GPS-mærkning og overvågning af Ulve i Danmark
Baggrund
Ulven er faunageografisk naturligt hjemmehørende i Danmark, hvor arten siden istiden kun har været fraværende i perioden, mellem 1813 og 2012. Som i mange andre europæiske lande er ulvens tilbagevenden til den danske natur politisk kontroversielt. Befolkningens skepsis til og modstanden mod ulve bunder dels i en rationelt begrundet bekymring for angreb på husdyr, negative effekter på hjortevildtbestande, samt farlighed for mennesker, dels i en kraftig kulturel, værdi- og følelsesmæssig polarisering i offentligheden. Denne polarisering afspejler sig også i de politiske diskussioner omkring ulve og ulveforvaltningen, som ofte er voldsomt følelsesbetonede. Dette gør i sig selv behovet for bedre viden påtrængende. Samtidigt er fascinationen af ulven som art, og dermed ønsket om mere viden om den, udtalt blandt ’ulveelskere’ såvel som ’ulveskeptikere’.
Med etableringen af Danmarks første ynglepar, med 8 hvalpe, samt en forventet indvandringsrate på to-tre ulve årligt fra Tyskland, forventes antallet af ulvekobler i Danmark at stige markant inden for de næste fem år.
Denne forventede ’bestandseksplosion’, som også kendes fra Tyskland, hvor etableringen af det første ulvepar i løbet af få år har ledt til etableringen af mange satellit-kobler, vil uvægerligt medføre en kraftig øgning i bekymrings- og konfliktniveauet hos berørte befolkningsgrupper med deraf forventelige krav om forvaltningsmæssig indgriben (regulering), trusler om, og direkte selvtægt. Myndigheder og politikere vil komme under et stærkt følelsesladet pres for at konkrete individer eller par skal fjernes, ud fra forestillinger om ulvenes potentielle farlighed eller skadespotentiale.
På grund af den danske landskabsstruktur, hvor ulves naturlige byttedyr (hjortevildt) i udstrakt grad lever i kulturlandskaber med spredt menneskelig bosætning, vil ulve, uanset hvor de etablerer revirer, i et eller andet omfang dele habitat med mennesker. Konfliktpotentialet, baseret på reelle (viden) eller forestillede (myter) problemer må derfor, alt andet lige, betegnes som højere i Danmark end i andre europæiske lande, hvor ulve lever mere afsondret fra mennesker.
GPS-mærkning af ulv som forsknings-, forvaltnings- og formidlingsmæssigt redskab
Mærkning med GPS-sendere giver en unik mulighed for at tilvejebringe og formidle viden om ulves biologi, adfærd og bevægelser i forhold til mennesker. GPS-mærkning af ulve bruges da også i hele verden af forskere og naturforvaltere til både at studere artens biologi og bevægelsesadfærd, såvel som til at overvåge konkrete individer og flokkes bevægelser på foranledning af konkret fremsatte bekymringer.
Ved at GPS-mærke unge ulve, inden de forlader forældreterritoriet, vil man kunne følge hvornår en udvandring konkret finder sted, og hvor langt de mærkede ulve vandrer, hvilke habitater de benytter til hvile og fødesøgning, samt hvor og hvor ofte de nedlægger bytte og hvor tæt de bevæger sig på bebyggelse.
Ved at GPS-mærke voksne ulve vil man kunne få viden om ulvekoblers territoriestørrelse, fødebiologi, herunder hvilket bytte de nedlægger, samt hvor og hvor ofte de nedlægger bytte. Også ulvenes habitatbrug, ulveflokkes reaktioner på menneskelig forstyrrelse via eksperimentelle forsøg, vil give en bedre forståelse for ulveflokkens skyheds-/tolerancegrad over for mennesker.
Fra andre lande (bl.a. Norge) er der erfaring med at mærkning af ulveflokke som en tryghedsskabende foranstaltning for lokalbefolkningen og i Danmark har borgere som lever tæt på ulvene direkte efterspurgt GPS-mærkning for at få mere viden af den ovenfor beskrevne art (se afsnittet ’Involvering af lokale’).
Formål
Projektet har til formål at etablere og formidle viden om danske ulves adfærd og økologi, herunder deres skyhed og potentielle farlighed over for mennesker.
Projektets umiddelbare forvaltningsmæssige perspektiver er bl.a. at det:
- Vil give myndigheder og private borgere mulighed for at vide, hvor ulvene opholder sig og hvordan de opfører sig. Dette giver tryghed og afmystificerer ulven.
- Giver myndigheder bedre viden om hvilken type ulveadfærd, som kan betragtes som normal og uproblematisk, og hvad som må betegnes som problematisk adfærd mht. til risiko for mennesker. Dermed kan man undgå at aflive ulve på forkert grundlag.
- Kendskab og udstyr til at mærke ulve vil betyde at mulige problemulve kan mærkes og overvåges inden der tages beslutning om en evt. aflivning.
Formidlingsmæssigt vil projektet:
- Give offentligheden, herunder ikke mindst de borgere som bor tæt på ulve i Danmark, et indblik i danske ulves reelle adfærd og levevis. Dette vil bidrage til en afmystificering af arten og potentielt kunne løfte det faglige debatniveau i offentligheden.
- Skabe grundlag for i højere grad at inddrage lokalbefolkningen i vidensopbygningen og forvaltningen via etableringen af et stærkere lokalt ejerskab og ansvar.
Projektets forskningsmæssige (og dermed også langsigtede forvaltningsmæssige) perspektiv er desuden at:
- Levere viden om ulves rumlige adfærd og habitatudnyttelse i danske landskaber (territoriale ulve, såvel som ungdyr, der senere opnår selvstændighed).
- Belyse variationer og forskelle i ulvenes årstidsadfærd og udnyttelse af landskabets fødemæssige ressourcer med henblik på at kunne sætte det i relation til ulvenes effekter på den øvrige fauna.
- Muliggør analyser af habitatselektion, herunder afstand til menneskelig beboelse og veje.
- Muliggør sporing efter nedlagt bytte, hvilket gør det muligt at estimere hvor, hvornår og hvilke typer bytte som nedlægges. Dette er væsentlig information i forhold til vurdering af ulvens effekt på den øvrige natur.
- Muliggør eksperimentelle undersøgelser af ulves respons på møder med mennesker. Resultater fra Danmark vil kunne sammenlignes direkte med resultater fra andre lande.
- Muliggør analyser af ulvenes skyhed i forhold til deres alder, tidspunkt på året, landskabstype etc. Samt om ulve, som etablerer revirer i områder med høj befolkningstæthed, mister skyhed i væsentlig grad.
Status 2020
Fangstsæsonen 2020 var den første fangstsæson i projektperioden, hvor der var udvoksede hvalpe i Ulfborg-reviret, og dermed også den første sæson, hvor de af Miljøstyrelsen tilladte fangstmetoder kunne afprøves i fuld skala.
Disse metoder bestod af tre permanent opstillede fangstanlæg i tilknytning til ulvesikrede fåreindhegninger, samt net og flagliner til drivjagt (’fladry-metoden”).
De tre permanente fangstanlæg var aktiveret fra 10. januar til 10. april og igen fra 1. juni til 12. juli, dvs. i alt 132 beredskabsdøgn eller 396 fældedøgn. Ud over får (som græssede i ulvesikre indhegninger bag fangstanlæggene), blev der i tilknytning til fangstanlæggene udlagt ost og placeret ulveekskrementer (begge efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen) for at tiltrække opmærksomhed fra ulv. Der blev ikke fanget ulv i nogle af fangstanlæggene, som derimod var flittigt besøgt af ræve.
Der har i årets løb været én teknisk anledning til at forsøge fange ulv ved hjælp af fladry-metoden. Forsøget kunne dog ikke gennemføres pga. manglende godkendelse fra grundejer.
På ovenstående grundlag konkluderes, at ingen af de to fangstmetoder kan betragtes som effektive erstatninger for fodfælder, som er den metode, der benyttes i det øvrige EU til forskningsmæssig fangst af ulv. Efter at Miljøstyrelsen i september 2020 har givet tilladelse til at fodfælder også må benyttes i Danmark, anbefales den fremtidige fangstindsats på ulv baseret på denne metode, som i resten af EU.
Selv om der endnu ikke er blevet fanget ulve i de permanente fangstanlæg som er bygget ind i eksisterende fårefolde, viser vildtkamerafotos fra den første fangstsæson
(2019; i 2020 blev der ikke opsat bevægelses-aktiverede vildtkameraer ved fældernes indgang for ikke at forskrække ulve på ind i fangstanlægget), at ulve ved to anledninger har passeret fælderne på få meters afstand.
Dette viser at ulve ikke er bange for at nærme sig fælderne. Selv om permanent installerede fangstanlæg ikke kan betegnes som en effektiv fangstmetode sammenlignet med fodfælder, vurderes muligheden for ulvefangst i disse fælder derfor fortsat at være tilstede.
Status 2019
Da det første danske ulvekobbel forsvandt i foråret 2018, har der ikke været ulvehvalpe at fange i 2019. I 2019 har de permanent opsatte ulvefælder i Stråsøreviret været aktiveret i 8 uger i foråret og forsommeren rettet mod det ny par som etablerede sig i vinteren 2018/19. Af praktiske og ressourcemæssige grunde, planlægges først fuld fangstindsats fra januar 2020, hvor det ny ulvepars hvalpe, som blev født 2019, vil store nok til at kunne påmonteres GPS-halsbånd. Resultatet af fangstindsatsen i 2020-sæsonen bliver bestemmende for om det fortsat giver mening at forsøge at GPS-mærke ulve i Danmark med de fangstmetoder som må benyttes.
I august 2018 gav Miljøstyrelsen Aarhus Universitet dispensation til fangst og GPS-mærkning af ulve i Danmark. Dispensationen giver ikke mulighed for brug af fod-fastholdelsesfælder (snarer eller gummi-beklædte fodsakse), som er den gængse måde af fange ulve på i områder uden dyb sne. Indsatsen har derfor været rettet mod alternative fangstmetoder, især permanent opsatte fangstindhegninger i tilknytning til husdyrfolde. Dette er en ny og u-afprøvet fangstmetode. Metoden retter sig især mod ungulve (8-12 måneder gamle), som adfærdsmæssigt er væsentligt mere nysgerrige, opsøgende og mindre forsigtige end erfarne ulve, og som i perioden januar-april, fortsat opholder sig på forældrenes revir. Da fangstanlæg er dyre at bygge, og af indlysende årsager ikke kan flyttes, giver det kun mening at forsøge denne metode i områder, hvor der er permanent og forudsigelig tilstedeværelse af ynglende ulve. Foreløbigt gør dette sig gældende et sted i Danmark, i Strøså-reviret, øst for Ulfborg. I løbet af efteråret og vinteren 2018/19 er der blevet bygget tre fangstanlæg i Stråsøreviret.
I december 2018 stod det klart, at det oprindelige ulvepar var forsvundet, og der ikke ville være ulvehvalpe at fange i 2019. Strategien for 2019 har derfor været, at forberede en fuld og velforberedt fangstindsats når der igen ville være fangbare ulvehvalpe på reviret, hvilket vil ske i vinteren/foråret 2020.
En moderat fangstindsats rettet mod det ny-etablerede ulvepar har været gennemført i 2019, idet fælderne var aktiveret i perioden 11-31. marts og 11. juni – 12. juli. Ved to anledninger er ulv blevet fotograferet passere fælderne på få meters afstand (foto). Fangstfoldene er gentagende gange blevet besøgt af ræv og mårhund. I 2019 var fangstperiodernes længde begrænset af fravær af husdyr i indhegningerne i januar-marts (det er husdyrene som lokker ulvene til) og hunulvens højdrægtighedsperiode (april-maj). For at undgå at fange mobile ulvehvalpe, som er for små til at bære GPS-halsbånd, er fælderne ikke aktiveret fra 1. september – 1. januar.
Sideløbende med fangstindsatsen i Danmark, er det tværnationale forskningssamarbejde omkring udvikling af en eksperimentel procedure til at måle ulves respons på menneskelig tilstedeværelse blevet videreført med felteksperimenter i Skandinavien og Tyskland.
I fangstsæsonen 2020 vil fælderne være aktiveret fra starten af januar til først i april, samt igen fra sidst i maj til september. For at udnytte hele den potentielle fangstsæson, vil husdyrfoldene omkring fælderne blive vinterafgræsset i 2020. I efteråret 2019 er fangstanlæggenes indretning blevet justeret for at øge fangstmulighederne. Tilstedeværelsen af et ulvekobbel i 2020 vil også give mulighed for at kunne forsøge fangst ved at drive dem ind i net vha. flagliner (”fladry”). Dette kræver at ulvene kan lokaliseres til afgrænsede skovafsnit, som det vil være muligt at afspærre og afdrive.
Ud fra fangstresultaterne fra 2020-sæsonen, vil det blive besluttet om en fortsat fangstindsats giver mening med de tilladte fangstmetoder i Danmark.
Status 2018
Den ifølge projektbeskrivelsen oprindelige plan med at påbegynde fangst af hvalpe, samt evt. forældre i Stråsøkoblet fra og med marts 2018, har måttet revideres, fordi den fornødne dispensation til at fange, bedøve og mærke ulve først forelå 17. august 2018. Dermed blev det første sæsonmæssige fangstvindue inden hovedparten af hvalpene fra 2017 forlod territoriet forpasset.
Siden dette stod klart, har fokus været, at forberede fangstmulighederne for det næste ungekuld som forventedes født i 2018. Da fangst af hvalpe har førsteprioritet, og vi ønsker at undgå at fange hvalpe før de er store nok til at bære et halsbånd med voksenmål, vil alle fangstaktiviteter, som omfatter mulighed/risiko for at fange hvalpe først blive iværksat fra og med januar 2019 (skulle der helt undtagelsesvist opstå en gunstig mulighed fra og med medio december, vil det blive overvejet).
Siden fangstindsatsen ikke kunne påbegyndes i foråret 2018, og da fangstdispensationen foreløbigt gælder til 15. marts 2020, planlægges i udgangspunkt med to hovedfangstsæsoner målrettet hvalpe: vinter/forår 2019 og vinter/forår 2020. Derudover vil enhver mulighed for at fange ulve, som ikke indebærer risiko for at fange for små hvalpe, blive udnyttet.
Sideløbende med forberedelser af fangstarbejdet, har vi i samarbejde med ulveforskere i udlandet, været med til at udvikle en forsøgsprotokol for eksperimentelle forstyrrelser af GPS-mærkede ulve for at kunne kvantificere ulves skyhed og reaktionsmønstre i forhold til mennesker så standardiseret som muligt på tværs af bestande og landskabstyper. Forsøgsprotokollen er nu ved at blive testet i praksis på GPS-mærkede ulve i Skandinavien.
Projekt info
Kontaktperson
Peter sunde, Institut for Bioscience – Faunaøkologi, Århus Universitet.
Projektforløb
2018 – 2020