Filsø

Velkommen til Filsø

Filsø er et 2.320 ha stort naturområde ved den jyske vestkyst mellem Ringkøbing Fjord og Vadehavet. Her blev der i 2012 genskabt et søareal på over 900 ha omgivet af enge, moser, vandhuller og klithede til glæde for dyr og mennesker. Filsø er sammen med Skjern Å-restaureringen den største naturgenopretning i nyere tid i Danmark, og Filsø er nu Jyllands næststørste sø.

Alle er velkomne til at besøge Filsø, benytte vandrestierne omkring vandet og fra fugletårnene opleve det store nye landskab, fuglelivet på engene, på vandfladen og på de nyanlagte øer i søen.

Filsø førhen

Filsø var i forhistorisk tid en op til 2.800 ha stor ferskvandssø, kun adskilt fra Vesterhavet af 3 km kuperet klithede. Søen var 8 km lang fra nord til syd og knap 4 km bred. Den var dengang Jyllands største sø, men den var fladbundet og indbød til afvanding, da landvindingstankerne vandt frem i 1800-tallet.

I 1852 blev søens vandstand sænket med lidt over 3 meter. Vandspejlet svandt ind fra 2.185 ha til blot 750 ha, og det efterlod størstedelen af søbunden som enge, hvor der gennem de følgende årtier kunne sælges høslæt-rettigheder til egnens landmænd. I 1940-1947 blev Filsø endeligt afvandet. Omkring engene på den gamle søbund blev anlagt en landkanal med diger, for at lede alt tilløbsvand udenom og bort fra søen. Hele arealet blev gennemskåret af nye afvandingsgrøfter, og pumpestationer sikrede, at søbunden kunne anvendes som et intensivt dyrket landbrugsområde.

DK_filsoe

Tilsynsførende

  • Jacob P. Andersen
  • Telefon 98 58 73 82
  • Mobil 20 98 73 82
  • E-mail jpa@avjf.dk

Kort & folder

map_icoFilsø Kort (615 kb)

pdficon_largeFilsø folder (PDF 3.9 mb)

Filsø - Johannes Larsen 1926Af den oprindelige Filsø blev der kun to mindre søer tilbage: Fidde Sø på 70 ha i det nordøstlige hjørne og den 2 km lange og 20 ha store sø kaldet Søvig Sund i det sydøstlige hjørne. Indtil afvandingen var der omkring Filsø et rigt fugleliv. Mange af maleren Johannes Larsens motiver er fra Filsø-området.

Filsø er nu genskabt

Med Aage V. Jensen Naturfonds erhvervelse af Filsø i 2010 opstod muligheden for at genskabe det tabte fugleparadis i Filsø. Efter næsten to års grundige forberedelser påbegyndte man i foråret 2012 de omfattende jordarbejder, der førte til søens genopståen.

Det mere end 7 km lange dige langs landkanalen omkring søbunden er udjævnet af gravemaskiner, landkanalen er opfyldt, og pumpestationerne er standset. Ude på søbunden er mange afvandingsgrøfter kastet til. Nye fugleøer er anlagt, og Dæmningsvejen, der fører tværs over søen, er forstærket, så den fortsat kan bruges.

For at åbne området op for publikum er der anlagt nye, skiltede cykel- og vandrestier langs med søbredden. Tre fugletårne er opført ved henholdsvis Petersholm, Storeholm og ved Kirkebyvad, og der er opsat informationstavler og udarbejdet oplysningsmateriale til områdets mange besøgende.

I løbet af sommeren 2012 fyldtes Filsøs sydlige del, Søndersø, med vand, og fuglene begyndte med det samme at indtage de nye fugleøer. Fire af øerne er anlagt 2-300 meter fra dæmningsvejen, så publikum har fået et flot udsyn over vrimlen af vandfugle.

Vandet stiger i FilsøEn meget våd sensommer fik Sønder Sø til at bugne af vand, og i begyndelsen af oktober fik  vandet fået lov at strømme ind over søbunden nord for dæmningsvejen, hvorved Mellemsøen tog form. Fuglelivet får hér fem nye, rævesikre øer og holme at søge tilflugt på og fred til at yngle.

Den nye Filsø er ca. 915 ha stor. Dybden er 2-3 meter i Søndersø og 1-2 meter i Mellemsø. Markerne ved Petersholm Inddæmning i sydvest er opretholdt med særlige vildtafgrøder for gæs og krondyr, hvilket trækker mange dyr til området i efteråret. Der er etableret flere P-pladser, stier og udsigtspunkter langs søens vest- og nordside, hvorfra fuglelivet kan opleves og naturen nydes. Og det vil fortsat være muligt at både gå og cykle på tværs af området af Dæmningsvejen – faktisk er der etableret en ny og trafiksikker rundtur for cyklende og gående omkring Mellemsø og Fidde Sø. Turen er på ca. 16 km.

Filsø i fremtiden

Ved Filsø er vandet og fuglene et synligt bevis på store forandringer. Men under overfladen er udviklingen først lige begyndt. Etablering af undervandsplanter er afgørende for en god balance for søen, for det giver ilt til bunden, stabilitet og mulighed for dyreliv. I sommeren 2014 kunne det konstateres, at hele 35 arter undervandsplanter har etableret sig i søen – det er fuldt på højde med de bedste danske søer. Det er meget lovende og giver håb om, at Filsøs tidsligere unikke biodiversitet kan genskabes. Fiskebestanden udvikler sig løbende som følge af undervandsplanternes udbredelse og dyrelivet knyttet hertil. Fiskeindvandringen sker derfor kun langsomt via hovedindløbet ved Søvigsund. Københavns Universitet følger løbende søens udvikling og rådgiver om den bedste forvaltning sammen med Filsøs Naturråd.

Filsø udgør imidlertid allerede et meget vigtigt led i perlerækken af rastesteder for trækfuglene op langs med Jyllands vestkyst: Vadehavet, Tipperne i Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord og Vejlerne i Nordjylland. Her trækker flere hundredetusinde fugle forbi i forårs- og efterårsmånederne – og mange slår sig ned og hviler eller fouragerer på Filsø.

De første år kom der en overvældende mængde fugle til området. Fx blev der registeret det 3. største antal krikænder i Danmark nogensinde, 17.500 stk. i efteråret 2012, og mere end 200 skestorke kunne ses i eftersommeren 2013 på Storeholm. Ynglesucces for store sjældenheder som sandterne og nordisk lappedykker fik fuglekendere til at strømme til området, og mere end 100 par klyder startede rugning på områdets mange øer. Markante ynglefugle som havørn, trane, rørdrum, rørhøg, måge- og ternekolonier sætter nu allerede præg på Filsøområdet. Andre interessante ynglefugle er hele 20 par blåhals i 2014, dobbeltbekkasin, skægmejse, mange par natravn og rødrygget tornskade.

En række trækfugle slår ikke sig kortvarigt ned, men tage længere ophold i søen og på engene. Større flokke af både kortnæbbet gås, grågås, hjejler og svaner og mange andefugle føler sig allerede hjemme i området. For Kortnæbbet Gås er de udstrakte kartoffelmarkers tid forbi, og fugle ses derfor nu kun i tusindtallige flokke! Søens udvikling er dog kun lige begyndt og med den også områdets fugleliv. Lokale ornitologer følger derfor intenst fuglenes reaktioner på forandringerne. Fx vil der efterhånden som tagrør vokser op også kunne opleves Sort Sol ved Filsø.

Mink, mårhund og odder har hurtigt indfundet sig i Filsøs spisekammer, hvilket vil lægger en begrænsning på ynglesuccessen for flere fugle. Den invasive mårhund og mink forsøges derfor reguleret.

Men Filsø er ikke kun til glæde for fuglene. Området er allerede en velbesøgt turistseværdighed, der giver lokale og turister mulighed for en række enestående naturoplevelser. Og en sidegevinst ved genskabelsen af Filsø er den positive effekt på miljø og klima, når ophør af landbrugsdrift med jordbehandling og gødskning erstattes af en sø med omgivende rørsump og enge.

Rapporter om området

Fuglene på Filsø - Årsrapport 2015

Fuglene på Filsø – Årsrapport 2015

Indledning

Denne årsrapport er den fjerde, siden Aage V. Jensen Naturfond overtog Filsø. Aage V. Jensen Naturfond overtog ejendommen Filsø den 1. oktober 2011 med henblik på at genskabe naturen i området – herunder en ny sø på de tidligere kornmarker, således at det samlede søareal nu er på ca. 1000 ha. Den 2. juli 2012 blev der lukket op for vandet til Søndersø og 7. oktober 2012 blev søen indviet med åbning for vandet til Mellemsø. Dog var vandet allerede inden da begyndt at løbe ind i denne del af søen. Takket være et usædvanligt vådt efterår 2012 var søen allerede fyldt op i begyndelsen af november. I forbindelse med etableringen af søen samt implementering af plejeplaner for de omkringliggende arealer foregår der et omfattende overvågningsprogram, som koordineres og kvalitetsovervåges af Københavns Universitet ved Anders Tøttrup, som også har deltaget aktivt i den mere detaljerede tilrettelæggelse af fugleovervågningen. Fugleovervågningen gennemføres af Filsøgruppen, en frivillig caretakergruppe under DOF Sydvestjylland.

Fuglene på Filsø - Årsrapport 2014

Fuglene på Filsø – Årsrapport 2014

Indledning

Denne årsrapport er den tredje, siden Aage V. Jensen Naturfond overtog Filsø. Aage V. Jensen Naturfond overtog ejendommen Filsø den 1. oktober 2011 med henblik på at genskabe naturen i området – herunder en ny sø på de tidligere kornmarker, således at det samlede søareal nu er på ca. 1000 ha. Den 2. juli 2012 blev der lukket op for vandet til Søndersø og 7. oktober 2012 blev søen indviet med åbning for vandet til Mellemsø. Dog var vandet allerede inden da begyndt at løbe ind i denne del af søen. Takket være et usædvanligt vådt efterår 2012 var søen allerede fyldt op i begyndelsen af november. I forbindelse med etableringen af søen samt implementering af plejeplaner for de omkringliggende arealer foregår der et omfattende overvågningsprogram, som koordineres og kvalitetsovervåges af Københavns Universitet ved Anders Tøttrup, som også har deltaget aktivt i den mere detaljerede tilrettelæggelse af fugleovervågningen. Stort set alle moniteringer er foretaget af professionelle konsulentfirmaer, mens fugleovervågningen gennemføres af Filsøgruppen, en frivillig caretakergruppe under DOF Sydvestjylland.

Fuglene på Filsø - Årsrapport 2013

Fuglene på Filsø – Årsrapport 2013

Indledning

Denne årsrapport er den anden, siden Aage V. Jensen Naturfond overtog Filsø. Rapporten omhandler perioden fra 16-07-2012 til 31-07-2013.

Aage V. Jensen Naturfond overtog ejendommen Filsø den 1. oktober 2011 med henblik på at genskabe naturen i området – herunder en ny sø på de tidligere kornmarker, således at det samlede søareal nu er på ca. 1000 ha.

Den 2. juli 2012 blev der lukket op for vandet til Søndersø og 7. oktober 2012 blev søen indviet med åbning for vandet til Mellemsø. Dog var vandet allerede inden da begyndt at løbe ind i denne del af søen. Takket være et usædvanligt vådt efterår 2012 var søen allerede fyldt op i begyndelsen af november.

I forbindelse med etableringen af søen samt implementering af plejeplaner for de omkringliggende arealer foregår der et omfattende overvågningsprogram, som koordineres og kvalitetsovervåges af Københavns Universitet ved Anders Tøttrup, som også har deltaget aktivt i den mere detaljerede tilrettelæggelse af fugleovervågningen.

Stort set alle moniteringer er foretaget af professionelle konsulentfirmaer, mens fugleovervågningen gennemføres af Filsøgruppen, en frivillig caretakergruppe under DOF Sydvestjylland.

Havørne ynglerapport 2013

Havørne ynglerapport 2013

Herunder følger indleningen til rapporten. Hele rapporten er på 6 sider og  fylder 410 kb. Den ligger som PDF fil og kan læses/downloades via link i bunden af siden…

Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle – ikke kun ornitologer. På Ørnens Dag i februar 2013 var der f. eks. 500 besøgende på Filsø. Kun få af disse var ornitologer. I Vestjylland er der kun to par havørne i år. Skjern Enge og Vrøgum-Filsø. Ørnene ved Vrøgum-Filsø har etableret sig i en af Naturstyrelsens plantager. Det betyder, at der er offentlig adgang døgnet rundt. Det er meget få havørnepar, som yngler i offentlig skov. På grund af forstyrrelse. Historien fra Vrøgum og Filsø viser, at med et godt samarbejde og stor velvilje fra Naturstyrelsens lokale enhed, så kan det godt lade sig gøre at rumme også disse prægtige fugle side om side med de mange aktiviteter, som skovene i dag skal lægge rum til.

Den følgende gennemgang er baseret på egne iagttagelser samt ikke mindst informationer fra andre, Jeg vil gerne takke Naturstyrelsen for deres indsats i denne sag. Også en stor tak til DOFs artskoordinator, Erik Ehmsen for masser af støtte og til DOFs Projekt Ørn. En særlig tak til Erik Mørk Nielsen, redekoordinator i Skjern Enge for hjælp, interesse og medvirken. Tak til Aage V. Jensen Naturfonds personale og Naturråd Filsø. I den sidste fase har jeg haft megen glæde af Fondens biolog, Lars Malmborg, som selv har fungeret som redekoordinator for havørn. Endelig, men ikke mindst en tak til mine kolleger i Caretakergruppen for Filsø (Filsøgruppen). Flere har fulgt ørnene med stor glæde og engagement.

Rapporten er udført af: Jens Rye Larsen – August 2013

pdficon_large Havørne ynglerapport 2013  (PDF – 410 kb)

Sandterne - ynglefugl på Filsø 2013

Sandterne – ynglefugl på Filsø 2013

Herunder følger indleningen til rapporten. Hele rapporten er på 4 sider og  fylder 173 kb. Den ligger som PDF fil og kan læses/downloades via link i bunden af siden…

Resume

  • 08-05-2013 Sandternerne ses for første gang ved Filsø
  • 21-05-2013 Adfærdsændring. Hunnen står på Gåseholm eller Hjorteholm.
  • 27-05-2013 Hunnen ruger på Gåseholm.
  • 17-06-2013 Forventet klækning
  • 24-06-2013 Klækning er sket med meget stor sandsynlighed
  • 01-07-2013 2 dununger set
  • 16-07-2013 Forventet udflyvning
  • 17-07-2013 3 unger udfløjet!
  • 25-07-2013 Alle 5 sandterner har forladt Gåseholm på samme tid.

Rapporten er udført af: Jens Rye Larsen – August 2013

pdficon_large Sandterne – yunglefugl på Filsø 2013 (PDF – 173 kb)

Paddemonitering - Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering – Filsø & Gyldensteen 2012

Herunder følger indleningen til rapporten Paddemonitering – Filsø & Gyldensteen 2012. Hele rapporten er på 16 sider og  fylder ca 6mb. Den ligger som PDF fil og kan læses/downloades via link i bunden af siden…

Indledning

Nærværende monitering af padder indgår som en del af en større basismonitering , som ledes af Københavns Universitet for Aage V. Jensens Naturfond i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af fondens naturgenopretningsprojekter ved Gyldensten og Filsø. Hovedformålet med moniteringen var at dokumentere de to områders paddefauna før igangsættelsen af de ambitiøse naturgenopretningsprojekter i begge områder, således at de kort- og langsigtede ændringer kan evalueres i forhold til udgangssituationen.

Metoder

Filsø

Lytning efter kvækkende hanner med fokus på spidssnudet frø

Oplæg: Filsø, ca. 10. april, 2-3 aftener/nætter fordelt på område 1 (Fidde Sø og Kirkeodde) og 2 (Under Holmbanken, Mølleeng og Storeholm). Relevante lytteposter udvælges af konsulent på basis af topografiske kort og luftfotos over områderne samt forudgående besigtigelse i dagslys. For hver lyttepost estimeres antallet af kvækkende hanner og UTM koordinater noteres. Evt. kan flere lytteposter aggregeres til et større polygon, hvor dette giver mening.

Anvendt metode: Feltregistreringen er i princippet udført som beskrevet i oplægget, dog er feltregistreringen udført i dagslys, hvor der også er foretaget optælling af de brune frøers ægklumper.

Gyldensten

Lytning efter kvækkende hanner med fokus på springfrø

Oplæg: Gyldensteen, ca. 20. marts, 1-2 aftener/nætter fordelt på område 1 (Langø (2 vandhuller)) og 2 (Gyldensteen Nor). Relevante lytteposter udvælges af konsulent på basis af topografiske kort og luftfotos over områderne samt forudgående besigtigelse i dagslys. For hver lyttepost estimeres antallet af kvækkende hanner og UTM koordinater noteres. Evt. kan flere lytteposter aggregeres til et større polygon, hvor dette giver mening.

Anvendt metode: Der er udført eftersøgning af ægklumper – optælling af ægklumper vurderes normalt at være den mest effektive metode til kortlægning og overvågning af bestande af springfrø. Metoden er anvendt i flere langtidsserier, blandt andet kortlægning og overvågning af springfrøenbestanden på Køge-egnen først i Hovedsrådets regi og senere af Roskilde Amt. Eftersøgningen af ægklumper er udført på et tidspunkt, hvor det vurderedes, hvor arten havde afsluttet æglægningen.

Lytning efter kvækkende hanner med fokus på strandtudse samt lysning efter stor vandsalamander

Oplæg: Gyldensteen, medio maj, 1 aften/nat, stratificering baseret på besøg i april. For hver lyttepost estimeres antallet af kvækkende hanner og UTM koordinater noteres. Evt. kan flere lytteposter aggregeres til et større polygon, hvor dette giver mening. For stor vandsalamander estimeres antallet af voksne dyr på tilsvarende vis.

Feltarbejdet udføres generelt som beskrevet i TA-A17 ”Overvågning af padder”, selv om tilgangen på flere punkter afviger fra specifikationerne heri. Anvendt metode: Stor vandsalamander er ikke eftersøgt ved lysning om natten men derimod ved ketsjing om dagen i overensstemmelse med TA-17 ”Overvågning af padder”.

  • Rapporten er Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm
  • 3. udgave 23. november 2012

pdficon_large Paddemonitering – Filsø & Gyldensteen 2012 (PDF – 6mb)

Fuglene på Filsø - Årsrapport 2012

Fuglene på Filsø – Årsrapport 2012

Indledning

  1. Baggrund , område og metode side 1 – 3
  2. Artsgennemgang side 4 – 18
  3. Fugledage i vinterhalvåret 2011-2012 side 19
  4. Bilag side 20

Filsø VVM Rapport

Naturgenopretning af Filsø

VVM-redegørelse, Miljøvurdering og Natura 2000-konsekvensvurdering

Selve rapporten er på 200 sider og fylder ca 7.1 mb – dertil kommer 2 appendiks og et kortbillag på ca. 20 mb.

Du kan se indholdsfortegnelsen af rapporten herunder før du downloader den.

Indholdsfortegnelse

  • 1 Indledning 5
    • 1.1 VVM-pligt 6
    • 1.2 VVM-redegørelse og miljøvurdering 8
    • 1.3 VVM-procedure og tidsplan 9
    • 1.4 Afgrænsning af undersøgelsesområde 9
  • 2 Ikke teknisk resumé 10
    • 2.1 Formålet med projektet 10
    • 2.2 VVM-pligt 10
    • 2.3 VVM-redegørelse og miljøvurdering 11
    • 2.4 VVM-procedure og tidsplan 11
    • 2.5 Projektbeskrivelse og 0-alternativ 11
    • 2.6 Miljøforhold 12
    • 2.7 Afværgeforanstaltninger for negative miljøpåvirkninger i anlægs- og driftsfase 22
    • 2.8 Overvågning 26
  • 3 Projektforslagets omfang og konsekvenser 27
    • 3.1 Teknisk grundlag for projektforslaget 27
    • 3.2 Projektforslag 27
    • 3.3 Tekniske konsekvenser 41
  • 4 Alternativ udformning og 0-alternativ 50
    • 4.1 Hovedforslag og alternativer 50
    • 4.2 Fravalgte alternativer 50
    • 4.3 0-alternativ 52
  • 5 Planforhold og lovgrundlag 53
    • 5.1 Metode 53
    • 5.2 International lovgivning 53
    • 5.3 Fredninger 56
    • 5.4 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven 58
    • 5.5 Områder omfattet af miljømålsloven 60
    • 5.6 Områder omfattet af vandløbsloven 60
    • 5.7 Aktiviteter omfattet af Okkerloven 60
    • 5.8 Aktiviteter omfattet af Jordforureningsloven,jordflytnings- og affaldsbekendtgørelsen 61
    • 5.9 Områder omfattet af museumsloven 61
    • 5.10 Arealer omfattet af fredskovpligt 62
    • 5.11 Kommunale planforhold 62
  • 6 Trafikale forhold 64
    • 6.1 Metode 64
    • 6.2 Eksisterende forhold 64
    • 6.3 Virkninger af projektet 65
    • 6.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 67
  • 7 Landskab, jordbund, lys og visuelle forhold 68
    • 7.1 Metode 68
    • 7.2 Eksisterende forhold 69
    • 7.3 Virkninger af projektet 76
    • 7.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 79
  • 8 Plante- og dyreliv 80
    • 8.1 Metode 80
    • 8.2 Eksisterende forhold 82
    • 8.3 Virkninger af projektet 86
    • 8.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 90
  • 9 Natura 2000-konsekvensvurdering (inkl. bilag I og IV) 91
    • 9.1 Indledning 91
    • 9.2 Formål 91
    • 9.3 Sammenfatning og konklusion 92
    • 9.4 Lovgrundlag og betydning for forvaltning 94
    • 9.5 Metode og datagrundlag 98
    • 9.6 Eksisterende forhold 99
    • 9.7 Påvirkning af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet 114
    • 9.8 Afværgeforanstaltninger 124
    • 9.9 Overvågning 127
  • 10 Kulturarv 129
    • 10.1 Metode 129
    • 10.2 Eksisterende forhold 129
    • 10.3 Virkninger af projektet 136
    • 10.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 137
  • 11 Friluftsliv 139
    • 11.1 Metode 139
    • 11.2 Eksisterende forhold 140
    • 11.3 Virkninger af projektet 143
    • 11.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 147
  • 12 Vandmiljø 149
    • 12.1 Overfladevand 149
    • 12.2 Grundvand 160
  • 13 Øvrige miljøforhold 167
    • 13.1 Råstoffer og affald 167
    • 13.2 Forurenet jord 171
    • 13.3 Luft og klima 174
    • 13.4 Støj 180
  • 14 Mennesker og samfund 183
    • 14.1 Metode 183
    • 14.2 Eksisterende forhold 185
    • 14.3 Virkninger af projektet 188
    • 14.4 Afværgeforanstaltninger og behov for overvågning 192
  • 15 Manglende viden 193
  • 16 Referencer 194

Bilagsfortegnelse

  • Kort 1 Oversigtskort
  • Kort 2A Projektkort
  • Kort 2B Konsekvenskort
  • Kort 3A Planforhold
  • Kort 3B Lokalplaner
  • Kort 4A Jordartskort
  • Kort 4B Lavbund og okker
  • Kort 5 Landskab
  • Kort 6A Beskyttet natur
  • Kort 6B Fredning, fredskov, bygge- og beskyttelseslinjer
  • Kort 7.1-7.4 Natura 2000
  • Kort 8 Kulturhistorie
  • Kort 9 Lave målebordsblad 1910
  • Kort 10 Rekreative forhold
  • Kort 11 Overfladevand
  • Kort 12 Grundvand, vandindvinding og drikkevand
  • Kort 13 Forurenet jord
  • Kort 14 Støj og tekniske anlæg
  • Appendiks 1 Terrænforhold, Vandløb og hydrologi samt Ledningsoplysninger
  • Appendiks 2 Feltbesigtigelsesdata

Læs rapporten her

pdficon_largeVVM-Filsø (PDF 7.1mb)

pdficon_largeVVM-Filsø Appendiks-1 (PDF 1mb)

pdficon_largeVVM-Filsø Appendiks-2 (PDF 288kb)

pdficon_largeVVM-Filsø Kortbilag (PDF 15.9mb)

Mulighed for guidning i Naturfondens reservater

På Naturfondens ejendomme foretages der mange organiserede ture. De fleste sker privat og med egen guide.

Men det er også muligt at kontakte en kvalificeret, lokal naturvejleder/-guide til en rundvisning i flere af vores naturområder. Guiderne er ikke ansat af Naturfonden, hvorfor der oftest vil være forbundet med et gebyr for et guidet arrangement. Gebyret er Naturfonden uvedkommende, og det vil blive oplyst ved direkte henvendelse eller på henvist hjemmeside.

Naturfonden kan anbefale følgende Naturvejledere til guidning på vores ejendom ved Filsø:

Merete Vigen Hansen

NaturKultur Varde,

Hanne Voetmann

Jens Rye Larsen

 

 Artikler om området

 

Naturplejegræsning på Filsø

Posted by on nov 11, 2013 in Filsø | Kommentarer lukket til Naturplejegræsning på Filsø

Naturplejegræsning på Filsø

Naturplejegræsning på Filsø Aage V Jensen Naturfond har i over de sidste to år gennemført et græsningsprojekt ved Filsø i Vestjylland. Med tilskud fra Fødevareministeriets Natur- og Miljøprojektpulje er to områder på i alt 145 ha blevet hegnet, så den fremtidige pleje af området kan sikres. Afgræsning med kødkvæg skal forhindre at områderne gror til tagrør og pilekrat. Som led i det store naturgenopretningsprojekt på Filsø, er der øst for søen udlagt ca. 115 ha til enge og vådområde. Det er vigtigt hurtigt at...

read more

Filsø indviet af over 3.000 besøgende

Posted by on dec 7, 2012 in Filsø | Kommentarer lukket til Filsø indviet af over 3.000 besøgende

Filsø indviet af over 3.000 besøgende

Den 7. oktober var anlægsarbejderne forud for genskabelsen af Filsø afsluttet, og søen stod klar til atter at blive fyldt med vand efter 160 års dræning. Over 3.000 mennesker var mødt op til indvielsen, hvor Vardes borgmester Gylling Haahr og bestyrelsesmedlem i Aage V. Jensen Naturfond, Nils Wilhjelm, holdt taler, og ”snoren” til søen blev klippet.

read more

Filsø – Et 5000 år gammelt kultanlæg fra yngre stenalder

Posted by on jul 30, 2012 in Filsø | Kommentarer lukket til Filsø – Et 5000 år gammelt kultanlæg fra yngre stenalder

Filsø – Et 5000 år gammelt kultanlæg fra yngre stenalder

I forbindelse med et kursus i luftfotografering for arkæologistuderende i 2011 observerede den meget erfarne, engelske instruktør Pete Horne et grøftsystem fra luften, og han mente, det kunne være et såkaldt causewayed enclosure – et befæstet anlæg fra yngre stenalder, der i Danmark betegnes Sarup-anlæg. På hans luftfotografi af stedet ses nogle mørkegrønne aftegninger i græsset, som godt kunne tolkes i den retning, men da den nøjagtige position viste sig at være midt i Filsø, mente man fra museet, at der nok snarere var tale om strandvolde.

read more