Forsker på fældefangst i Danmarks største rørskove

Skrevet af Jan Skriver

Hvordan opnår man den største naturrigdom i skove af tagrør? Svaret blæser måske i vinden over Vejlerne, hvor mængden af flyvende insekter kan fortælle, hvordan rigdommen af arter kan blive størst i reservatets vidtstrakte rørskove. Men først skal der fanges, tælles og artsbestemmes insekter.

Vi sender en venlig tanke til den moderne GPS-teknik, da vi går ud ad Krapdiget i hjertet af naturreservatet Vejlerne, hvor rørskoven regerer i landet mellem Vesterhavet og Limfjorden.

For vi skal ud at røgte insektfælder i to meter høje tagrør, der bølger og svajer, så langt øje og kikkert rækker.

At finde en fælde af glasklart plastmateriale her alene ved hjælp af synet vil være som at lede efter en nål i en tagrørstak.

”GPS’en fortæller mig, at der står en af mine fælder herude. Man kan netop skimte den 100 meter inde i rørskoven”, siger Line Holm Andersen, der er forsker med licens til fældefangst i Vejlernes rørskove.

Hun er Ph.d.-studerende på Aalborg Universitet og med i et forskningsprojekt, som er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Vejlerne.

Projektet skal i løbet af de næste år give ny viden, der kan gavne og øge den i forvejen store artsrigdom i De Østlige Vejlers søer, enge, sumpe og rørskove. Afgræsning, slåning, rørhøst og ændret vandstand er nogle af de forvaltningsmæssige håndtag, der kan skrues på for at højne naturværdierne i vådområderne.

Line Holm Andersens forskning skal være med til at fortælle, hvilken betydning forskellige driftsformer af rørskovene har for plante- og dyreliv.

Først i felten, så på kontoret

”Jeg har 48 fælder til flyvende insekter i fire forskellige rørskovsområder af Vejlerne. Desuden 200 faldfælder, hvor de insekter, der lever ved jordoverfladen af rørskoven, kan fanges. Derudover laver jeg undersøgelser af plantelivet i forskellige aldre af rørskov”, siger Line Holm Andersen.

Sommeren vil blive brugt på at røgte fælderne en gang om ugen og samle fangsterne i små glas. Til efteråret venter arbejdet ved mikroskopet og i litteraturen på kontoret med at sætte artsnavne og antal på insektfangsterne fra Vejlernes rørskove.

”Jeg undersøger og sammenligner artsrigdommen i meget gammel rørskov, der ikke er høstet i 25 år, med områder, hvor der er høstet tagrør i 2015 og i år. Målet er at finde ud af, hvor ofte en rørskov skal høstes for at opnå de bedst tænkelige forhold for en høj artsrigdom af planter og insekter. Mine konklusioner kan så indgå i de forvaltningsplaner, som Aage V. Jensen Naturfond lægger for fremtidens natur i reservatet”, siger forskeren.

Umiddelbart ser det ud til, at rørhøst øger rigdommen af planter. Og biomassen af flyvende insekter ser ud til at være større i nyligt høstede arealer, end den er i gammel urørt rørskov.

Der anes også en tendens til større udvikling af pilekrat i de ældste dele af rørskovene.

En uvejsom jungle af tagrør

Med sine rundt regnet 2.000 hektar rørskov huser Vejlerne de største sammenhængende områder med tagrør i Skandinavien. Sine steder rejser rørskoven sig i tre meters højde, og hvis man gik dybt ind i junglen af tagrør, vil man kunne fare vild som kun få andre steder i Danmarks natur. Rørskoven er i stand til at opsluge sine besøgende.

”Tagrøret er den nordiske naturs svar på bambussen. Rørskovene kan blive meget kompakte. De kan også blive så tørre, at de mister deres værdi som ynglepladser for sumpfugle, insekter og et varieret planteliv. Forskningen og fældefangsterne i Vejlernes rørskove af forskellig alder skal give os et fingerpeg om, hvordan vi bedst kan forvalte vores områder med tagrør, så de gavner fleste arter. En nøje planlagt rørhøst er et vigtigt værktøj. Derfor har vi lavet en aftale med et hollandsk firma, der i en foreløbig fem år lang periode frem til 2020 vil høste tagrør på cirka 70 hektar rørskov pr. sæson. Hollænderne får tagrørene kvit og frit. Til gengæld får vi naturpleje, som vil gavne planter, insekter og mange af de fuglearter, som gør Vejlerne til et af de vigtigste vådområder i Nordvesteuropa”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond i Vejlerne.

Våde, varierede rørskove, tak

Danmarks største bestande af ynglende traner, grågæs, rørdrummer og adskillige arter af sjældne sumpfugle har deres reder i rørskovene. Mange af disse fugle er afhængige af en rørskov, der er varieret, og som svupper af sjapvand.

”Tagrør vokser frem med et nyt skud hvert forår. Når de gamle rør visner og knækker, lægger de sig lag på lag i rørskovens bund, som på den måde hæver sig og gradvist bliver mere tør. Denne proces fjerner livsgrundlaget for sumpfuglene, mens pilebuske og mindre træer kan vandre ind og skabe krat i stedet for rørskov. De hollandske rørhøstere fjerner biomasse for os, og forebygger på den måde en ændring af den våde rørskovsnatur, der er så enestående i Vejlerne”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Høsten af tagrør foregår dog ikke overalt i det lave land. Langt størsteparten af Vejlernes rørskove får lov til at stå urørte og blive gamle.

”Det er kun cirka 5 procent af vores rørskove, der hvert år høstes. På den måde får vi en stor variation, hvor ungt veksler med gammelt, og hvor mange arter af fugle, insekter og planter kan finde netop den niche, de har brug for, når de skal finde føde eller yngle. En mosaik af forskellig rørskov er bedre end en stor ensartet flade med samme alder. Hvis en rørskov bliver tæt, tør og monoton, er den som en kornmark. Da er den ikke værdifuld for ret mange arter”, siger driftslederen i Vejlerne.

Når Line Holm Andersens forskningsprojekt i 2020 kommer med sine konklusioner, vil de komme til at indgå i forvaltningen af Skandinaviens største rørskove. Og om alt går vel, vil sumpfuglene, insekterne, floraen og faunaen trække det længste strå.

FAKTA OM TAGRØR

Tagrøret er den største græsart i Norden.

Planten er flerårig, og den kan blive op imod 4 meter høj.

Dette hårdføre sumpgræs vokser vildt på alle kontinenter på nær Antarktis.

Tagrør er knyttet til vand, og det vokser ved søer, åer, strandsumpe, strandenge og i kystnære områder, for det tåler en vis påvirkning af salt.

Planten har en evne til at danne rene bestande, som lægger beslag på store arealer.

Tagrøret udskiller væksthæmmende stoffer, som bevirker, at der ikke kan vandre andre planter ind omkring dens voksesteder.

Tagrør er ikke kun skattet som tækkemateriale, den store græsart er også blevet brugt i vandrensningens tjeneste.

I rodzoneanlæg ledes spildevand gennem tætte bevoksninger af tagrør, der optager næringsstofferne fra vandet og på den måde renser forurenet vand.

Godt skjult i rørskovene står fælderne af klart plastikmateriale og fanger insekter, der kommer flyvende i rørskovens øverste etage. Fangsten dumper ned i en balje med vand, og Line Holm Andersen røgter sine fælder en gang om ugen. Foto: Jan Skriver

FAKTA OM VEJLERNE

Det videnskabelige fuglereservat Vejlerne består af rundt regnet 6.000 hektar rørskove, sumpe, krat, enge og søer.

Flere end 300 fuglearter er registreret i reservatet, og cirka 130 af dem har ynglet.

Danmarks største ynglebestande af rørdrum, rørhøg, grågås, trane, skægmejse og sortterne har hjemme i Vejlerne.

Også set med globale øjne er reservatet unikt.

Vejlerne har international betydning for en række arter af vandfugle, og området er udpeget til Ramsarområde, fuglebeskyttelsesområde og habitatområde.

Det betyder, at Danmark som nation har pligt til at beskytte vådområdets naturværdier.

Driften af Vejlerne går blandt andet gennem en nøje styret vandstand, kreaturgræsning, slåning og rørhøst.

Den målrettede drift med naturen i hovedrollen har ført til en markant fremgang for en lang række arter af ynglefugle.

Fangsterne fra foråret og sommeren vil i løbet af efteråret og vinteren blive analyseret, artsbestemt og talt op på Aalborg Universitet, hvor Line Holm Andersen er Ph.d.-studerende. Foto: Jan Skriver

Yderligere oplysninger

Line Holm Andersen
Ph.d.-studerende, Aalborg Universitet
Tlf.  28 15 10 37.

Niels Dahlin Lisborg 
Driftsleder, Aage V. Jensen Naturfond, Vejlerne
Tlf. 97 99 30 44
Mobil. 40 12 55 99
Email: ndl@avjf.dk