Da hun var godt 70 dage gammel, fløj hun 1. juli 2020 fra reden i den 12 meter høje eg på Lyngholmen ved Vilsted Sø i Vesthimmerland få kilometer fra Limfjorden. Hun havde fået navnet Tove af ringmærkere og forskere, som uger forinden havde ringmærket den ganske unge ørn og sat en GPS-sender på ryggen af hende.

Nu skulle Tove til at tage en tørn i videnskabens tjeneste. Som eneste unge i reden havde hun fået al opmærksomhed og rigeligt med føde fra sine forældre, så hun var i god foderstand og kondition, da hun forlod reden, hvor hun var klækket. Hun fløj afsted som en af de hidtil yngste GPS-mærkede havørne, forskerne har kendt til i Danmark.

Tur til Skagen og retur

I juli og august opholdt Tove sig ved den fædrene Vilsted Sø, men så meldte rejselysten sig. En af de første dage i september fløj hun vestpå over Løgstør Bredning for at nå Bygholm-dæmningen i Vejlerne.

Efter kort tid på Bygholm Vejle tog pokker ved hende, og hun fløj til Skagen Odde, hvor hun omkring Bunken Klitplantage formentlig har opdaget Danmarks nordlige endestation Grenen og de store havområder, hvorpå hun er vendt om. Tove lagde så kursen mod syd og opholdt sig fem dage i Lille Vildmose, inden hun efter en tur mod sydvest gennem Jylland slog sig ned ved Ringkøbing Fjord.

Siden oktober har Tove været stabil i området omkring Ho Bugt nord for Esbjerg. Ligesom mange andre unge havørne er Vadehavet tilsyneladende en nøglelokalitet for unge urutinerede ørne.

Jyske ørnes kerneområde

”Der tegner sig et mønster af, at unge havørne fra hele Jylland bruger Skallingen, Ho Bugt, Langli, Fanø og Rømø, ja hele Vadehavet som jagtmarker og vinterkvarterer. For eksempel er der opdaget flere overnatningspladser for havørne i regionen blandt andet i Bordrup Klitplantage ved Ho Bugt, hvor også Tove har overnattet. Og på Fanø er der for eksempel talt hele 40 havørne til kollektiv overnatning”, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Som en kuriøs detalje har GPS-signalerne fortalt ørneforskerne, at Tove har mødt sin et år ældre bror Asvig, der kom til verden i reden ved Vilsted Sø i 2019 og fik en GPS-sender sat på. De to søskende har i efteråret 2020 opholdt sig sammen en tid ved Ho Bugt.

Ny viden på kort tid

”GPS-teknikken skal de næste år give os svarene på de mange ubesvarede spørgsmål, vi fortsat har om Danmarks havørne, så vi kan beskytte dem endnu bedre, end vi gør i dag. Når unge havørne forlader rederne, flyver de en sårbar og usikker tid i møde, når de som uerfarne jægere skal klare sig selv. De første par måneder bliver de fodret af forældrene i redeområdet, men i løbet af efteråret bryder de op og flakker derpå meget om. Det er her, vi med GPS’senderne meget effektivt og på kort tid kan høste detaljeret viden om deres færden”, siger Daniel Palm Eskildsen.

Hver 30. minut fortæller GPS’en med meterpræcis nøjagtighed, hvor ørnen, der bærer senderen, befinder sig og i hvilken højde og med hvilken hastighed, rovfuglen flyver.

Livsbaner for ørne i lavland

GPS-mærkningen af de unge havørne finder sted i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, hvor lektor Anders Tøttrup er tovholder i ørneforskningen. Han er også manden bag GPS-mærkningen af de danske kongeørne.

”I blandt andet Norge og Tyskland har man flere erfaringer med GPS-mærkede havørne. Men i Danmark ved vi kun lidt om, hvordan vores hjemlige havørne spreder sig i det danske landskab med dens mange åbne fjordområder. GPS-teknikken vil blandt andet kunne fortælle os, hvordan havørne bevæger sig i et tæt befolket og bebygget lavland. Og vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan ørnene reagerer i forhold til vindmøller både til havs og på land”, siger Anders Tøttrup.

En af første GPS-mærkede unge danske havørne blev netop dræbt i en kollision med en vindmølle på Falster, så her kom der ny, sikker viden for en dag på en ulykkelig baggrund.

Toprovfugl til alle tider

Forskerne håber, at GPS-senderne vil afsløre hvilke levesteder, havørnene benytter i deres første leveår, efter at de har forladt reden. En sådan viden kan bruges til at beskytte havørnene bedre i de år, hvor de store rovfugle ikke er bundet af yngelpleje og derfor ikke knyttet til et bestemt revir.

Det er først i fire-fem-årsalderen, at havørnen bliver kønsmoden, danner par og får kløerne over egne jagtmarker.

Også ørnenes færden i vinterhalvåret, hvor kulde og is kan tvinge dem langt væk fra deres faste jagtområder, rummer mange ubesvarede spørgsmål til GPS’en.

”Vi forventer os meget af de data, der kommer ud af projektet. Vi har at gøre med en havørnebestand i Danmark, der fortsat er i kraftig vækst, efter at ørnen genindvandrede for få årtier siden. Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv”, siger Anders Tøttrup.

Det ørnevenlige land

I flere år har Dansk Ornitologisk Forening via sin hjemmeside sendt live fra en havørnerede med web-kamera ved Hyllekrog-Saksfjed på Lolland, og ørne-tv fra rovfuglenes familieliv er blevet en publikumstræffer.

De to ørneunger i reden med ørne-webben blev i 2020 en del af GPS-projektet. Publikum kunne ikke alene følge ørnene døgnet rundt i levende billeder på hjemmesiden, de kunne også via GPS-signalerne se, hvilke ruter rovfuglene valgte i livet, da de forlod reden. Og mange danskere fulgte med i historien om havørnen Kim, der få måneder gammel i efteråret 2020 bukkede under for fugleinfluenza. Hun blev fundet død ved hjælp af GPS’en.

De flyvende ambassadører

”Havørnene er på mange måder ambassadører for fuglelivet i Danmark, og det er en stor folkelig interesse for at følge dem og passe på dem. At havørnene i reden med ørnewebben er med i GPS-projektet har været med til at give forskningen en ekstra dimension ved at brede ny viden ud til mange mennesker”, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening.

Han er også klatrekongen i DOF, og siden 2007 har han været manden bag 107 af de senere års ringmærkninger, når ørneunger skal hentes ned fra reden i mange meters højde. For eksempel måtte Kim Skelmose kravle 32 meter op i et træ, da havørnen Frode fra Haderslev blev en del af GPS-projektet.

Projekt Ørn skønner, at Danmark de kommende år kan få en bestand af havørne på 150-180 ynglepar. I 2020 har 134 par havørne ynglet i Danmark, der geografisk set er det perfekte land for havørne.

Det danske landskab byder på cirka 7.300 kilometer kyster, snesevis af fjordområder og store søer alt sammen krydret af tusindvis af vandfugle, der er ørnens hovedføde.