En nordlig fortrop af eksotiske sølvhejrer har etableret en koloni på 9 ynglepar i Vejlerne mellem Limfjorden og Vesterhavet. De kridhvide hejrer har bygget reder i en større koloni af nært beslægtede fiskehejrer.
”Kolonien ligger i en tæt bevoksning af høje nåletræer, hvor hejrernes reder er meget vanskelige at tælle, så vi har haft en drone i luften for at dokumentere fundet af de kolonirugende sølvhejrer”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder i Vejlerne, som er ejet af Aage V. Jensen Naturfond.
Med biolog Thomas Eske Holm fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet som dronefører blev 9 reder med unger af sølvhejrer afsløret.
Kolonien i Vejlerne er måske verdens nordligste af sin art. Sølvhejren har dog tidligere ynglet højt mod nord i Letland.
Fra pionérpar til en koloni
Det nordvestjyske ynglefund er den foreløbige kulmination på artens indvandring i Danmark i disse år.
I sommeren 2014 blev sølvhejren første gang nogensinde med sikkerhed konstateret som ynglefugl i Danmark, da et par blev fundet ynglende på Saltholm i Øresund.
Og i 2016 kom Jylland med som ynglested for sølvhejren, da et enkelt par slog sig ned netop i kolonien af fiskehejrer i Vejlerne. Nu er dette ene pionérpar af jyske sølvhejrer så blevet til en halv snes i reservatet.
Fra sjælden til vidt udbredt
Sølvhejren er en af de fuglearter, der siden 1980’erne har bredt sig mest i den danske natur. For få årtier siden var arten en sjælden gæst fra lande øst og syd for Danmark, og den blev i reglen kun observeret enkelte gange om året i det danske landskab.
Det seneste årti er antallet af observationer på det nærmeste eksploderet i Danmark, og sølvhejren bliver nu set over det meste af landet. Flere steder i småflokke.
Blandt andet Vestamager, Rømødæmningen, Tryggelev Nor på Langeland og Bremsbøl Sø ved den dansk-tyske grænse tiltrækker i perioder tocifrede antal af sølvhejrer.
Hatten af for hejren
Det er ellers ikke mere end cirka 100 år siden, at sølvhejren balancerede på randen af udryddelse i Europa. Dengang dikterede hattemoden blandt finere fruer, at man skulle have fjer i hatten. Helst de lysende hvide af slagsen.
Det resulterede i, at sølvhejrerne i deres prangende hvide yngledragter blev efterstræbt overalt på grund af fuglenes dekorative fjer. Da hattemoden skiftede, fik sølvhejren fred.
Nu om dage smykker de færreste sig med lånte fjer af sølvhejrer, der for længst er beskyttet via artsfredning.
Og bestanden har kvitteret for den ny tidsalders større naturforståelse og respekt ved at gå frem i stort set alle lande i Europa. I 2012 blev sølvhejren fundet ynglende i Tyskland, England og Sverige, så det var ventet, at den også ville slå sig ned i Danmark.
Ny helårsbeboer i nord
I Holland, Østrig, Ungarn, Rumænien og Ukraine er arten i fremgang som ynglefugl. Også som vintergæst har sølvhejren rykket sin udbredelse flere hundrede kilometer mod nord sammenlignet med for et halvt hundrede år siden.
I milde vintre ses den nu mange steder i Danmark, og Holland huser hver vinter flere tusinde sølvhejrer.
Klimaændringerne i retning af lunere vejr og milde, grønne vintre har banet vejen for flere sølvhejrer i vores del af verden året rundt.
”Sølvhejren er et af de meget synlige tegn på, at vores fuglefauna ændrer sig i takt med klimaforandringerne, så sydlige arter forrykker deres udbredelse mod nord. Det har vi set flere eksempler på de seneste cirka 20 år”, siger Lars Malmborg, der er biolog i Aage V. Jensen Naturfond.
