Af Jan Skriver
Gåselort, ekskrementer fra andefugle og efterladenskaber fra Europas højeste fugl, tranen, betyder forsvindende lidt i det samlede regnskab over tilførslen af næringsstoffer, som gøder algerne i søerne i De Østlige Vejler og derfor skaber uklare vande med færre vandplanter.
Sådan lyder konklusionen i en aktuel videnskabelig rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som stiller skarpt på natur og vandmiljø i De Østlige Vejler.
”De tusindtallige flokke af gæs og hundreder af traner, der fouragerer på agerland i Vejlernes naboområder og flyver ind i De Østlige Vejler for at overnatte, er uden nævneværdig betydning for vandkvaliteten i forhold til de øvrige kilder til kvælstof og fosfor, som ender i søerne, hvor de gøder algerne”, siger Preben Clausen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Faunaøkologi, Aarhus Universitet.
Han er en af hovedforfatterne til rapporten ”Udvikling af en forvaltningsstrategi, der tilgodeser hele økosystemet i De Østlige Vejler”. Her er fuglenes gødende indvirkning på vandmiljøet i søerne og på Bygholm-engen sat under lup i lyset af de markante fremgange, der er sket for flere arter.
For hvad betyder det for søer og enge, når titusinder af fugle, der har ædt sig mætte i det omgivende landbrugsland, slår sig ned og tømmer deres tarme på engene i Vejlerne?
Fuglenes bidrag udgør promiller
Særligt bestandene af bramgås, kortnæbbet gås, grågås og trane er vokset betragteligt i antal, og har de senere årtier i stigende grad benyttet enge i De Østlige Vejler som rasteplads i både dag- og nattetimer.
Men selv om de klatter flittigt i det videnskabelige reservat, er deres efterladenskaber et komma i den store bog om den forringede vandkvalitet, der er set i Vejlernes søer de seneste årtier, og som omtales i samme rapport.
”Fuglenes tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne Glombak, Selbjerg Vejle og Lund Fjord udgør promiller i forhold til de tilførsler af næringsstoffer, der sker til vandområderne fra oplandets landbrugsområder og fra atmosfæren i form af nedbør”, siger Preben Clausen.
Målinger i 2017-2018 har estimeret en årlig tilførsel til Lund Fjord på 38 tons kvælstof og 2,3 tons fosfor. Fra de andre søer er der ikke nyere målinger, men Selbjerg Vejle fik i år 2000 tilført omkring 50 tons kvælstof og 23 tons fosfor. Glombak fik samme år over 41 tons kvælstof og godt 2 tons fosfor fra opland og nedbør. I Lund Fjord lød tilsvarende tal for 1999-2000 på 62 tons kvælstof og 2,3 tons fosfor.
Stort set alle gæs og svaner i De Østlige Vejler overnatter på Bygholmengen, og bruger dermed ikke søerne som nattesæde. Det underbygger GPS-mærkning af 32 kortnæbbede gæs, der fra september 2018 til april 2019 viste, at gæssene fløj til overnatning på engen og ikke på søerne.
Fugle og fæces på vejen mod facit
Ved at beregne gødningsmængden for de respektive fuglearters antal og sammenholde det med tidsrummet, hvori de opholdt sig i søerne og på engene, kunne forskerne estimere, hvad flokkene af rastende svaner, gæs, andefugle, traner og måger samlet set tilførte området af næringsstoffer.
I regnestykkerne blev der brugt hollandske beregningsmodeller over gæssenes daglige bidrag af næringsstoffer. I Holland har biologer årtiers erfaring i forskning i gåseflokkes indvirkning på deres omgivelser. Fra fugletællinger, som hvert år foretages i Vejlerne, kender forskerne udviklingen i antallet af rastende fugle gennem årtier, og i forskningsprojektet blev der udført særligt hyppige og detaljerede tællinger af nat- og dagrastende fugle. Derfor havde forskerne et nøje kendskab til antallene af rastende fugle, hvorfor et præcist regnestykke kunne stilles op.
For eksempel tilbragte de overnattende vandfugle til sammen knap fire millioner nætter i området i løbet af et år fra oktober 2018, mens dagrastende taffelænder og troldænder opholdt sig i området i 71.100 dage. Disse ænder søger føde om natten, sandsynligvis i Limfjorden, men om dagen raster de i søerne i Vejlerne og tilfører dermed vandområderne næring ”udefra”.
Facit kom derefter til at lyde, at fuglenes bidrag til næringsstoffer i de tre store søer Glombak, Selbjerg Vejle og Lund Fjord blot udgør mellem 0,2 og 0,4 procent af den samlede mængde kvælstof, der bliver tilført disse søer. For fosfor drejer fuglenes bidrag sig om et sted mellem 0,5 og 2,1 procent af den samlede mængde.
Med andre ord er de meget synlige kæmpeflokke af fugle uden afgørende betydning for søernes ringe tilstand i de undersøgte år. Det er altså hverken svaner, gæs, ænder, traner eller måger, der har forringet vandkvaliteten i De Østlige Vejler.
Kreaturer på kost på engen
Særligt forår og efterår lægger Bygholm-engen arealer til tusindtallige flokke af gæs og svaner. Her er det beregnet, at vandfugle, i særlig grad gæs, i året for undersøgelsen gødede engen med 5,4 tons kvælstof og 626 kilo fosfor.
Fuglenes bidrag er formentlig med til at øge kvaliteten af græsningen på en af Danmarks største engflader, oplyser Niels Dahlin Lisborg, der er Aage V. Jensen Naturfonds driftsleder i Vejlerne. Han påpeger, at fonden ikke gøder nogen steder i Vejlerne.
I 2020 vejede flokken af græssende kreaturer i hvert fald 57 tons mere, da de efter fem måneders græsning, blev hentet hjem på stald. I gennemsnit havde hvert kreatur ædt sig 100 kilo tungere på Bygholm-engen fra maj til oktober, fortæller Niels Dahlin Lisborg.
