Æbelø

– her får naturen lov at råde

Velkommen til Æbelø

Der kan vades ved lavvande fra Nordfyns kyst øst for Bogense til Æbelø ude i Kattegat, hvor naturens egen dynamik giver mulighed for at genskabe den naturlige flora og fauna efter århundreders drift med landbrug, skovbrug og jagt. Fredede egetræer og gamle skovabild beskyttes. Væltede bøgetræer henligger urørt som levested for insekter og svampe. Kun naturligt hjemmehørende træarter bevares på Æbelø, og øens dyr – bl.a. dåvildt og muflon – kan færdes frit. Talrige sjældne fugle kommer på besøg, og bl.a. yngler havørn, piroler og ravne. Her er enestående naturscenerier, som ikke kan opleves andetsteds.

Naturens fristed i Kattegat

Æbelø og dens omliggende holme er den eneste øgruppe i Kattegat ud for Fyns nordkyst, der aldrig har været landfast med Fyn.

Det gør den særlig egnet til naturgenopretning, selv om dele af den har været dyrket i næsten 400 år, og der har været drevet jagt med udsætning af fasaner (nogle år flere end 20.000) og såning af vildtfoder.

Siden 1995 er der arbejdet målrettet på at genskabe de tidligere naturforhold på Æbelø.

Æbelø indgår i et større, nordfynsk område, som er omfattet af den globale Ramsar-konvention om vådområder af international betydning. Æbelø er også EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde. Det indebærer, at der stilles ganske særlige krav til beskyttelse af naturtyper med særlig typisk og sårbar flora og fauna.

Naturgenopretning og pleje

Al dyrkning er ophørt, driftsbygninger, fasaner og flere km vildthegn er blevet fjernet. Græsningen med dådyr og en mindre bestand af mufloner (korsikanske bjergfår), der blev udsat i 1955, styres, så skoven ikke tager skade.

30 ha nåletræer er blevet fældet, ahorn er ryddet, og skoven er lysnet omkring de gamle egetræer. Overalt på Æbelø er grøfter sløjfet, så oprindelige vandhuller og sumpede skovpartier har kunnet genopstå.

På strandoverdrevene bekæmpes rynket rose, og antallet af ræve og husmår reguleres, så kystfuglene får de bedst mulige raste- og ynglemuligheder. De lysåbne partier på øens sydligste del og den store slette slås årligt for at hindre buskads og invasive arters fremvækst.

Urørt skov på Æbelø for fremtiden

Skoven på Æbelø får lov at ligge urørt, så plante-, svampe- og insektlivet kan udvikle sig uforstyrret, og naturlige træarter som stilkeg, bøg, lind og skovæble (der har givet øen navn) kan forme fremtidens skov.

Ved de gamle, fredede ege havde Europas største bille, eghjorten, sit sidste danske levested indtil 1954, og frem til årtusindskiftet er der fundet 883 andre billearter på øen – næsten en fjerdedel af Danmarks billefauna.

I den vindblæste og krogede ’troldeskov’ har ramsløg indtaget skovbunden, men langs nordskrænten mod Kattegat farves bunden lilla af flere tusind tyndakset gøgeurt i maj og juni.

Skovfuglenes oase i det sydlige Kattegat

På Æbelø er der de seneste år set 175 forskellige fuglearter, og mange arter yngler i den beskyttede og fredelige skov med hullede træer.

Den sjældne og farvestrålende pirol har været fast ynglefugl gennem mange år, og et havørnepar har slået sig ned midt på øen og får flyvefærdige unger de fleste år.

I skoven ses også tårnfalk, spurvehøg og huldue, og nogle år yngler skovhornuglen ved at lægge æg i gamle krage- eller skadereder. Den ynder kombinationen af åbne, udyrkede arealer og et helt uforstyrret skovmiljø omgivet at det åbne hav på alle sider.

Besøg på Æbelø

Fredningen af Æbelø medfører begrænsninger i færdslen i fuglenes yngletid på Dræet, på Æbelø Holm samt på sydspidsen af Æbelø. Reglerne fremgår af skiltningen på øen.

Besøgende kan komme rundt på Æbelø via et sammenhængende vej- og stinet. Øen dækkes af et informationssystem, så information om øen kan hentes via mobiltelefon til almindelig takst.

Hvis du vil kende reglerne for hensigtsmæssig færden i naturen, kan du finde vejledning i Danmarks Naturfredningsforenings folder ”En sikker vej til gode naturoplevelser – folder om hvad du må og kan i naturen” på www.dn.dk.

Artikler

omhandlende Æbelø

Tilsynsførende

Jacob P. Andersen
Skovrider, Aage V. Jensen Naturfond
Mobil 20 98 73 82
E-mail jpa@avjf.dk

Kort over området

Færdsel

Navigationsvejledning

Kør mod Lindøhoved 60, 5400 Bogense og fortsæt til p-plads.

Fredningskendelsen fastlægger:

  • Du må færdes på stranden døgnet rundt, men du må ikke overnatte uden tilladelse. Fra kl. 6 til solnedgang må du også gå på de markerede veje, der er på kortet, og på udyrkede arealer uden hegn.
  • Hunde skal føres i snor på Æbelø.
  • I fuglenes yngletid (1. marts -15. juli) må du ikke gå i land på Dræet, eller gå uden for vejen på Æbelø Holm.
  • På Drætte Holm er der i fuglenes yngletid 1. marts til 1. september lukket for adgang.
  • Du må ikke fjerne planter, svampe, dyr og dødt ved.
  • Åben ild er ikke tilladt på Æbelø.
  • Ridegrupper på maksimalt 10 heste, henvises til færdsel i tiden 15. juli til 1. marts (for ikke at ødelægge æg og reder af ynglende fugle på stranden).

Husk:

  • Du skal gå ca. 1,5 km gennem vand. Hold derfor altid øje med tidevandet. Se højvands­tabellen på Lindøhoved eller læs på www.visitnordfyn.dk, inden du går.
  • Kraftig blæst fra NV = høj vandstand.
  • Der er ikke mulighed for transport.
  • Husk mad og drikke til turen.
  • Husk fodtøj til gåturen i vand.
  • En tur til Æbelø er på 4 km.
  • En tur rundt om Æbelø er på 7 km.
  • Vær med til at værne om den særlige natur, og tag dit affald med hjem.

Ridning / overnatning på Æbelø