Om Projekt Biodiversitet Nu

Projekt Biodiversitet Nu skaber ny viden om, hvordan Danmarks natur har det ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter, svampe og levesteder i den danske natur.

Projekt Biodiversitet Nu er blevet til gennem en bevillig på 13 mio. kr. fra Aage V. Jensens Naturfond. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Formålet med projektet er at skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten i Danmark har det og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamlingen af naturdata. Det Store Naturtjek er derfor et citizen science projekt.

Forskerne i projektet har udvalgt nogle arter og levesteder, som kan indikere, hvordan naturen har det – og i løbet af projektet, skal der laves så mange registreringer som muligt af de udvalgte arter og levesteder.

Alle kan være med til at registrere de udvalgte arter og levesteder med app’en NaturTjek. Man registrerer, hvad man har set – enten mens man er i naturen eller bagefter, når man er kommet hjem. Alle arter og levesteder er lette at kende. Det kan fx være et egern eller et pindsvin.

Den viden, der kommer ud af projektet, formidler vi videre til de lokale politikere og jordejere, som kan gøre noget helt konkret for at forbedre leveforholdene for dyr, planter og svampe i deres område.

Projektet løber fra 2014 til 2020 og i løbet af 1. sæson samlede over 18.000 danskere i fællesskab i alt 160.243 registreringer.

Citizen science eller borgervidenskab, som det kaldes på dansk, er forskningsprojekter som inddrager almindelige borgere i indsamlingen af data. I citizen science projekter bidrager borgerne med deres interesse og tid ved at indsamle data, som derefter bearbejdes af forskerne.

Der er flere fordele ved citizen science – både for forskerne og de frivillige, der er med i projektet. Citizen science skaber tættere bånd mellem videnskab og befolkning og kan være lærerigt for begge parter. For frivillige kan det være interessant at deltage i forskningsprojekter, der har deres interesse, og samtidig øger de frivillige med deres registreringer forskernes datagrundlag markant. Borgerne har også adgang til områder i naturen, som forskere eller myndigheder ikke selv har mulighed for at tjekke op på. Det kan for eksempel være private haver eller små skjulte områder, man kun kender som lokal. De fleste citizen science projekter kræver på den anden side, at forskerne bearbejder dataet grundigt, så der korrigeres for fejl.

Citizen science og det Store Naturtjek

Som et citizen science projekt er det afgørende for Det Store Naturtjek, at frivillige borgere hjælper til med indsamlingen af naturdata landet over. Projektets forskere fra Københavns- og Århus Universitet har udvalgt 42 arter og levesteder, som alle giver en indikation af, hvordan det står til i naturen i netop det område. De frivillige bidrager til citizen science projektet ved at registrere disse arter og levesteder, når de færdes ude i naturen. Naturdataen registreres ved hjælp af app’en NaturTjek eller online, og app’en indgår derfor som et helt centralt værktøj for naturforskningen.

For at registreringerne kan give et troværdigt billede af den biologiske mangfoldighed i naturen, har vi brug for 150.000 registreringer hvert år fra 2015-2020 med mindst 1.500 årlige registreringer i hver kommune. I 2015 bliver der ud fra naturdataet skabt en grundviden, og efter to års registreringer kan forskerne begynde at sige noget om, hvorvidt det går frem eller tilbage for naturen i hver kommune. Den viden bruger vi til at påvirke lokale politikere, embedsfolk og jordejere til at forbedre forholdene for den lokale biodiversitet.