraksis i form af fx forskellig afhøstningsmetodik, vandstand og salinitet. Endvidere estimeres overnattende fugles bidrag til eksterne næringsstoffer i de søer, som er genstand for sæsonundersøgelser. For fuglene kan man ikke negligere effekten af eksterne faktorer såsom generelle bestandsudviklinger og vinterforhold. Derfor vil vi også anvende de eksisterende lange tidsserier af fugle til at belyse samspillet mellem vandfugle og den økologiske kvalitet af vandområderne baseret på eksisterende målinger fra områderne og informationer fra sedimentkerner indsamlet i tidligere undersøgelser i Vejlerne (Jeppesen et al., 2002), hvorunder der korrigeres for tidslig variation i fugletal i Danmark samt meteorologiske forhold.
Status 2021
De Østlige Vejler er et unikt naturområde bestående af brakvandssøer, rørskove og engområder, som har international betydning for yngle- og trækfugle. Gennem de seneste årtier har der været anvendt forskellige driftsplaner, og senest har driftsplan og forvaltningspraksis har haft fokus på sikring af god vandkvalitet samt at forbedre forholdene for truede engfugle. Resultatet af den valgte forvaltningspraksis har hidtil ikke været kendt. Projektet har kørt fra 2017 til november 2020 og formålet har været at give en samlet status for De Østlige Vejler med fokus på såvel planter som dyr, samt levere værktøjer til en fremtidig forvaltning af området.
Det samlede resultat for søerne i De Østlige Vejler viser, med undtagelse af Lund Fjord, en generel forværring af tilstanden i perioden 1999/2000 til 2019. En øget fosfor-koncentration har resulteret i en ændret fiskebestand fra tidligere aborredominans til nu skalledominans. Denne tendens er også observeret i flere af småsøerne. Endvidere er observeret en forværring af sigtdybde og klorofylindhold, ligesom der er sket en reduktion i udbredelsen af kransnålalger kombineret med større udbredelse af den tolerante akstusindblad. Det anbefales derfor at reducere næringsstofbelastningen til systemet – som primært kommer uden for Vejlerne – samt holde vandstanden så høj som praktisk muligt for at sikre en ferskvandstilstand og samlet set en bedre vandkvalitet med god diversitet.
På Bygholmengen er der ikke observeret klare miljøgradienter i forhold til fugtighed, saltholdighed og næring, men engen er et komplekst, mosaikpræget habitat med et varieret terræn. I relation til græsningstryk vurderes det nuværende græsningstryk fra kreaturer passende i forhold til at opretholde plantebiodiversiteten. Der bør også arbejdes på at gøre engen mere fersk.
Undersøgelser i rørskoven viser at dens pleje/forvaltning har indflydelse på biomassen af flyvende og overfladelevende invertebrater. Rørhøst og rørskovens alder påvirker endvidere sammensætningen af insekter og øvrige hvirvelløse dyr. Det anbefales derfor at sikre en rørskov af forskellig alder da dette understøtter størst mulig total diversitet.
Antallet af rastende Knop- og Pibesvane samt Blishøne er faldet markant i området; formentlig på grund af reducerede mængder og en forskydning i artssammensætningen af undervandsplanter, især i Selbjerg Vejle og Glombak. En forvaltning der sikrer bedre vandkvalitet i søerne, vil derfor forventeligt være gavnlig for fuglesamfundene tilknyttet søerne. Endvidere begunstiges antallet af svømmeænder både forår og efterår af forholdsvis høje vandstande. Det anbefales derfor at hæve den hidtidige, anbefalede forårsvandstand. Dette vil også være gunstigt for ynglende engfugle.
Status 2020
I projektperioden er der gennemført kemiske og biologiske undersøgelser i de større søer samt mindre søer langs Krap-diget. Der er gennemført éngangsundersøgelser af vegetation og fisk, samt indsamlet prøver til karakterisering af fødenettet. På Bygholm-engen er der foretaget en karakterisering af jord-kemi, vegetation og salinitet med henblik på at vurdere salinitets og fugtigheds effekter på vegetations diversitet og artssammensætning. Endvidere er der undersøgt for græsningseffekter på plantediversitet og invertebratsamfundet er undersøgt i relation til blandt andet rørskovens alder og forvaltningsmetode. Odder og vigtige fuglearters fødevalg er undersøgt; vandstandens betydning for engfugle er vurderet og endelig er rastende og overnattende fugles rolle for næringstilførsel til området vurderet.
Resultaterne viser en forringelse af vandkvaliteten i søerne i forhold til situationen i 2000; specielt observeres en forøgelse af fosforkoncentration og deraf afledede negative effekter på fiske og undervandsplantesamfund. Især er Selbjerg og Glombak Vejle mere næringsrige end tidligere. Vi kan ikke entydigt pege på en årsag, men alt peger i retning af en ekstern tilførsel.
På Bygholm-engen aftager vegetationens biodiversitet med stigende Ellenberg fugtighed, og resultaterne viser en faldende artsrigdom med øget salinitet. I relation til forvaltning af Bygholmengen som strandeng findes den optimale biodiversitet ved en lavere salinitet end den optimale naturtilstand.
I relation til rørskoven giver en mosaik af rørskov med forskellige aldre, en større insektdiversitet og tilgodeser flest mulige invertebratgrupper. Ung rørskov indeholder flere arter end ældre rørskov, men hver type rørskov indeholder også egne unikke arter. Den varierede rørskov skaber områder med en større biomasse af insekter og dermed større fødegrundlag for fugle.
Odderen fouragerer primært på fisk internt i Vejlerne, men tager også marine fisk uden for Vejler-området. Rastende og overnattende kortnæbbede gæs fouragerer såvel på/i som uden for De Østlige Vejler og vurderes til ikke at have væsentlig effekt for næringstilførslen til søerne, men kan have effekt på engen.
De nævnte resultater danner grundlag for et antal ”værktøjer” som Naturrådet for Vejlerne kan anvende i dets forvaltning af området.
Status 2019
Sammenlignet med den ekstremt tørre sommer i 2018 var 2019 klimamæssigt et mere normalt år. Blandt andet derfor blev det besluttet at fortsætte prøvetagningen i sommerhalvåret i de store søer. Desuden blev der gennemført prøvetagning af biologi og kemi i en række af småsøerne langs Krap-diget med henblik på at beskrive forskellene mellem de små og de store sø-systemer. Resultaterne viser blandt andet markante år-til-år variationer i fiskesammensætningen i specielt småsøerne, med total dominans af karusser i det tørre år 2018.
Med hensyn til fugle blev det ’normale’ overvågningsprogram på De Østlige Vejler suppleret med juni-juli optællinger af rastende fugle, herunder også optælling af fældebestanden af grågæs. Desuden blev der i Glombak, Selbjerg Vejle, Han Vejle og Lund Fjord hele året foretaget 2-3 månedlige detaljerede kortlægninger af rastende og fouragerende vandfugle. Disse kortlægninger blev foretaget i gridnet som efterfølgende ’kobles oven på de sø-økologiske data’ (særligt bundvegetation). Endvidere er der foretaget 2-3 månedlige optællinger af overnattende vandfugle samt 1 månedlig, optælling af overnattende gæs på Bygholm-engen med henblik på at vurdere næringsstofbelastningen til søerne forårsaget af overnattende fugle. Resultaterne fra 2019 bekræfter resultaterne fra efteråret 2018, og viser at langt de fleste gæs overnatter på Bygholm-engen frem for i søerne, og at gæssenes bidrag til næringsstofbelastningen i sidstnævnte generelt er begrænset.
I relation til rørskoven og Bygholm-engen blev prøvetagningen afsluttet ved udgangen af 2018, og der er i 2019 arbejdet med databehandling. Generelt aftager flora-diversiteten med stigende Ellenberg fugtighed, og i forhold til forvaltningen af Bygholmengen som en strandeng, findes den optimale biodiversitet tilsyneladende ved en lavere salinitet end den optimale naturtilstand. De foreløbige resultater vedrørende rørskovs-pleje og invertebrat-samfundene viser en sammenhæng mellem rørskovsalder og rørskovens betydning som habitat for insekter.
Der er i 2019 endvidere afsluttet tre specialer; blandt andet et med titlen: ”Beetle communities in Scandinavia’s largest reed bed”, som har identificeret flere rødlistearter samt (måske) en ny art, hvilket er ved at blive verificeret.
Status 2018
De Østlige Vejler er et unikt naturområde bestående af brakvandssøer, rørskove og engområder, som har international betydning for yngle- og trækfugle. Dette Aage V Jensen Naturfond projekt har til formål at give en aktuel status for De Østlige Vejler samt anvise værktøjer, der kan bruges til at udarbejde en forvaltningsplan for optimering af den samlede diversitet og mangfoldighed i området.
I 2017 og 2018 er der gennemført månedlige undersøgelser i de større søer. Der er gennemført éngangsundersøgelser af vegetation og fisk, samt indsamlet prøver til karakterisering af fødenettet i de store søer samt i tre små søer langs Krap-diget. På Bygholm-engen er der etableret et stort antal pin-point felter samt gennemført en karakterisering af jord-kemi, vegetation og salinitet i felterne med henblik på at vurdere salinitetens og fugtighedens betydning for vegetations diversitet og artssammensætning. Der er endvidere foretaget månedlige registreringer af plantediversitet i henholdsvis græssede og ugræssede områder på engen. Invertebratsamfundet er undersøgt ved hjælp af et stort antal fald- og flyvefælder. Der er foretaget indsamling af ekskrementer fra odder samt udvalgte fuglearter til fødevalgsanalyser ved hjælp af eDNA og epidermisfragmentanalyse. Rastende og overnattende fugle er registreret på såvel søerne, engene og i rørskoven til bl.a. vurdering af overnattende fugles betydning for økosystemerne.
Resultaterne viser at undervandsvegetationen i de undersøgte større søer gennem de seneste 15 år er ændret til dominans af Akstusindblad og kransnålalger; fiskebestandene er i højere grad end tidligere domineret af Skalle og Rudskalle, og generelt er Selbjerg og Glombak Vejle mere næringsrige end tidligere. På Bygholm-engen aftager vegetationens biodiversitet med stigende Ellenberg fugtighed, og de foreløbige resultater indikerer at vegetationens artsrigdom falder med øget salinitet. I forhold til at forvalte Bygholmengen som en strandeng, findes den optimale biodiversitet tilsyneladende ved en lavere salinitet end den optimale naturtilstand. Med hensyn til fuglene ligger antal rastende kortnæbbede gæs under normalen for de senere år, hvorimod antallet af bramgæs er forholdsvis højt i forhold til tidligere. I efteråret 2017 og 2018 blev der registreret en stor bestand af svømmeænder samt talt op til 16.000 overnattende gæs. I såvel 2017 som 2018 overnattede langt de fleste gæs på Bygholmengen frem for i søerne. Det skal nu vurderes i hvor høj grad de overnattende fugle bidrager til belastningen af området, i hvor høj grad de er afhængige af lokale fødeemner samt hvorledes rørskovsalder påvirker de rørskovs-tilknyttede fugle.
Status 2017
I foråret 2017 har Aage V Jensen Naturfond i samarbejde med Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og Institut for Kemi og Bioscience, Aalborg Universitet, iværksat et projekt omhandlende de økologiske forhold i De Østlige Vejler. Målet med projektet er at give en aktuel status for den nuværende tilstand i De Østlige Vejler med henblik på at give fonden værktøjer til udvikling af en forvaltningsstrategi, der sikrer en optimal biodiversitet og naturkvalitet i det samlede økosystem; det vil sige i såvel søerne, på engene og i rørskoven.
Området som helhed, men specielt rørskovene og engene, har stor international betydning som habitat for yngle- og trækfugle, hvorimod søernes betydning er af nationalt tilsnit. Vandstanden i området reguleres via til- og afløbskanaler, som står i forbindelse med Lund Fjord Kanal, som mødes med Centralkanal og afvander til Limfjorden via Centralslusen. Herved kan vandstanden styres i både søer og rørskov såvel som på de våde enge. Der er herved muligt at regulere på vandstand og indirekte salinitet i forbindelse med forvaltningen af området.
Undersøgelser i 2017
I 2017 er der gennemført månedlige undersøgelser i de større søer. Der er gennemført éngangsundersøgelser af vegetation og fisk, samt indsamlet prøver til karakterisering af fødenettet i de store søer samt i tre små søer langs Krap-diget. Der er etableret 40 stk. pin-point felter på Bygholm engen og der er gennemført en første karakterisering af jord-kemi, vegetation og salinitet i felterne med henblik på at vurdere salinitetens betydning for vegetations diversitet og artssammensætning. Der er endvidere igangsat månedlige registreringer af plantediversitet i henholdsvis græssede og ugræssede områder på engen. Der er gennemført indledende sammenstillinger af databaser mhp. at analysere betydningen af fugtighedsforholdene på Bygholm-engen for såvel ynglende som rastende vandfugle og svømmeænder. Der er påbegyndt indsamling af ekskrementer fra udvalgte fuglearter til senere eDNA og epidermisfragmentanalyse (fødevalg); desuden er der påbegyndt optællinger af overnattende fugle i hele De Østlige Vejler til bl.a. vurdering af overnattende fugles betydning for økosystemerne.
De første resultater
De foreløbige resultater viser at undervandsvegetationen i de undersøgte større søer er domineret af Akstusindblad og fiskebestandene i højere grad end tidligere er domineret af Skalle. På Bygholm-engen er der ikke identificeret en entydig salinitetsgradient og vegetationens artsrigdom falder tilsyneladende med øget salinitet. Med hensyn til fuglene er der endnu ikke foretaget dataanalyser, men der er en stor bestand af svømmeænder i efteråret 2017 og der er talt op til 16.000 overnattende gæs, heraf ca. 10% på søerne.
Projekt info
Projekt deltagere
Torben L. Lauridsen, Erik Jeppesen, Martin Søndergaard, Anthony Fox, Preben Clausen, Thorsten Balsby – Aarhus Universitet
Dan Bruhn, Cino Pertoldi, Simon Bahrndorff, Kristian Trøjelsgaard – Aalborg Universitet
Henrik Haaning Nielsen – Avifauna Consult
Kontaktperson
Torben L. Lauridsen – Aarhus Universitet
Projektforløb
2017 – 2021