En af den danske naturs mest spektakulære forestillinger kan i denne tid opleves to gange dagligt i Vejlerne i Nordvestjylland. Sceneriet byder på en kort morgenforestilling og en længere udgave om eftermiddagen.
Bygholmengen, der er Danmarks største sammenhængende kreaturgræssede engflade, lægger scene til, mens de absolutte hovedroller spilles af traner fra nær og fjern. Scenografien er lagt i hænderne på landet mellem hav og fjord. Vejrliget bestemmer lyssætningen.

”En stor del af de traner, der har ynglet i Nordjylland, samles efter deres yngletid i Vejlerne, som de bruger til danseplads og sovested. De store fugle er her hele oktober og november med, hvis vejrer er mildt uden sne og frost”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder i Vejlerne for AAGE V. JENSEN NATURFOND.

Kåd og klassisk forestilling

Han anbefaler publikum at spejde efter traner fra publikumscenteret på hovedvej A 11. Her kan tranerne ses på afstand. Hvis man vil lidt tættere på scenekanten, er Kraptårnet øst for Bygholmengen at foretrække. Hvis heldet er ude, trækker flokkene på tæt hold over tårnet på vej mod engens flade, grønne danseplads.

”Det kan også lade sig gøre at se traneflokke flyve ind over rørskovene på vej mod Bygholmengen, hvis man opholder sig i Kærup Holme Skjulet eller ved gangbroen i Han Vejle. De fleste traner bruger de lyse timer på at søge føde i landbrugsområderne øst for Vejlerne og vestpå mod Klim og Fjerritslev. Måske vender fuglene allerede midt på eftermiddagen tilbage til Bygholmengen for at gøre klar til natten. Men i hvert fald sidst på eftermiddagen er alle traner samlet, og så er der for alvor gang i en ofte kåd forestilling, som efterhånden er blevet klassisk i Vejlernes natur”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Rekord på 320 traner i flok

Ornitologen og fugletælleren Henrik Haaning Nielsen talte i begyndelsen af september 320 traner til kollektiv overnatning i Vejlerne. Det er det højeste antal, der indtil nu er registreret på tranernes samlingssted i området.
”Det er bedst at opleve sceneriet med tranerne om eftermiddagen, fordi det da strækker sig over længere tid. I daggryet, når tranerne forlader deres sovepladser i de store rørskove, har de mere travlt med at komme afsted for at søge føde. Om eftermiddagen går dansen ofte i flere timer, og fuglenes trompeteren genlyder på stille dage kilometervidt omkring. Det er først omkring skumringstid, at fuglene flyver ind i rørskovene for at sove i sikkerhed for rovdyr”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Hvide hejrer på aftentræk

Fugletæller Henrik Haaning Nielsen har på det seneste talt andre store vingefang i Vejlerne end traner. Han har konstateret, at området huser hele 11 havørne, hvoraf de 9 er set på samme tid på Bygholm-engen.
Og nu har et nyt fænomen indfundet sig i det nordjyske naturområde, nemlig aftentræk af sølvhejrer, der ligesom traner overnatter kollektivt. Der er dog ikke trompetlyde med i sølvhejrernes repertoire.
”Det er ganske spektakulært at opleve hvide sølvhejrer i små flokke på vej mod overnatning. Cirka 25 sølvhejrer overnatter sammen i områderne nord på Bygholm Vejle. Deres træk kan ses fra Kraptårnet. Det lader til, at sølvhejrerne flyver til overnatning senere på dagen, end tranerne gør. Det er først i tusmørket, at hejrerne trækker forbi Kraptårnet”, siger Henrik Haaning Nielsen.

Gåsesnak genlyder over engen

Mens de hvide hejrer er tyste, er der andre, som snakker ekstraordinært højlydt på engen i denne tid. Rundt regnet 20.000 kortnæbbede gæs, der netop er ankommet til det nordjyske fra arktiske yngleområder på Svalbard, opholder sig i disse oktoberdage på Bygholm-engen.
Her lægger de arktiske gæs beslag på en del af lydbilledet, der ellers er domineret af tranetrompeter.