Forskere sætter fokus på søer:

Søerne i De Østlige Vejler lider

Mængder af næringsstofferne fosfor og kvælstof gøder algerne i Vejlernes søer, så vandet bliver grønt og uklart. Fiskelivet ændrer sig, og bundplanter forsvinder, så planteædere blandt vandfuglene mister deres fødegrundlag. Nu stiller en ny videnskabelig rapport skarpt på problematikkerne i et af Nordvesteuropas vigtigste fugleområder. Og forskerne giver deres bud på en strategi, der kan forvandle forurenede søer fra grumsede vande til mere klarvandede søer. Højere vandstand og fokus på naboarealer til Vejlerne er blandt mulighederne i kampen for renere søer

Af Jan Skriver

Planteædende vandfugle som knopsvaner, pibesvaner, blishøns og pibeænder har fået sværere ved at finde føde i søerne i De Østlige Vejler. Flere af arterne er faldet markant i antal.

I løbet af de seneste 20 år er der sket en forværring af vandkvaliteten i disse vandområder, som hører til de fuglerigeste søer i Danmark.

Siden 1999/2000 er koncentrationen af fosfor øget markant i Selbjerg Vejle og Glombak, mens tendensen i den klarvandede og planterige Han Vejle med sin store bestand af aborrer bevæger sig i retning af øget forurening med fosfor, der risikerer at få økosystemet i en af De Østlige Vejlers reneste ferske vandområder til at få det endnu værre.

Kun i Lund Fjord er vandkvaliteten ikke blevet ringere de seneste to årtier, men det skyldes, at denne sø i årtier har været det mest næringsstofbelastede vandområde i Vejlerne.

Sådan lyder konklusionen i centrale dele af en aktuel videnskabelig rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som stiller skarpt på en række problematikker i De Østlige Vejler.

Han Vejle risikerer øget algevækst

”Vi har målt en stigende koncentration af fosfor i Selbjerg Vejle og Glombak sammenlignet med situationen i årene omkring 1999/2000. Belastningen med næringsstoffer i Lund Fjord er derimod ikke øget de seneste 20 år, men det hænger sammen med, at den allerede omkring årtusindskiftet var stærkt belastet af fosfor og kvælstof. Det er til gengæld nyt, at tendensen i Han Vejle, der i mange år har været klarvandet, rig på bundplanter og huset en god bestand af aborrer, nu bevæger sig i negativ retning i en grad, så den økologiske balance i denne sø risikerer at tippe med øget algevækst og ændret fiskefauna og bundvegetation til følge. Et tidligt og varmt forår kan ændre miljøtilstanden i Han Vejle dramatisk”, siger Torben Linding Lauridsen, der er seniorforsker hos Institut for Søøkologi, Aarhus Universitet, og en af hovedforfatterne til rapporten ”Udvikling af en forvaltningsstrategi, der tilgodeser hele økosystemet i De Østlige Vejler”.

Han Vejle har ikke et opland, hvorfra der kan komme næringsrigt vand ind i søen, men den kan få næringsrigt vand ind, når der sker opstuvning af vand i Østre Landkanal ved højvande i Limfjorden. I situationer med højvande lukker landkanalens sluse på Bygholmdæmningen, så der ikke kan komme saltvand ind, men det kan resultere i et tilbageløb af næringsrigt vand fra landbrugsarealer ind i både Lund Fjord og Han Vejle. En mulig løsning på den problematik kunne være at etablere et pumpesystem i slusen, så vandet fra Østre Landkanal kan pumpes ud ved højvande i Limfjorden i stedet for at løbe tilbage mod søerne.

Gylle kan spores i søerne

De forurenede søer er animalsk/human påvirkede, hedder det i rapporten. Med andre ord stammer fosfor og kvælstof fra husdyr og menneskelige aktiviteter. Det kan dokumenteres ved hjælp af isotopanalyser, som eksempelvis afslører, at gylle fra landbrugsdriften i oplandet til Vejlerne spiller en negativ rolle for søernes vandkvalitet.

En justering af landbrugsdriften i randområderne er et af de håndtag, der kan skrues på, i bestræbelserne på at få renere søer.

”Ændringer til mere miljøvenlig landbrugsdrift kan ske enten i kraft af aftaler med landmændene eller ved at købe naboarealer, hvor der kan etableres bufferzoner, der kan opfange og omsætte næringsstofferne, inden de når ud i Selbjerg Vejle, Glombak, Lund Fjord eller Han Vejle”, siger Torben Linding Lauridsen.

Høj vandstand er vejen frem

Rapporten påpeger, at søerne vil opnå en miljømæssig gevinst ved en højere vandstand. Når vandet opholder sig i længere tid i søerne, kan der opnås en større selvrensende effekt, fordi næringsstofferne omsættes bedre med større volumen i søerne.

Det er også vigtigt, at miljøet er så fersk som muligt i De Østlige Vejler. Her spiller slusen på Bygholmdæmningen den absolutte hovedrolle. Ved højvande i Limfjorden lukker sluseportene og sikrer dermed, at saltvand fra det marine fjordmiljø løber ind på Bygholm Vejles engflader og i Østre Landkanal, hvor det risikerer at strømme nordpå til Lund Fjord.

”Den nuværende slusepraksis bør opretholdes, så man forebygger saltpåvirkningen. Et ferskt vandmiljø giver levevilkår til dyreplankton som dafnier, der er med til at filtrere vandet i søerne og sikre bestande af rovfisk som aborrer og gedder”, siger seniorforskeren.

Drænvand må ikke løbe baglæns

For Lund Fjord er det afgørende, at der ikke fra Østre Landkanal sker et tilbageløb af næringsrigt drænvand, som stammer fra de sandede landbrugsområder øst for De Østlige Vejler.

”Som en ekstra garanti for, at der ikke løber vand ’baglæns’ i Østre Landkanal kan man overveje at etablere en pumpefunktion, som aktivt kan sende det næringsrige drænvand ud i Limfjorden, så det ikke gør skade i Vejlerne. Hvis man gik radikalt til værks for at undgå drænvand fra oplandet øst for De Østlige Vejler, kunne man grave en ekstra kanal øst for Østre Landkanal. Den kunne så tage imod det næringsrige drænvand og lede det direkte til Limfjorden uden at det påvirkede søerne i Vejlerne”, siger Torben Linding Lauridsen, der påpeger, at dyrkning af majs øger miljøbelastningen på De Østlige Vejler.

”Det er alment kendt, at udvaskningen af kvælstof er særligt stor fra majsmarker sammenlignet med andre afgrøder. I modsætning til majs er for eksempel kløvermarker med til at fiksere kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet. Derfor kan et ændret valg af afgrøder eller et kombineret afgrødevalg være en af vejene til at opnå renere søer i Vejlerne”, siger seniorforskeren.

Vandets vej skal kortlægges

Et øget samarbejde med kommunerne Thisted og Jammerbugt, der er de lokale naturmyndigheder, er også en faktor på vejen mod renere ferske vande.

I henhold til vandrammedirektivet er kommunerne forpligtet til at sikre et NATURA 2000-område som Vejlerne en god økologisk tilstand.

I et samarbejde med de kommunale myndigheder bør kanaler, grøfter og dræn nøje kortlægges, så man detaljeret kender alle aktuelle tilløb til De Østlige Vejler.

Den seneste kortlægning af dræn og tilløb stammer helt tilbage fra 1970’erne, så der er i høj grad brug for en opdatering på området.

Et nøje kendskab til kilderne af drænvand og tilløb til søerne vil gøre det muligt at sætte målrettet ind i bestræbelserne på at få rene ferske vande med rig bundvegetation og stabile bestande af fisk.

”Vi har noteret forskernes resultater, som bekræftes af fuglemoniteringen igennem årene. Vi vil som en naturlig konsekvens kontakte ansvarlige myndigheder for at høre, hvor de står, og hvad mulighederne er for at få vendt den negative udvikling”, siger biolog i Aage V. Jensen Naturfond Lars Malmborg.

Når næring ændrer økosystemet

Fiskelivet i de fleste af søerne i De Østlige Vejler har ændret sig dramatisk, så det i dag er fiskearten skalle, der dominerer.

Der er en klar sammenhæng mellem en søs miljøtilstand og skallebestandens størrelse. Skaller medvirker til at gøre søerne grønne og uklare, fordi de æder det dyreplankton, som lever af alger og dermed bidrager til at sikre klare vande

Også i Han Vejle, der har været en af Vejlernes reneste søer, er der sket en ændring i løbet af de senere år.

I 1999/2000 dominerede aborren, i dag dominerer skallen som en indikator for, at vandområdet er udsat for en større belastning med næring.

Der er også store ændringer i vegetationen. Tidligere dominerede børstebladet vandaks, som især svanerne ernærede sig af.

Denne vandplante er i stigende grad erstattet af akstusindblad, som er en tolerant plante, der bedre kan klare næringsrige vande.

For det ferske vandmiljø er det bedre med akstusindblad end slet ingen vandplanter, men børstebladet vandaks er den bedste fødekilde for vandfugle som svaner, gæs, svømmeænder og blishøne.

FAKTA OM VEJLERNE

Aage V. Jensen Naturfond fik i 2003 undersøgt tilstanden i Vejlernes søer, og det kunne dengang konstateres, at søerne havde en ganske gunstig natur- og miljøtilstand.

Sideløbende blev der hvert år i samarbejde med Aarhus Universitet foretaget intensive moniteringer af ynglende og rastende fugle.

Naturfonden har gennem årene kunnet konstatere vigende bestande af rastende fugle i søerne i De Østlige Vejler.

Det foranledigede et ønske om at undersøge tilstanden i søerne.

Det kunne blandt andet lade sig gøre gennem den forskningsdonation, som Aarhus og Aalborg Universitet fik, og som har udmøntet som i den rapport, der danner grundlag for denne artikel.

Det videnskabelige reservat Vejlerne består af rundt regnet 6.000 hektar rørskove, sumpe, krat, enge og søer.

320 fuglearter er registreret i reservatet, og cirka 130 af dem har ynglet.

Danmarks største ynglebestande af rørdrum, rørhøg, grågås, trane, skægmejse og sortterne har hjemme i Vejlerne.

Også set med globale øjne er reservatet unikt.

Vejlerne har international betydning for en række arter af vandfugle, og området er udpeget til Ramsarområde, fuglebeskyttelsesområde og habitatområde.

Det betyder, at Danmark som nation har pligt til at beskytte vådområdets naturværdier.

Driften af Vejlerne går blandt andet gennem en nøje styret vandstand, kreaturgræsning, slåning og rørhøst.

Den målrettede drift med naturen i hovedrollen har ført til en markant fremgang for en lang række arter af ynglefugle.