Pressemeddelelse

Danmarks engang næststørste sø, Fiilsø, bliver sandsynligvis fyldt med vand igen. Det vil skabe et mangfoldigt dyre- og planteliv til glæde for millioner af trækfugle men også for lokale og turister, der kan få adgang til unikke naturoplevelser i Vesterhavsområdet nord for Varde.

Fiilsø var engang Danmarks næststørste sø, men den har de sidste 150 år været omdannet til landbrug. Nu bliver søen igen fyldt op med vand, og den vil fremover få stor betydning for både dyre- og planteliv. Aage V. Jensen Naturfond står bag genopretningen, og naturorganisationerne jubler ved udsigten til en mere mangfoldig og spændende dansk natur.

Aage V. Jensen Naturfond har indgået en aftale om at kunne købe området omkring Fiilsø, og planen er at skabe en grøn oase i Vestjylland, hvor landskabet omkring den nye sø med havet, heden og klitterne vil skabe et unikt dyreliv. Med genopretningen vil indbyggere på vestkysten og de mange tusinde turister og besøgende i området få let adgang til store naturoplevelser. Der vil i projektet blive lagt vægt på, at både gående og cyklister kan få en storslået naturoplevelse, og der vil blive opsat tårne og bænke til gavn for fastboende og tilrejsende.
Inden projektet endeligt igangsættes, vil Aage V. Jensen Naturfond foretage undersøgelser af området i løbet af de næste fem måneder, og genopretningen forventes påbegyndt i foråret 2012.

Vi er stolte over at have fået muligheden for, både at kunne genskabe et unikt naturområde og samtidig give nye naturoplevelser til glæde for både de fastboende, og de mange besøgende i området, siger Leif Skov, bestyrelsesformand i Aage V. Jensen Naturfond.
Sælgerne er ca. 80 efterkommere efter A. G. Tranberg, der var iværksætteren bag udtørringsprojektet Fiilsø. Familien glæder sig over de nye planer: For 162 år siden udviklede landbruget sig efter samfundets behov. I dag er behovene anderledes, og derfor er vi glade for at kunne overdrage Fiilsø til et naturgenopretningsprojekt, som kan genskabe en større mangfoldighed for dyre- og planteliv, siger P. S. Olufsen, bestyrelsesformand for Fiilsø.
Området blev i midten af sidste århundrede afvandet sammen med mange andre naturområder i Danmark, og det havde store konsekvenser for naturen. Derfor er præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening meget glad og forventningsfuld:
Det er en stor sejr for naturen, at der nu er mulighed for, at Fiilsø kan genoprettes, og resultatet vil komme alle danskere til gode. Opkøbet af Fiilsø er en historisk begivenhed, fordi området før afvandingen var i naturhistorisk særklasse både nationalt såvel som internationalt. Nu er muligheden tilstede for at reetablere et stort, mangfoldigt og sammenhængende naturområde, der har et rigt potentiale for at blive et af Danmarks absolut ypperste, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Rasteplads for nye fuglearter
For fuglelivet vil genoprettelsen af Fiilsø have særlig betydning. Den vigtigste rute for fugletrækket igennem Danmark går lige forbi Fiilsø, som vil udfylde et hul på trækruten mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet. Hvert år trækker millioner af trækfugle mellem yngleområderne i Skandinavien og Arktis mod syd til overvintring langs Europas og Vestafrikas kyster. Genoprettelsen vil ifølge formand for Dansk Ornitologisk Forening, Christian Hjorth, give masser af nye fuglearter til Danmark:
Når genopretningen af søen og de tilstødende våde enge og permanente græsarealer er færdig, vil en lang række fuglearter vende tilbage og yngle efter 70 års fravær. Det gælder blandt andet Trane, Hedehøg, Tinksmed og Plettet Rørvagtel. Og det gælder stærkt truede arter som Stor Kobbersneppe, Sortterne og Brushane. Måske vil Skestorken anlægge sin fjerde danske koloni på en ø i søen, siger Christian Hjorth.

Kontakt
For yderlige information mv. kan der rettes henvendelse til:
• Leif Skov, bestyrelsesformand i Aage V. Jensen Naturfond. E-mail: ls@avjf.dk, tlf. 33 13 21 45.
• Peter Skak Olufsen, bestyrelsesformand i Fiil-Sø A/S og I/S. E-mail: peter@olufsen.dk, tlf. 97 85 23 88 / 40 83 60 83.
• Christian Hjorth, formand for Dansk Ornitologisk Forening. E-mail: christian.hjorth@dof.dk,
tlf. 97 44 85 20.
• Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. E-mail: emb@dn.dk,
tlf. 20 40 23 10.
• Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet. E-mail: fr@friluftsraadet.dk, tlf. 21 44 35 33.

Fakta:
Fiilsøs historie:
Oprindeligt var Fiilsø landets næststørste sø indtil første afvanding i 1852, hvor søarealet blev reduceret fra ca. 2000 til 750 ha. I årene 1941-1950 blev resten af søen udtørret og kultiveret. Den lå nær Vesterhavet, 17 km nordvest for Varde.

Afvanding:
I perioden 1700-1960, særligt 1860-1960, under mottoet ”Hvad udad tabes skal indad vindes”, blev det danske landskab ændret mere, end det var sket i de forudgående 10.000 år. Over 350 større og mindre søer og fjorde er blevet helt eller delvist tørlagt.

Aage V. Jensen Naturfond:
Aage V. Jensen Naturfond arbejder gennem erhvervelse af naturområder og deltagelse i projekter for at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre danske naturværdier. Målet er at give alle i Danmark mulighed for at opleve en rig natur.

Forundersøgelser
Aftalen indebærer, at Aage V. Jensen Naturfond de næste måneder skal foretage en række undersøgelser med henblik på vurdering af, om projektet kan gennemføres. Forudsat disse undersøgelser som forventet fører til en videreførelse af projektet, skal der herefter udarbejdes og godkendes en VVM-redegørelse. Overtagelsen vil i givet fald finde sted efter høst 2011, og genopretningen forventes at kunne påbegyndes i foråret 2012.

læs mere - oversigtskort 

læs mere -kort præsentation

læs mere - Sådan kommer Ny Fiilsø med 900 hektar vandflade til at ligge i landskabet

Naturgenopretning af Fiilsø  - COWI

Skandinaviske og sibiriske ande- og vadefugle i mængder
Ølund-Lammesøområdet er først og fremmest et fint fuglested. Er du til fugle er august en fantastisk måned ! Området vrimler med fugle.

I år er vandstanden simpelthen perfekt og de nye naturområder i Mellemstykket og Lammesø Inddæmning er ét stort spisebord for gennemtrækkende vandfugle. Her i august er det ingen sjældenhed at se 20 forskellige vadefuglearter. Der er f. eks. forskellige rylearter – almindelig ryle, dværgryle, krumnæbbet ryle, islandsk ryle og temmincksryle. Desuden forskellige klirer, regnspover, kobbersnepper og meget andet.

For tiden vrimler området med dobbeltbekkasiner. Det er en art som desværre er blevet en sjælden ynglefugl på Fyn. Heldigvis er arten stadig talrig på trækket. Arten ses f. eks. fra parkeringspladsen ved Ølund. Her kunne ses 152 dobbeltbekkasiner 9. august, samtidig med at der var mindst 100 fugle i Ølundgårds Inddæmning. Det er rekord for området.

Derudover er mange af vore svømmeænder også på vej. For øjeblikket er der især store flokke af krikænder samtidig med at der ses knarand, gråand, pibeand og skeand.

Havørnen gæster også Ølundgård
Det var lidt af en sensation, at havørnen slog sig ned ved Odense Fjord som ynglefugl – ikke langt fra Ølundgård. Desværre blev en af de gamle fugle og ungen forgivet. Heldigvis har den anden af de gamle fugle overlevet, og kan nu ses ved Ølundgård. Fuglen ses tit fra fugletårnet i Ølundgårds Inddæmning. Kig mod syd i de gamle udgåede træer. Her ses ørnen ofte sidde !

Smukke planter i rabatten
Når du bevæger dig fra Ølund til Lammesø, skal du ikke snyde dig selv for oplevelsen af de smukke planter i rabatten på venstre side. Her ses tusindvis af kællingetand, klinte, kornblomst og valmue.

Svimlende smukke blåfugle og andre dagsommerfugle
Når du kigger på blomsterne i rabatten eller når du går til fugletårnene, skal du kigge efter de mange sommerfugle. Det vrimler med græsrandøje, engrandøje, dagpåfugleøje, nældens takvinge, kålsommerfugle og blåfugle. Og er du særlig heldig, ser du måske den storplettede perlemorsfugl – god tur.
Kurt Due Johansen, naturråd Æbelø og Ølund

Efter næsten 100 års fravær er Nordeuropas største rovfugl, havørnen, tilbage som ynglefugl i Nordjylland. Et par af de mægtige ørne har fået en unge på vingerne fra en rede i Lille Vildmose.

Af Jan Skriver

læs mere

 Foto af Helge Sørensen

Fra Rovfugletårnet i Lille Vildmose har man overblik over en græsslette, som et af Danmarks få par kongeørne jævnligt kredser over. Særligt når der på en platform er lagt foder ud til rovfugle. Rovfugletårnet giver et enestående udsyn over landskabet i den nordlige del af Lille Vildmose 
Af Jan Skriver
                                    

læs mere

De har kun været væk i en måned. Den har de brugt til at danse for deres udkårne - brushønsene. Hos brushønsene har hannerne prægtige kraver i alle mulige farver. Kraverne ”tager de på” i yngletiden.

Lige som hos urfuglene opfører hannerne en dans i samlet flok. De hopper i vejret overfor hinanden, mens hunnerne smugkigger. Når hunnen har fundet den der gør størst indtryk, parrer hun sig med ham.

Brushønsene er snart ikke danske mere. I hvert fald i yngletiden. I ”gamle dage” var brushønsene almindelige ynglefugle på vores strandenge, ja sågar på vore ferske enge i ådalene. Nu kan de danske ynglepladser efterhånden tælles på én hånd. Heraf er Vejlerne i Thy en af de vigtigste, men også her kniber det efterhånden.

Brushønsene er heldigvis stadig almindelige ynglefugle i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Når hannerne har opført deres dans, trækker de hurtigt retur, sydpå. Nu er de nemlig overflødige. Hunnerne lægger æg, ruger og opfostrer ungerne. Heri har fugleverdenens balletdansere ingen part.

Fra Skandinavien og Rusland kommer brushønsene på træk til de bedste danske strandenge og lavvandede søer. Netop i denne tid kommer de første hanner retur efter at have danset en månedstid.

I disse dage ses de stadig prægtigt udstyrede hanner ved Ølund-Lammesø. Inden længe kaster hannerne deres flotte halskraver og ligner da de mere undselige hunner. Efter nogen tid får hannerne følgeskab af hunner og de flyvefærdige unger.

Ved Ølund-Lammesø kan der ses brushøns indtil først i oktober. Det bedste sted at se brushøns er fra fugletårnet ved 4-talsstrand eller ved p-pladsen ved den nye sø i Mellemstykket.

Af Kurt Due Johansen
Æbelø/Ølundgård Naturråd

Ølundgård – fast food

Sidst i 2009 blev den sidste del af vandstandshævningen i Ølundgårdområdet gennemført.

I forbindelse med anlægsarbejdet blev etableret nogle øer, som yder delvis beskyttelse for de jordrugende fugle

OG fuglene har straks kvitteret.

Der ruger nu 30 par Havterne og det samme antal Klyder. Hertil Hættemåge, Stormmåge, Stor præstekrave, Lille præstekrave og Vipstjert.

I det hele taget summer området af fugleliv.

Oveni giver det en ekstra oplevelse, at Havørnene fra Odense Fjord har opdaget spisekammeret. De besøger jævnligt området for at hente sig en Blishøne som take-away mad med høflig selvbetjening.

Ved Odense Fjord er et af Fyns og fremtidens bedste vådområder for vandfugle ved at træde frem som et resultat af en naturgenopretning udført af Aage V. Jensen Naturfond. Efter vinterens sne og is har foråret åbenbaret en mosaik af sumpe, søer, enge og rævesikre fugleøer. Svømmeænderne og vadefuglene er allerede rykket ind

Af Jan Skriver

læs mere 

En ny æra er indledt på Ærø, hvor Vitsø Nor  er klar til at blive en sø rig på fugle, flora og fauna. Aage V. Jensen Naturfond baner vejen for øget mangfoldighed i den ny natur med sø, enge og sumpe i projektet, der dybest set handler om at skåne Lillebælt for gødende kvælstof.  

Af Jan Skriver

.  

Nu kan man tørskoet spadsere et stykke ud på Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede højmose i det nordvesteuropæiske lavland. Den naturbevarende Aage V. Jensen Naturfond har etableret en plankesti med udsigt til mosens åbne vidder

Af Jacob Palsgaard Andersen
                                    

læs mere

 Fuglene flokkes og yngler i den ny natur ”Mellemområdet” i Lille Vildmose, hvor en brun ørken af spagnumflader på rekordtid har udviklet sig til en grøn mosaik af våd natur med sjældne ynglefugle

Af Jan Skriver

Læs mere

Af Jan Skriver

For få år siden var skarvkolonien ved Tofte Sø i Lille Vildmose Danmarks største med flere end 4.000 par. Nu er kolonien mere end halveret.
Nedgangen i skarvernes danske hovedstad skyldes primært mangel på fisk.
Daglige angreb fra havørne er også med til at gøre livet sværere for skarverne.

Læs mere

Danmarks største koloni af sortterner har fået flere redemuligheder i Kogleakssøen ved Kærup Holme, der ornitologisk set er Vejlernes mest varierede udstillingsvindue. De frodige, lavvandede rørsumpe bliver nemlig plejet i kraft af slåning og en høj, stabil vandstand
Af Jan Skriver

læs mere

I Vejlerne tygger op imod 1.000 kreaturer drøv ikke bare for deres egen og deres ejeres skyld. Dyrenes appetit jælper i høj grad de vadefugle, som er afhængige af våde enge med kort vegetation
Af Jan Skriver
                                    

læs mere

For de fleste arter af vadefugle er græssende kreaturer en form for livsforsikring. De store dyr sørger nemlig for at holde engens vegetation kort. Dermed forebygger græsæderme, at åbne arealer gror til i krat

Af Jan Skriver

læs mere

 Fuglene flokkes og yngler i den ny natur ”Mellemområdet” i Lille Vildmose, hvor en brun ørken af spagnumflader på rekordtid har udviklet sig til en grøn mosaik af våd natur med sjældne ynglefugle

Af Jan Skriver

Læs mere

For de fleste arter af vadefugle er græssende kreaturer en form for livsforsikring. De store dyr sørger nemlig for at holde engens vegetation kort. Dermed forebygger græsæderme, at åbne arealer gror til i krat

Af Jan Skriver

læs mere

Vildt fascinerende. Sådan reagerer både børn og voksne efter den tur i ørnehøjde, der kan opleves i Lille Vildmose-centret.

Undervejs stiger og dykker man med kongeørnen i en svimlende fart. Pludselig virker jorden faretruende nær – for så det næste øjeblik at forsvinde under én. De bratte sving går over i et majestætisk glidende panorama og man er helt ked af det, når man til slut daler ned til landing i en trætop. En landing, man af gode grunde ikke oplever helt til ende, da filmen er optaget fra helikopter. Men illusionen er perfekt.

Se  video

I begyndelsen af 1990`erne blev der rejst fredningssag for Lille Vildmose. Nu er det 7.600 hektar store Vildmose-område langt om længe blevet fredet, og naturgenopretningen i Vesteuropas største højmose kan for alvor begynde. 

Danmarks første plankesti på den gyngende grund i en højmose er på vej i Portlandsmosen i den nordvestlige del af Lille Vildmose.