Status på Filsø august 2017

Af Theis Kragh – Associate Professor Department of Biology University of Copenhagen

Dybdeudbredelse af vandplanter

I løbet af foråret har sigtdybden været fin i perioder, dette betød at jeg har kunne registrere spirende vandplanter ned til 110 cm i Mellem sø og ned til 130 cm i Søndersø. Dette var også tilfældet sidste år. Undersøgelsen i her i august viste at dybde udbreddelsen i Mellem sø var på ca. 60 cm, hvilket er en anelse lavere end sidste års maksimale dybde på 65 cm.  Den store forskel fra sidste år til i år er Søndersø, hvor vandplanterne har været i stand til at overleve og etablere sig på 130 cm. I vestenden af søen er der nu etableret Kruset vandaks og Langbladet vandaks på et ganske betydeligt område der er 130 cm dybt. Langbladet vandaks har også etableret sig på et ganske lille område der hvor vandet kommer ind i Mellem sø fra Søndersø. Dette er de første større registrede bevoksninger med store vandaks arter. Det er meget ønskeligt at der bliver etableret større sammenhængende bestande af de store vandaks, da de fysisk minimerer resuspensionen af partikler, ved at reducere bølgerne. Ud over dette holder rødderne sammen på sedimentet og ilter det, så jern bliver iltet og kan binde fosfor. Endvidere øges nedsynkningshastigheden af partikler (også svævealger) i vandplantebevoksningerne, samtidig med at de fungerer som skjul for de store arter af zooplankton der effektivt kan filtre vandet for svævealger. Alt i alt har tætte bevoksninger af store vandaks en meget positiv indvirkning på vandet klarhed.

Krybende Søpryd

Krybende Søpryd er flerårig og spreder sig via udløbere.  Derfor skulle man gerne kunne genfinde den på samme lokalitet flere år i træk. Da vi har haft en del fund af Krybende Søpryd, som vi ikke har kunne genfinde selv med GPS koordinater på de enkelte planter, har jeg lavet en undersøgelse hvilke forhold vi skal sikre for at planterne overlever hen over vinteren, som er der hvor de forsvinder.

Jeg har i efteråret talt bestandet af Krybende Søpryd op på de registrede voksesteder. I starten af marts måned var der ikke forsvundet nogen de registrede planter der havde været oversvømmet siden starten af efteråret. Den ene bevoksning der ikke havde været vanddækket var væk og er ikke kommet igen i løbet af sommeren. I løbet af marts måned faldt vandstanden i søen og ca. 150 planter, i den store bevoksning i bunden af bugten ved Povls pold, var ikke længere dækket af vand.  Efter næste nattefrost var samtlige blotlagte planter døde, mens de resterede der var vanddækkede havde overlevet vinteren.   De overlevende 157 planter har stået vanddækket det meste af sommeren, hvilket har betydet at de er vokset meget langsomt grundet kulstof begrænsning. Planterne har ikke på nuværende tidpunkt lavet udløbere og har kun sat ganske få blomster.

Det ser ud til at Krybende Søpryd  meget afhængig af naturlig varierende vandstand (70 cm sidste år 63 cm i år fra maks til min). Vandstanden var 10 cm højere  i  foråret 2016 end 2017 ved sidste nattefrost. Høj vandstand om vinteren/foråret beskytter mod frost og lav vandstand om sommeren sørger for at planter ikke er kulstofbegrænsede.  Den naturlige hydrologi i området er delvist sat ud af funktion, da oplandet er kraftigt drænet. Dette ses også på vandføringsmålingerne der responderer kraftigt kort efter regnvejr med et kraftig puls. Dette er ikke den normale respons på sandede jorder, hvor en stor del af nedbøren penetrerer ned til grundvandet og medfører en ensartet  afstrømning over året.

Fiskesammensætningen

I starten af september laver vi årets fiskeundersøgelse. Der er ikke noget der tyder på at de gedder der blev gydt i søen foråret 2013 har haft succes med at yngle endnu. Hvis dette heller ikke er tilfældet i år vil jeg anbefale at vi laver en supplerende udsætning af geddeyngel. Det skulle være muligt at få lavet geddeyngel på Ringsted produktionsskole. Dette bør gøres for at sikre at der ikke kommer et kolaps i rovfiskebestanden.

Alt tyder på at aborrene klarer sig fint og udbreddelsen af store vandplanter på dybt vand skulle medføre endnu bedre konkurrenceforhold for aborreyngel i forhold til skalleynglet.

Artikel til URT

Filsøs artsrigdom stiger fortsat

Skrevet af Kaj Sand-Jensen, Theis Kragh, Lars Båstrup-Spohr, Peter Holm, Emil Kristensen, Jens Rye Larsen, Jens Chr. Schou, Bent Aaby og Bjarne Moeslund

De mange undervandsarter er fortsat på plads i Filsø. Søbredderne huser ustyrlige mængder af Nåle-Sumpstrå og Vandpeber-Bækarve, mens Krybende Ranunkel og Strandbo vokser i mere moderat antal og Krybende Søpryd er fåtallig. Årets nyfund er Pilledrager. Årets iagttagelse er, at kogræsning på få måneder effektivt kan genskabe åben bund på søbredder, som var under hastig tilgroning med høj rørsump. Miraklet lever videre i Filsø.

Søg og du skal finde, for selve blinde haner finder guldkorn.

Årets eftersøgning

Det var med håbet om at matche tidligere års artrigdom og endog finde nyindvandrede arter, at vi denne sommer drog til Filsø. Det er ikke fordi næringstilførslen til søen er blevet mindre og søvandet mere klart siden sidst. Næringstilførslen af især kvælstof er massiv fra de dyrkede marker øst for søen. Og selv om vandets brunfarvning fra de oversvømmede kornmarker falder, er sigtdybden fortsat blot omkring 0,5 meter. Men planterne har haft et år mere til at indfinde sig.

Vi blev ikke skuffede. Artsrigdommen var intakt, ja var endog øget. Selv når vi tager højde for Filsøs areal, er søens artsrigdom af vandplanter helt i top blandt danske søer (Figur 1). Også planternes udbredelse er øget. I Søndersø er dybdegrænsen for de højtvoksende Kruset Vandaks og Langbladet Vandaks rykket ud til 1,30 m, og deres lange skud strækker sig helt til vandoverfladen. Planternes dybdegrænse er uændret 0,6 meter i Mellemsø. Overalt på det lave vand dominerer Spinkel Vandaks og Børstebladet Vandaks, sidstnævnte på de mest eksponerede steder.

På forhånd havde vi opstillet en liste med små plantearter typisk for oversvømmede sandbredder og lavt vand, som kunne være dukket op i Filsø siden sidste år. En sådan liste er nyttig, fordi man  har tjekket artskaraktererne og har indstillet søgebilledet, så arterne ikke overses. Øverst på listen stod igen i år Korsarve, som sidst er rapporteret fra Danmark af Per Grøn i 2015 med yderst få individer på nordøstbredden af Filsø. Denne bred og andre har vi undersøgt minutiøst i både 2016 og 2017, men uden at vi fandt Korsarve. En stor Korsarve-bestand blev opdaget af Bjarne Moeslund tilbage i 1986 på delvis åben sandbund i Søvigsund, tæt på indløbet til Filsø i sydøst. Bestanden overlevede frem til 1991, men findes ikke mere, da voksestedet i dag er vokset til med tæt græs og overlejret af 30 cm sort, jernholdigt slam.

Vi har i år gravet ned gennem græstæppet til sandbunden og optaget et par spandfulde sand, som vi har spredt ud på bredden af et nygravet vandhul i området for at teste, om Korsarves frø monstro skulle have overlevet, og planten igen kan spire frem. For lige nu vokser Korsarve, os bekendt, ikke i Danmark, selv om der er mange egnede voksesteder ved den nye Filsø. Chancen for indvandring udefra ved egen kraft er tæt på nul, da der er mange hundreder km i fugleflugt til de få og små kendte spredningskilder for arten i Sverige og Norge.

Årets nyfund

Nummer to art på håbelisten var Pilledrager. Den har Bjarne for nylig opdaget i stort antal på tidvis vanddækket mudderbund i et regnvandsbassin etableret på en tidligere kornmark ved Ringkøbing. Opdagelsen gav næring til håbet om, at arten kan sprede sig til andre egnede områder i det vestjyske, og det bidrog med fornyet energi til afskridtningen af Filsøs søbredder. Marbæksøerne blot 25 km syd for Filsø er den nærmeste kendte lokalitet for Pilledrager.

På ekspeditionens tredjedag opdagede vi en tæt 0,5 x 0,8 meter stor Pilledrager-bevoksning på halvåben bund to meter bag de yderste Nåle-Sumpstrå-bestande på bredden af den store Søndersø. Bestanden er skiftevis tørlagt og under vand, afhængig af årstiden og vindstuvning. Ud fra bestandens størrelse gætter vi på, at Pilledrageren allerede spirede sidste efterår. Den kan med tanke på forekomsten ved Ringkøbing brede sig ganske hurtigt med sine udløbere.

De fleste kender nok Pilledrager fra afblæsningsfladerne i Råbjerg Mile eller sandbunden i de sure klitsøer langs vestkysten. Men Pilledrager vokser også fortrinligt på åben eksponeret sandbund med et fint organisk lag i Filsø, som har neutral til basisk pH. Arten var tidligere vidt udbredt i landet, endog i Østsjælland. Den kalkrige Lyngby Sø husede Pilledrager på de åbne, græssede søbredder i 1800-tallet. Nu om dage vokser arten blot i 1,8% af Flora Danica ruderne. Den har status som dansk ansvarsart, hvorfor nye forekomster er særligt glædelige.

De næste arter på vores håbeliste er Tvepibet Lobelie og Sekshannet Bækarve. De to tilhører som Pilledrager samfundet af lave planter, men de har ikke indfundet sig endnu. En stor bestand af Bændel-Vandaks vokser på beskyttede steder ved indløbet til søen fra Søvigsund, men arten er følsom over for mekanisk påvirkning og har ikke formået at rykke ind i den vindomsuste og bølgeombruste Filsø.

De fire yderligere nyfundne arter stod til gengæld slet ikke på vores håbeliste. Den ret almindelige art, Chara aspera er dukket op, så kransnålalgesamfundet på lavt vand nu omfatter ialt seks arter. Smalbladet Pindsvineknop er en sjælden art i Danmark og vokser nu fåtalligt på enkelte lavvandede steder i Filsø. Almindelig Vandkrans blev fundet med frugt på lidt dybere vand sammen med krydsningen mellem Græsbladet og Hjertebladet Vandaks (Potamogeton nitens). Krydsningen var tidligere vidt udbredt i landet, men er nu ret sjælden og begrænset til Vestjylland og Himmerland.

Artspuljen er altså meget høj og fortsat stigende i Filsø på grund af den høje regionale artsrigdom i området, gode spredningsmuligheder med fugle og den stedvis åbne bund til nykolonisering i søen. Pilledrageren har koloniseret et sted, som holdes tilpas åbent af den vekslende vandstand og bølgepåvirkningen. Men mange andre steder er det gåsegræsning og især køernes græsning og tramp, der holder vegetationen lav og stedvis åben.

Græsningens gavn

Et stort lavvandet område mod sydøst i Mellemsø var sidste år præget af hastigt stigende tilgroning med en blandet rørsump med især Enskællet Sumpstrå, Almindelig Sumpstrå, Vejbred-Skeblad, Bredbladet Dunhammer og Blågrøn Kogleaks. De høje arter var også i fuld gang med at overvokse og udskygge de lave bevoksninger af Vandpeber-Bækarve, Krybende Ranunkel, Nåle-Sumpstrå og Vandportulak. Ikke at forglemme søens maskot – Krybende Søpryd. De høje arter dannede efterhånden et bolværk ud mod vandet, som også gjorde det svært for engfuglenes unger at trænge igennem og komme ud til de vanddækkede flader for at fouragere.

Fortsatte denne udvikling et eller to år mere, ville området også blive overvokset af tætte måtter af Stortoppet Hvene, Rørgræs og Tagrør, og Rødel samt pilebuske ville spire frem. Sådan ser søbredderne ud tæt på dæmningsvejen i den blot fjerde vækstsæson i den nye Filsø.

Kogræsning i blot et par måneder har imidlertid gjort overraskende stor gavn mod sydøst i Mellemsøen. Køerne har ædt de højtvoksende arter og trådt bunden op, så der på ny er åben sandbund og fortsatte muligheder for de lavtvoksende arters overlevelse. Indvandring og overlevelse af Krybende Søpryd, Strandbo og Pilledrager fordrer en sådan åben søbred.

Det er derfor vigtigt med præcis planlægning af græsningen. Venter man for længe med at sætte køer på arealet, kan eller vil de ikke æde de høje arter og træde bunden op. Det kan de så heller ikke, hvis de er for få og græsningsperioden er for kort. Hvis køerne omvendt er for mange og afgræsser arealet for længe, er der risiko for, at der udvikles en erosionskyst. Får vil ikke kunne skabe den ønskede optrådte bund og blotlægning af mineralbunden. De er ikke tunge nok. Køerne er løsningen.

Bugten omkring Povls pold i Filsø, er et vigtigt område for de små planter så som Krybende Ranunkel, Krybende Søpryd og Strandbo. Den vanddækkede del af bredzonen i bugten er dækket af tætte måtter af trådalger om sommeren, hvilket til dels er grundet drænvand der kommer ud i bunden af bugten. Dette gør at søbredden over vandspejlet af meget stor betydning for arternes trivsel og overlevelse.

Derfor er varierende vandstand en anden del af løsningsmodellen. Det er vigtigt med en høj vintervandstand for at hæmme de høje rørsumpsarter og øge bølgepåvirkningen af søbredden over sommervandlinjen. Lav sommervandstand vil omvendt gavne små planter, som vokser meget hurtigere i luft end under vand.

Denne store betydning af varierende vandstand taler for en målrettet sikring af naturlig svingende vandstand i søen med bevidst høje vandstande om vinteren og bevidst lave vandstande om sommeren.

Filsø er ganske vist genetableret med ønsket om så naturlige forhold som muligt, men forhistorien som kornmarker og et meget drænet opland betyder, at søen ikke kan passe sig selv som i fordums storhedstid som klitsø. I dag må græsning og styret vandstand være med til at opretholde den gode naturtilstand og rekordhøje biodiversitet.