En epoke med Mogens Bøgeskov Andersen som driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond i et af Nordeuropas vigtigste naturreservater, Vejlerne, er forbi. Efter et kvart århundrede på posten emigrerer han fra Hannæs til Thy, og skifter udsigten over enge og rørskove ud med plantager og klitheder.

I mere end 100 år har Bygholm Vejle Mølle været Vejlernes vartegn, men de seneste årtier har møllen fået selskab af en håndfuld elegante fugletårne med en tilsvarende karisma i det flade landskab mellem hav og fjord.

Det er blandt andre driftsleder Mogens Bøgeskov Andersens fortjeneste, at Vejlernes fugletårne er blevet banebrydende og publikumsvenlige, mens de på samme tid klæder deres nabolag i en grad, så man tror, at de har rødder, og er vokset naturligt ud af terrænet.

”Da Kraptårnet som det første i rækken blev bygget i 1994, var der kun få fugletårne i Danmark, så på mange måder måtte vi finde og udvikle vores egen stil. Sammen med husarkitekten i Aage V. Jensens Fonde var jeg med til at lave de første skitser, som vi hen ad vejen raffinerede til de fugletårne og faciliteter for publikum, som vi kender i dag med plankestier, plancher, platforme og godt overblik over landskabet. Tækkerør fra Vejlerne blev naturligt nok en vigtig bestanddel af tårnene, som med tiden fik patina”, siger 65-årige Mogens Bøgeskov Andersen, der snart kan se tilbage på 27 år som driftsleder i Vejlerne.

Med udgangen af september er det for ham slut med at trække i de mange praktiske tråde, som knytter Vejlerne sammen til et af de vigtigste vådområder for vandfugle i Nordeuropa.

Da overlader han trådene til skovfoged Niels Dahlin Lisborg, der kommer fra en stilling i Naturstyrelsen.

For Mogens Bøgeskov Andersen har de 27 år i Vejlerne været en rejse, hvor kursen og kodeordene er skiftet fra jagt, fiskeri og kommerciel høst af tækkerør til naturpleje og en mere fuglevenlig drift samt et større hensyn til et støt stigende publikum.

Han blev ansat i 1987 af de tidligere private ejere af Vejlerne, og han fulgte med i købet, da Aage V. Jensens Fonde i 1993 erhvervede reservatet.

”Jagten i Vejlerne stoppede efter 1995, og fiskeriet, der fra 1930’erne til 1990’erne beskæftigede to mand på fuld tid, er i dag en skygge af sig selv. Høsten af tagrør til tækkemateriale var slut på kommercielt plan efter vinteren 1996/97. En flere årtier lang epoke med specialdesignede maskiner til tagrørshøst var forbi. Det kunne ganske enkelt ikke svare sig at høste og sælge tagrør, fordi markedet blev bombarderet med billige tækkerør fra Østeuropa”, siger Mogens Bøgeskov Andersen.

”I dag slår og høster vi tagrør primært af hensyn til fuglene og ikke forretningen. Plejen af Vejlernes våde enge, så de bliver ved med at være gode yngleområder for engfugle, er blevet en af hovedopgaverne i driften af området. I min tid er der blevet godt 200 hektar mere eng i reservatet på bekostning af den rørskov, der uden målrettet naturpleje vil vokse ud af engarealerne og overtage naturscenen”, siger den snart forhenværende driftsleder.

Afgræsning er en vital del af den åbne engnaturs pleje, men det er blevet sværere at skaffe tilstrækkeligt med kreaturer.

”De seneste 15 år er der kommet en større andel af kødkvæg i stedet for malkeracerne på Vejlernes enge. Vi har færre dyr på græs. Til gengæld giver kødkvæg et større græsningstryk, fordi de store tunge dyr går med hovedet i vegetationen det meste af tiden, mens malkeracerne pjatter meget i stedet for at passe deres opgaver som naturplejere”, siger Mogens Bøgeskov Andersen.

I 2014 græsser 490 dyr i De Østlige Vejler med den største flok på 370 dyr i fællesgræsningen på Bygholm Vejle. Det er de dyr, man kan se fra hovedvej A11. I De Vestlige Vejler er der cirka 250 dyr på græs.

Fra Vejlernes åbne vidder ved Limfjorden og tjenesteboligen ved Bygholm Vejle Mølle har driftslederen sammen med sin hustru Margit udvist faneflugt, som han selv siger. Ægteparret er flyttet fra Hannæs til Thy.

”Vi har indrettet os i et tidligere skovløberhus i Nystrup Plantage nær Vang og Vandet Sø. På nogle områder kommer vi til at savne årstidernes skiften og de fantastiske scenerier, som det vældige himmelrum over Vejlerne byder på året igennem, men jeg har nu 4.000 hektar anpartsskov lige ved hånden. Som nær nabo og medejer sammen med alle andre danskere til Nationalpark Thy og Hanstholm Vildtreservat, kommer jeg ikke til at savne herlighedsværdier i naturen i min hverdag”, siger Mogens Bøgeskov Andersen, der har et hængeparti i Vejlerne.

I flere år har der været planer om et fugletårn ved Østerild Fjord. Her vil driftslederen gerne være med til at sætte et sidste fingeraftryk på sin tid i ”Sumpfuglenes Forjættede Land”, som Vejlerne engang blev kaldt.